Allerede i dag har jeg fået den søde lille børnebog “Lukla – en selskabshund” i serien Hundeliv af Hanne Mathiesen.
Jeg vandt bogen i en Give-away på Susans blog My loving home and garden i går.
Det er en rigtig sød bog med nogle fantastisk gode billeder, og hovedpersonen i bogen er Lukla, en tibetansk terrier, som er Diki’s mor! Så den bog er jeg meget glad for. Tusind tak!
Christina kan cykle igen efter ulykken, hvor hun blev kørt ned, så nu kan hun kigge ind på vej hjem fra skole. Det gjorde hun i dag, og det passede med, at jeg havde planlagt at vaske og børste Diki, så hun kunne lige hjælpe – det havde han bestemt ikke noget imod!
Hun kunne føntørre ham, mens jeg børstede..
..og frisere – se den lille røver, hvor han nyder det!
Så dejlig, han blev..
Blød, lækker og uden filter! (og med sorte, ikke gule øjne, undskyld Diki) og nu med elastik i pandehåret. Han løb imod både en dør og en stol, før elastikken kom på plads.
Min seng her er noget højere end den i det gamle hus, så Diki kan ikke selv springe op – tror han (og jeg), så han får lige en hjælpende hånd
(han har altså ikke gule øjne, men sorte, jeg kan bare ikke få det gule væk) – så her er jeg mor!
Meeen pludselig i går, mens jeg var ved at rede seng, fløj han op i sengen selv! Jeg tror bare ikke, han ved, at han kan. Men han har sådan et flot højt, graciøst spring, det så helt ubesværet ud.
Som før nævnt får jeg store breve og pakker næsten hver dag, og så bliver han helt elektrisk, indtil han får en stor kuvert, han kan ruske – den får bare ikke for lidt!
I dag fik jeg fra Jytte en pakke med 14 par dejlige sokker til børn på julemærkehjemmet Fjordmark, og 12 blokke til puttetæpper! 
Diki elsker vindruer og flere andre slags frugt.
Så når jeg hygger mig med vindruer, et æble eller ananas, står han klar
Han elsker at blive håndfodret og tager det forsigtigt
Uhmm!
Vi har haft gæster, Diki og jeg, i eftermiddag. Et dejligt besøg, der ikke ligefrem gik stille af!
Tjasse og Sengi, Tibetanere ligesom Diki, kom på besøg med deres mor. De tumlede rundt både i baghaven og i stuen, for Diki var helt vild af glæde over deres besøg!
Og de hylede af hinanden, når den ene, den anden eller den tredje tog det tyggeben eller okseøre, som en af de andre også ville have – eller hvis Sengi sneg sig til at lægge sig i Diki alt for lille sækkestol. Men det endte med, at Sengi og Diki hyggede sig sammen i sofaen, helt usædvanligt iflg. “mor’en”, så han er åbenbart accepteret!
…at jeg havde fået en MMS ! Det er nyt for mig med den nye tlf.
Men Christian åbnede den for mig, og der var et dejligt billede af 2 skønne venner, som har overtaget Dikis sækkepude, som er for stor til ham:
Den passer meget bedre til 2 Tibber end til én, og for resten har de en næsten magen til, så de kan selv vælge, om de vil sove i arm eller hver for sig.
Og Diki skal nok få en mindre. Han bruger for resten stadig den, jeg synes, er for lille til ham!
Diki børstet – tjek!
Alle 19 orkidéer vandet igennem individuelt i køkkenet, trimmet og sat på plads. Tjek!
Kombinationen er lækker!
Diki og jeg har været til en hyggelig Mortens aften hos datteren og hendes familie, og trods hendes ikke overståede influenza blev det en dejlig aften med en stor, flot andesteg!
Sjovt nok var Mortens aften for 17 år siden også en søndag, hvor Søren og jeg sad på nåle og kun drak ½ glas rødvin til anden, fordi vi ventede på, at vi skulle blive bedsteforældre for 1. gang, og så skulle vi måske køre for at se barnebarnet!
Det blev en meget lang og svær fødsel, og det blev over midnat, før svigersønnen ringede og fortalte om sønnen, som vi først så næste dag.
Og nu bliver Frederik 17 år i morgen, og jeg skal derud igen og spise “Pulled Pork”, som han har bedt sin mor om at lave.
Men i aften var “stjernerne” de 2 hunde Bodil og Diki! Hold da op, hvor har vi grinet af dem. De er så glade for hinanden, at når jeg parkerer, begynder Diki at hyle i bilen, det hører Bodil derinde, og så hyler hun også, mens hun skiftevis hopper op i vinduet og løber til døren, så hele huset ved, hvem der kommer!
De leger utrætteligt, og lille Diki er fuldstændig frygtløs, når han kaster sig over Bodil, når de slås om et tyggeben eller en klov. Bodil knurrer, og Diki hyler, men det er alt sammen for sjov – de har det virkelig sjovt sammen!
Nu er Diki helt færdig, så vi må se, om han har fået kræfterne igen til en ny omgang i morgen!
Nåh! Den er dejlig! Diki fik ny seng i går – en model “Buster” fra Orbiloc fra Eva Mathiesen i Middelfart. Han var selv med og prøvede flere kurve af!
Han har indtil nu sovet i den lille fleece-kurv, som han havde med, da han kom hos mig. Men jeg har lagt mærke til, at han hellere vil sove i stuen om natten, efter at vi er flyttet. Måske fordi der er for koldt med trægulv, og kurven er tynd i bunden. Så han har sovet i stuen det halve af natten – mest i den lille sækkestol – og da jeg også synes, at den store sækkestol, som han næsten ikke bruger, er for stor til ham og fylder for meget på gulvet, skulle han have en rigtig lækker ny seng, som også kan stå i stuen om dagen.
Det ser ud til, at han er glad for den. Og jeg kender nogen, der gerne vil have den store sækkestol. Så kan jeg måske sy en ny – en mellemting – til ham senere – han er jo stadig glad for den lille. Han skal også have et tæppe ved lejlighed. Patchwork forståes!
Så fik vi også lige købt en ny og mere solid flex-line og en blinkende lygte, og fik foræret et par smarte reflekser, så nu er vi mere synlige. Han er jo sort, og min “hundelufter-jakke” er også sort, så vi var ikke særligt synlige. Det tænkte jeg på forleden, da jeg næsten overså en meget mørk fodgænger, der var ved at krydse en fodgængerovergang, som jeg var på vej over.
Dikis “onkel” Sherpa gik over regnbuen i går og er her ikke mere.
Det er ikke så længe siden, det lykkedes mig at hjælpe ham til at spille bold trods hans dårlige syn, og jeg er da glad for, at han fik den glæde.
Vi, der har Tibber (Tibetanske Terrier), er lidt som en stor familie, der følger med i hundenes liv og levned, og Sherpas familie havde fortalt, at det gik ned ad bakke, men jeg vidste ikke, at det var lige nu. Sherpa var kendt af mange som en ualmindelig dejlig Tibbe, en flot hund med et smukt sind, og Diki var fra helt lille hvalp meget glad for ham.
Her fra mit besøg, da hvalpene var ca 7 uger gammel, og Sherpa var den gamle respekterede onkel, som man måske skulle være en smule bange for?
Og her, hvor Diki, 5 mdr. gammel, var på besøg en hel søndag, og de både kunne huske hinanden og kunne lege sammen!
Vi er mange, der er kede af, at Sherpa ikke er her mere, og vi sender mange tanker til hans familie. R.I.P. Sherpa.