Diki ville gerne ud i haven – det er han som regel et par gange i løbet af aftenen – men han kom ikke tilbage. Først troede jeg, at han havde fundet et ben at hygge sig med derude, men han kom ikke, da jeg kaldte på ham, og der gik lidt tid.

Så hørte jeg ham pludselig gø længere væk, altså udenfor haven. Jeg kan jo sagtens kende hans hidsige bjæffen.

Men hvordan skulle det ku’ lade sig gøre? Haven er forsvarligt indhegnet, og jeg kontrollerede porten, den var lukket!

Mig ud i indkørslen – jo ganske rigtigt, så kom lyden fra udenfor en af naboernes hus. Han var ikke langt væk, jeg fik hurtigt øje på ham. Men han bjæffede bare hektisk og kom ikke hjem.

Ind og få en jakke på (det er smadderkoldt) og en håndfuld godbidder i hånden, og så gik jeg stille og roligt over på stien, hvor han løb frem og tilbage, men ikke væk.

Jeg tror, han var lidt i panik, for han plejer ikke at være ude alene og slet ikke i mørke. Så jeg bevarede roen og lokkede ham til mig, men han var tydeligt nervøs.

Heldigvis endte det med, at han fulgte med mig og løb hjem og ind ad hoveddøren, men først da vi var inde, ville han lade mig tage ham, det virkede som om han ikke vidste, hvad han skulle stille op med situationen.

Nu har vi taget en kæletur i sofaen, og han har fået lidt godt, så roen er faldet på os igen. Men jeg var altså heller ikke glad – han skulle jo ikke løbe væk fra mig!

I morgen, når det bliver lyst, må jeg ud og se, hvordan han er kommet udenfor hegnet? Er der et hul? har han gravet sig under eller sprunget over? Mystisk.

Vi har desværre måtte svigte vores besøgstjeneste, Diki og jeg, pga sygdom, men så var glæden så meget større for alles vedkommende, da vi var på besøg på Egebo i går.

Nu er Diki så kendt med vejen, at han sommetider kigger op på mig, hvis vi går forbi den sti, vi bruger, når vi skal på besøg: “Skal vi derhen i dag?”

Og han kender også de søde damer, vi besøger i fællesrummet – han ved også, at han kan forvente forkælelse i form af godbidder og klap og kæl!

Nogen har selv godbidder til ham…

…andre får noget af mig, så de kan være med.

Og så får vi en hyggelig snak om de hunde, de selv har haft, eller hunde i deres familie. Diki går også en tur rundt og snuser og gør sig bekendt med lokaliteterne.

Der er også en enkelt, som ikke er interesseret i hunde og går ind til sig selv – og det er jo fair nok.

Diki havde lige besøg af sin lille veninde “Tulle”, som han er meget glad for.

Vi går tit forbi, hvor Tulle bor, og så snakker de sammen gennem hegnet om Tulles have. I dag fik de lov at lege inde i Dikis have, men det meste af tiden var det “fut-tog”, for Tulle er jo en dame!

Hun finder sig i det!

…hvor glad Diki bliver, når han genser Hanne, hans plejemor, mens jeg var på sygehuset. Vi har lige været på en lille visit med en blomst, fordi hun ikke ville have pasningsløn!

Og det var så tydeligt, at de er glade for hinanden – så bliver man helt varm om hjertet!

En dejlig glad og fint børstet Diki er hjemme igen efter sit ophold hos Hanne, og det er helt sikkert, at de begge har hygget sig!

Så nu får han lige et ben med ud i haven, om lidt er det nok begravet!

Hanne havde også oplevet små sjove episoder med ham, det er dejligt at høre. F.eks. at han “snakker” – ja, det oplever jeg også. En aften var han kommet ind i stuen til hende og havde stillet sig op og “sagt” en hel masse meget indtrængende, så hun måtte til at finde ud, hvad der var i vejen?

Så var det fordi han ikke kunne få sin fleece-seng igennem døren fra soveværelset! Den stod nemlig kun på klem, og når han baksede med sengen, lukkede døren sig til!

Det er da godt, at han er god til at kommunikere!

Har lige afleveret Diki til hans plejemor de næste dage – han forstod altså ikke, at jeg gik uden ham! Men Hanne er glad for ham og begyndte straks at lege med ham, og så var det bare om at komme af sted.

Hver gang, jeg har ham med, hvor vi skal overnatte, eller når han skal passes, tænker jeg på, at det er en stor bagage, han har med: seng, sækkestol, legetøj, mad og godbidder, vand- og madskål, flere snore, og børster! Det er ligesom med små børn!

Jeg savner ham allerede!

Vi har haft besøg af Diki’s plejemor in spe = Hanne, der vil passe ham, når jeg skal på sygehuset. Det var en stor succes, han kender hende godt i forvejen, og det kunne man tydeligt se: Diki er helt vild med hende!

Dejligt!