Han er så dygtig, min lille Diki! Igen en lang dag alene hjemme, mens jeg var på Træf i Herning – dog knap så længe som i går. Og han er bare glad, når jeg kommer hjem. Stor velkomst, kys og knus, helt ellevild – og så skal vi ud og gå tur – han venter bare, mens jeg skifter tøj og sko.

Han rører ingenting, når han er alene, heller ikke sin mad, kun de godbidder, jeg lægger lidt rundt omkring lige før jeg går, mens han er dækket af og ligger spændt som en fjeder med løftet hoved, men ikke rører sig, før jeg siger “værsgo'”, idet jeg går ud af døren. Han er så skøn!

I forgårs. da jeg “kun” var hjemme på orlov, ku’ jeg godt se, at Diki og Ebbe legede så meget i haven, at Diki havde fået mange filter i pelsen og trængte til bad – men det orkede jeg ikke, så han fik luksusbad hos Dyrlægernes søde veterinærsygeplejerske, og så brugte han og jeg aftenen til hygge-frisering, det nød vi begge 2…

…men i går havde pelsen fået nogle nærmest slangekrølleagtige filter, som ikke behøvede den helt store behandling.

Så jeg tog et alternativt redskab i brug; en strikkepind! (så kan han få, den lille strikketøjs-tyv!)

Det virkede rigtig godt. Med strikkepinden kunne jeg trække snoningerne ud, uden at det gjorde ondt.

Det var rigtig kvalitetstid!

Fredag er besøgsdag på plejecenteret, hvor nogle af damerne er meget begejstrede, og nogle af dem ikke så interesserede.

Diki er helt klar over, at Dinna er glad for ham – og hun har en pose med kiks klar i kurven til rollatoren!

Hjemme igen prøvede jeg at komme isterninger i hans vand, og han fiskede straks en op – han døjer også med varmen.

Mange hundeejere vil sige JA, en hund kan være klog – det mener jeg så også med min erfaring med nu 5 forskellige hunde. De er måske ikke kloge på samme måde som mennesker (kan være) – men for mig er der ingen tvivl om, at de er mere eller mindre kloge.

Diki er ingen undtagelse. Det tænker jeg tit. Vi leger en hel del, og vi leger f.eks. med hans legetøj, som han godt kan lege med alene, men det er jo sjovt, hvis jeg f.eks. vil kaste et stykke legetøj, som han kommer og giver mig, og så skal jeg kaste det igen – og igen – og…

På et eller andet tidspunkt siger jeg: “slut!”, og det forstår han godt.

Det er lette ting, og derfor kan jeg godt kaste det hen i sofaen f.eks., eller hen over sofaen, så han skal finde det.

Han er vældig adræt og springer meget elegant op i sofaen og ned igen. Også når han springer op til mig i sofaen om aftenen, og jeg har sommetider været lidt nervøs for, om han skulle ramme et hjørne af sofabordet, når han springer ned. Men det gør han aldrig, han har en fin motorik, der styrer ham lige præcis forbi.

Det samme ser jeg i haven, hvor han aldrig springer ned fra det højeste sted af stensætningen, men løber et lille stykke hen, hvor den er lavere, før han springer.

For lidt siden, da vi legede, og jeg havde kastet legetøjet op i sofaen, og han sprang op efter det, faldt det ned på gulvet, og da stoppede han op, lige før, han skulle til at springe efter det, og jeg kunne se, at han stod og overvejede, om han skulle springe ned på det sted? Det var nemlig meget tæt på kanten af sofabordet, og jeg kunne godt se, at der var en risiko for, at han kunne ramme bordkanten! 2 sekunders betænkningstid, tror jeg, så løb han et par skridt hen i enden af sofaen og sprang ned, hvor der ikke var en bordkant, han kunne ramme! Flot! Jeg sad lige så stille og iagttog ham og blandede mig ikke – det var ikke nødvendigt, han er sørme klog!

Det var dagen for Diki’s 2. besøg på Egebo, og han trængte til både vask og – nej ikke strygning – men grundig børstning.

Det er hårdt lige for tiden, for hans pels filter meget nu. Jeg har hørt fra kloge med samme race, at det er en overgang! Det må vi håbe, for det var svært i dag. Der var ikke mange, men til gengæld tykke filteknuder, som jeg var nødt til at klippe igennem, før de kunne friseres ud.

Her er han vasket – så tynd er han, og så tynd ville han se ud, hvis jeg gav op og klippede ham!

Her er han føntørret, friseret og børstet – LÆKKER, siger jeg bare! (Men jeg var gennemsvedt!)

Og så er vi på vej til de søde damer, der venter på ham med klap og godbidder! Elastikken er på plads, så han ses, og så man kan se hans øjne – han er dejlig!