Så kan det ikke blive bedre for en lille Tibbe: sne og et kogt okseribben fra den suppe, Mor kogte i går! Han tilbringer lang tid derude og nyder det.
Himmerige for en Tibetaner
1
Kategoriarkiv: Dyr
Endelig kom der sne…
…og Diki elsker det! Han var helt ellevild, da vi gik morgentur, hvor det endnu var mørkt, så han havde ikke set det, før vi kom ud, og sprang han ellers af sted!
Nu har han været ude flere gange i formiddag, og han er som andre Tibber helt vild med sneen, som stadig kommer ned uden at være voldsom.
Lækkermås…
Ja, det er han altså, min lille Diki – som heldigvis har taget lidt på, efter at han blev kastreret, og ikke er så tynd mere. Han er, så vidt jeg kan se, vokset lidt både i højden og i hvert fald i drøjden, så han er dejlig fast at mærke på nu! Og pelsen er også vokset, så han ligner en “rigtig” Tibbe! = kvadratisk!
Han blev vasket i dag, så han er rigtig ren og lækker, når han skal på visit et par dage. Og tilfældigvis var Christina på besøg, så hun fik lov at lege fotograf, da jeg for første gang brugte arbejdsbordet som “trimmebord”. Det var en stor succes! Jeg står meget bedre med ham på bordet i den rigtige arbejdshøjde, og han var helt klart godt tilfreds og mere rolig, end når det foregår i en sofa.
Nyvasket på arbejdsbordet.
Det er dejligt at blive frotteret på det store bord..
..og føntørret..
Han nyyyder det!
Sådan!
piv – PIV – PIV!! …
…eller lillebitte piv! Jamen Diki, hvad er der i vejen, hvorfor græder du?
Joh – det er “lille Sherpa” – jeg vil så gerne lege med ham, men jeg kan ikke få ham til at sige noget!
“Lille Sherpa” er det bedste legetøj, Diki har. Han fik ham med fra Susan og Jesper, som syntes, han skulle have den, fordi han var så glad for den. Den tilhørte ellers Diki’s gamle Onkel Sherpa, så det har jeg altid kaldt den lille elefant. Den er lidt slatten, men hel. Og Diki kan ikke få den til at pive, så det må jeg hjælpe ham med. Han kommer tit med ham, eller han ligger med ham, og så piver Diki ynkeligt! Det virker, som om han er rørt over den lille, eller ked af det, fordi han ikke kan den til at sige noget.
Jeg bliver helt rørt selv, fordi det er tydeligt, både at han er glad for den, og fordi han er ked af det. Men han bliver glad, når vi leger med “lille Sherpa”.
Og så tænker jeg jo på, at Onkel Sherpa ikke er mere, men “er gået over regnbuen” for ikke så længe siden.
Kan en hund godt blive rørt?
Der arbejdes med PANG farver
Første runde i SWAP med Ditzy Donuts blokke er ved at slutte, og jeg skal lige have mine sidste blokke klar = blokke, syet med stoffer i PANG farver i mønsteret Ditzy Donuts
Arbejdsbordet fungerer rigtig godt, dejligt med god plads til skærebrædter i flere str., stof og redskaber.
Og hvem hygger sig med mig? Se lige Diki under bordet i sin lille sækkepude!
Samtidig med at SWAP’en slutter, starter en ny! Jeg har lige i dag sendt retningslinier ud til gennemsyn af deltagerne. Det bliver lidt af en udfordring, ikke bare for deltagerne, men også for mig, for jeg har sagt, at jeg godt kan styre, at der sys blokke i 2 forskellige farvegruppe: nogle vil sy i PANG-farver som sidste gang, andre vil sy med PANG og sort! Det bliver spændende! Det foregår via Facebook, og der er plads til flere, der vil være med. Det er en sjov blok at sy.
Skudfast!
Hvor er det dejligt, at Diki er fuldstændig lige glad med fyrværkeriet!
Han er min 5. hund, og de 4 foregående har være mere eller mindre bange, også schæferhundene, men mest labrador’en, som var så bange, at han havnede i sengen hos Søren, der fik influenza og lungebetændelse dagen før nytårsaften i 1999/2000 og var meget syg. De store hunde måtte overhovedet ikke komme i sengene! men han var så bange, at det kun var hos Far, der var lidt trøst – og han sov bare!
Diki må godt komme op i sengen, men han gør det sjældent, han vil hellere sove i sin egen kurv og hopper først op, når jeg står op, så skal han lige ha’ en kæletur.
Diki og jeg har lige været ude og gå tur, og vi mødte bl.a. en dansk/svensk gårdhund, som var helt forstyrret og bange (hvorfor lod ejeren den gå løs?), og der blev skudt fyrværkeri af med høje brag fra alle kanter, men han var bare helt lige glad og gik bare og snusede, som han altid gør uden nogen form for reaktion. Det er da dejligt for både ham og mig!
Diki er en rigtig legehund
Diki er meget stille og rolig – især efter at han blev kastreret – og som de fleste hunde sover han meget, når der ikke foregår noget særligt.
Men han vil gerne lege, og han er både god til at aflæse, hvornår jeg ikke vil lege, f.eks. når jeg spiser! Men når jeg har spist, kommer han med en bold eller et stykke legetøj, så skal jeg kaste det, så han kan hente det.
Han opfinder også selv nogle lege: han synes, det er utroligt morsomt at stjæle min moppe på badeværelset – den er blød – og stikke af med den, men ikke længere, end at jeg kan nå den, og så skal vi ruske lidt – så af sted igen osv. Jeg kan ikke lade være med at grine af ham.
Men hvis han synes, der skal leges, og jeg rejser mig og går ind i et andet rum, så “hyrder” han mig = han puffer han mig bag på læggene, eller (hvad jeg ikke vil ha’) napper mig i læggene. SÅ bliver der talt med store bogstaver!
Han er underholdende!
Arbejdsværelset og Diki
Sådan blev mit arbejdsværelse. Med et stort hæve/sænkebord, hylder til kasser med stof, skabe med stof og garn – og en dejlig sovesofa, som Diki synes godt om!
Jeg ku’ lige indvie arbejdsbordet til gaveindpakning – skønt!
I den anden ende af værelset er en PC-arbejdsplads.
Verden blir så lille med Internettet
Det er noget pudsigt noget med Internettet!
Man sidder hjemme på sin pind og kan gøre bekendtskaber – mere eller mindre tætte – med mennesker, man aldrig har set og måske aldrig kommer til at se. Baggrunden kan være meget forskellig, det kan være fælles interesser eller hobbies, det kan være gamle skolebekendtskaber eller hvad som helst. Nåh ja, for nu ikke at snakke om dating!
Nu har jeg i dag på landsdels afstand siddet på nåle og fulgt med i fødslen af et kuld hundehvalpe! Stadig usikkert, hvor mange, og om det går godt med den sidste. Jeg bliver helt rørt og grebet af det.
Hvalpeopdrætteren sidder og våger over sin tæve, hjælper, støtter, håber det går godt. Fortæller os om det. Og bliver øm i en vis legemsdel af at sidde i fødekassen i timevis! Men savnes af den nybagte mor, hvis hun er væk et øjeblik.
Vi får billeder undervejs af de bedårende små nyfødte, vi spørger uroligt, når det trækker ud….
Jeg har altid haft han-hunde. Men ham jeg har nu, er af samme lille race (ikke mange i DK), så jeg føler jo et næsten-familieskab! Det er en forunderlig oplevelse!
Ustyrligt glad!
Diki er hjemme igen, svigerdatteren og Christina kom med ham og hans pik-pak. Han var helt ustyrligt glad, og jeg fik en stor kæletur i sofaen og mange, mange kys!
Men så gjorde han noget sjovt: midt i glæden vimsede han hen til svigerdatteren og Christina ligesom for at vise, at han også er glad for dem – og så tilbage til mig. Den første nat havde han pevet, og kl 3 hylet, så svigerdatteren tog lidt tøj på og gik ud med ham, og lige udenfor huset tissede og tissede han og gik så ind igen! De var enige om, at han nok ikke var blevet luftet sent nok. Herhjemme er han ude i haven lige før sengetid, men de har ikke haven indhegnet.
Christian mente, at han kun havde hylet den ene gang, men hans søster siger, at Christian sover tungt! Selv om Diki sover inde hos ham.
Svigerdatteren kom med aftensmad til mig, så var jeg fri for selv at lave noget, og det var nok meget godt, for appetitten er ikke så stor. Nu melder trætheden sig, og jeg er øm i mellemgulvet ligesom når man har hostet rigtig meget, men det er småting. Jeg skal nok tidligt i seng.
Hvor er det godt, at jeg flyttet tættere på familien.