Det gør jeg ikke! Jeg strikker, mens Mormor er optaget af PC’en!!! Ha, ha, ha!

Og det er ikke Diki har der har lært mig det, for han sov bare, æv, bæv, det er da min Mor, der har lært mig det!

..Diki og BeBe! Vi var ude og gå eftermiddagstur, og det er faktisk en fornøjelse, for de går pænt begge 2. BeBe er lidt mere nysgerrig end Diki, som kender terrænet, så det tager lidt længere tid med BeBe, fordi hun skal undersøge alting.

Diki holder sig mod sædvane ½ skridt bag ved mig, så han har snuden lige ved min læg – hvorfor? Han passer på mig og tror, han styrer! Det gør han ikke, når vi er alene ham og mig, men nu er vi en “flok” ! Sjovt!

Vi besøgte lige ældstesønnen, som var ved at beskære et træ med sønnens hjælp, så hundene fik lov at løbe i den indhegnede have. Så kom nabokonen ud, hun synes, Diki er så sød, så jeg kaldte på hende, så hun kunne se BeBe over hækken. Guud! Har du affarvet Diki??? Ja, det kunne man jo godt tro med den “lyserøde” farve, BeBe har.

På vejen hjem kunne jeg igen glæde mig over, hvor smukt de går ved siden af hinanden. Og da vi nåede min lille vej, gik BeBe helt af sig selv ind fra Bygaden – her havde hun været før! Ja én gang, i formiddags (og ellers i bil), så det var da meget flot!

Aftensmad til hundene, en tumletur, hvor de selvfølgelig “slås” om den samme klov, selv om der er nok at vælge imellem – og nu gik de omkuld!

Der er liv og glade dage i huset i dag!

Dejlige lille BeBe, Dikis “kusine” på 4 måneder er på besøg.

Så de tumler både ude og inde

Jeg troede ellers, at når vi gik en lang tur, så ville der falde ro over dem, men først nu, efter 5 timer!, er de lige pludselig gået ud som 2 små lys!

Ikke i samme kurv, det varede kun et øjeblik, og BeBe var for hurtig, til at jeg kunne fange idyllen! Så nu ligger de begge i arbejdsværelset, så de er nær ved mig, den ene i kurven, den anden på gulvet, langt væk i dyb søvn.

Men de er ellers fine venner og kan godt enes om legetøj og bideting, så det er meget hyggeligt. Hun er så lækker, den lille!

Diki er lidt stille i dag – i går aftes var han bare træt!. Og i nat kom han op til mig i sengen, måske fryser han? for det plejer han ikke, det kan også være, han bare skulle have nærhed! For der er ingen tvivl om, at han synes, det er noget mærkeligt noget – der er noget, der er anderledes, og han ved ikke, om han skal være flov eller ked af det?

Men jeg synes, han er så dejlig, og det fortæller jeg ham hele tiden!

Så kan jeg få lov at klø ham på maven, som nu ingen filter har!

Han skal nok bare vænne sig til, at der mangler noget, og jeg skal nok få hans selvtillid tilbage!

Jeg synes, det er så dejligt, at jeg kan se hans øjne ordentligt. Og så er hans pels bare SÅ BLØD!