Formiddagslur
Svar
Kategoriarkiv: Dyr
Tosomhed
Almindelig stille og hyggelig aften – sidder foran TV med mit håndarbejde og min te. Piller et par clementiner i køkkenet og tager dem med ind til at nippe af – VUPS! så sidder Diki på min fodskammel, han vil gerne have et par små bidder, det får han.
Så skal vi lige lege lidt.
Syr videre og ser/hører en rigtig god udsendelse om Knud Rasmussen. Diki sover et eller andet sted i stuen.
Nu er det snart sengetid, så jeg går ind til PC-en i arbejdsværelset – og hvem kommer så listende lige så stille og lægger sig i sin lille sækkepude herinde? Diki – og sover videre.
Vi er sammen – hele tiden.
Sådan kan man også bruge sin bold!
Tjah! Han har nok haft det sjovt!
Sne!
Diki elsker, at der er faldet sne! Efter morgenturen, hvor han konstant havde travlt med at undersøge, hvad der lå under sneen og så meget forbavset ud – for hvor var fortovet? – skulle han også på opdagelse i haven!
Vi har ikke så meget sne her, at det generer, og det er heldigvis ikke glat, så jeg er ikke nervøs.
Aften hygge: vi deler lige ….
..en gulerod!
Diki og jeg hygger om aftenen. Når jeg sætter mig lænestolen for at se TV, strikke, drikke te osv, kommer han altid med et stykke legetøj, som jeg skal kaste, så han kan bringe det tilbage, så jeg kan kaste….. osv! På et tidspunkt skal han også ud i haven, og det næstsidste ritual er, at han står og piber ganske svagt foran soveværelsedøren – så skal jeg hente hans seng ind i stuen! Han kan så finde på at tage en ordentlig slåskamp med sengen! Eller han kan ignorere den (nu har jeg hentet den!) og lægge sig i sofaen.
Men han kan også godt hoppe op på min fodskammel for at blive kælet for, og hvis jeg spiser et eller andet, håber han at få del i det. Han tigger ellers aldrig ved bordet, men i denne situation ved han, at han kan få lov at få lidt af en mandarin f.eks. Eller som i aften, hvor jeg spiste en gulerod. Han elsker gulerødder og får af og til ½ gulerod at gnave i sig. Og det allerbedste er, hvis han få bidder af min gulerod!
Det sidste ritual er, at jeg trækker hans seng ind i soveværelset, når jeg selv er på vej i seng – med eller uden Diki i ! Så ligger han bare søvndrukken og kigger op til mig og lader sig transportere!
Vi kender hinanden, og vi læser hinanden! Og jeg ved godt, at han ved, at han kan dirigere med mig på denne måde. Men så nem og fordringsløs som han ellers er, så er det en acceptabel måde at hygge sig på – og at konstatere, at vi kommunikerer!
Det var hyggeligt..
..at forkæle mig selv – og Diki – lidt og bare nyde Nytårsaften!
Der var både et glas god portvin, en wienerschnitzel (og resten til Diki) med flødekartofler og et par syltede grønne tomater, samt en dejlig Chianti. Desserten ventede til senere på aftenen, fordi det kniber at spise så meget. Men der var lidt is i fryseren til os begge 2.
Ingen kaffe, men te, og kransekagen, som jeg havde købt, ligger stadig i køleskabet, for jeg kunne ikke spise den!
Jeg så “Tam Tam” fra Tivoli, det var nu ikke noget at råbe højt hurra for, derimod kan jeg godt lide Linie 3, så de 2 lange afdelinger med dem på TV2 nød jeg.
Cirkusrevyen ser jeg frem til at se, den har jeg optaget.
Og fordi jeg valgte ikke at gå udenfor, men nøjedes med at se raketterne indefra, hørte jeg også TV2’s drenge- og mandskor synge det nye år ind, og det var meget smukt, ikke mindst Burhan G.’s blide røst solo. Derimod de 3 skuespillere, der også sang både solo og som trio – hmm! én af dem sang decideret falsk, det var ikke kønt.
Men allerførst så jeg selvfølgelig Dronningens nytårstale, og aldrig har jeg dog set hende fumle sådan i det! Hun må erkende, at hun ikke er helt grøn mere og så holde en generalprøve næste gang.
Det bedste ved min egen Nytårsaften er næsten, at der ikke er en masse oprydning i dag! Og at jeg ikke kom særligt sent i seng.
Og nu står den så på Nytårskoncert, den SKAL jeg se og høre!
Diki er vist træt i dag, for han sover næsten hele tiden, og helt imod sædvane vækkede han mig 2 gange i nat, fordi han skulle ud. Jeg gætter på, at selv om han virkede ubekymret i forhold til skyderierne, så blev det alligevel for larmende for ham sidst på aftenen, for da kom han meget hurtigt ind igen. Måske skulle han have det samme som Victor, som ikke bryder sig om larm, f.eks. flygter han, når der skal støvsuges eller slås græs, så han har fået et sæt gode høreværn i nytårsgave, og dem er han meget glad for! Nu kan han være med til at fyre lidt knald af og se raketterne. God idé!
Det har jeg ikke prøvet før – men det går fint!
Foto: Sara Skytte
Nytårsaften helt alene med Diki – det har jeg aldrig prøvet før – men det går foreløbig rigtig godt!
Ingen stress og travlhed med forberedelser, vi tager det bare, som det kommer.
Et godt glas portvin til Dronningens tale (hvorfor drikker jeg så sjældent portvin, det smager godt 😉 )
Jamen hvorfor var hun dog så nervøs? Nå, det fik vi forklaringen på. Og han skal være så velkommen til at blive pensionist, Prinsgemalen. Han bliver jo alligevel aldrig Konge, selv om han ikke kan forstå hvorfor. Så kære Henrik: nyd pensionisttilværelsen i fred og ro, det er dejligt, skal jeg hilse og sige!
En dejlig wienerschnitzel, som jeg slet ikke kunne spise det hele af, så der blev også lidt til Diki! Han må dog undvære rødvinen.
Og jeg orker ikke at spise dessert – i hvert fald ikke nu, måske senere.
Så det passer mig alt sammen rigtig godt.
Tak for et godt 2015 og mange gode ønsker om et rigtig godt NYTÅR og et dejligt 2016 – på gensyn!
Nu er Diki juleklar!
Nu er Dikis julebad klaret. Det er en lille smule hårdt for os begge 2 hver gang – suk! Jeg får ondt i ryggen, og Diki er ikke begejstret, men han er fatisk blevet rigtig flink til brusebadet, og frotteringen elsker han, hvorimod det kræver overtalelse at børste ham.
Føntørring er dejlig! Han vender sig selv.
Men jeg er glad for, at jeg har hæve- sænkebordet, som jeg indstiller til en passende højde og dækker med et håndklæde.
Fordi han er klippet, filter pelsen ikke så meget, så når først han er på bordet, går det rimeligt godt.
Og nu er han fin – også selv pelsen “flyver” lidt lige nu, hvor den er nyfønnet/friseret, den skal nok falde til. Og han er bare så lækker, blød og duftende. Det ved han også godt!
Så nu er Diki juleklar!
Diki’s reservefar
Selv om man sidder i kørestol, kan man godt lege med sit plejebarn. Diki elsker ældstesønnen, som hjemme bruger en avanceret kontorstol til at flytte sig rundt i, og Diki er huskendt, idet det er her, han bor, når jeg er væk hjemmefra længere, end jeg synes, han skal være alene.
Så de leger lige en dæk-øvelse med en stump pølse!
Hundetur på Østerstrand
SÅ træt er Diki nu!
Kan du ikke se hoved eller hale? Så kig igen – han vågnede lige lidt ved blitzen:
Vi har nemlig været på udflugt til Østerstrand i eftermiddag, sammen med 4 af samme slags: datterens Bodil og BeBe samt “hundevenindens” Tjasse og Sengi.
Hundene fik lov at løbe frit langs stranden, mens vi snakkede og ledte efter fine sten, og de havde alle 5 meget travlt med både at gå på opdagelse og at lege og prøve grænser af i forhold til hinanden, men de kender jo hinanden. Det er sjovt at se, at de 2 sorte “drenge” finder sammen.
Der kom mange andre hunde m/ejere, men de fleste kendte hinanden, så der var ingen problemer, måske lige udover Diki, som var ny i selskabet og derfor følte, han skulle markere sig! Men han har det udelukkende i munden, så det sker der ikke noget ved.
Vi fik en uventet og sjov oplevelse, da vi mødte 2 asylansøgere fra det nærliggende asylcenter på Bülows kaserne. De var ved at fodre måger med brødrester, og den madpakke var hundene meget interesseret i at få del i!
De unge mænd var meget interesserede og spurgte, om det var OK? Den ene talte godt engelsk, så det gjorde det nemt at få en snak med dem. Han havde selv haft hunde i Iran, bl.a. en schæferhund ligesom jeg har haft. Der er ellers mange af dem, der er bange for hunde, det har vi før oplevet, og den anden, som ikke talte engelsk, var ikke stolt ved situationen. Men han fik lært at give hundene brødet uden at “miste fingrene”, og kammeraten fortalte, at det var første gang nogensinde, at han fodrede hunde!
Faktisk fik vi en lang snak med dem begge om mange ting, f.eks. om at komme til at lære at tale dansk, og om hvordan man lærer små børn at omgås hunde! Der er ingen tvivl om, at de var glade for at snakke med nogle lokale. Så vi skiltes med venskabelige håndtryk.