Dyygtig hund!

250813 gensyn

Han er så dygtig, min lille Diki! Igen en lang dag alene hjemme, mens jeg var på Træf i Herning – dog knap så længe som i går. Og han er bare glad, når jeg kommer hjem. Stor velkomst, kys og knus, helt ellevild – og så skal vi ud og gå tur – han venter bare, mens jeg skifter tøj og sko.

Han rører ingenting, når han er alene, heller ikke sin mad, kun de godbidder, jeg lægger lidt rundt omkring lige før jeg går, mens han er dækket af og ligger spændt som en fjeder med løftet hoved, men ikke rører sig, før jeg siger “værsgo'”, idet jeg går ud af døren. Han er så skøn!

Alternativt brug af strikkepind

diki 2

I forgårs. da jeg “kun” var hjemme på orlov, ku’ jeg godt se, at Diki og Ebbe legede så meget i haven, at Diki havde fået mange filter i pelsen og trængte til bad – men det orkede jeg ikke, så han fik luksusbad hos Dyrlægernes søde veterinærsygeplejerske, og så brugte han og jeg aftenen til hygge-frisering, det nød vi begge 2…

diki 3

…men i går havde pelsen fået nogle nærmest slangekrølleagtige filter, som ikke behøvede den helt store behandling.

strikkepind

Så jeg tog et alternativt redskab i brug; en strikkepind! (så kan han få, den lille strikketøjs-tyv!)

diki 1

Det virkede rigtig godt. Med strikkepinden kunne jeg trække snoningerne ud, uden at det gjorde ondt.

Det var rigtig kvalitetstid!

Besøgshunden

Fredag er besøgsdag på plejecenteret, hvor nogle af damerne er meget begejstrede, og nogle af dem ikke så interesserede.

diki og dinna

Diki er helt klar over, at Dinna er glad for ham – og hun har en pose med kiks klar i kurven til rollatoren!

is

Hjemme igen prøvede jeg at komme isterninger i hans vand, og han fiskede straks en op – han døjer også med varmen.

Nusse-nusse

diki bad

Vasket med lækker shampoo og skyllet med conditioner, så han dufter dejligt!

Først frottering, derefter en voldsom tur rundt i huset, trille rundt, gnubbe sig på gulvtæppet – og så kan jeg indfange ham og frottere ham mere og pakke ham ind i håndklædet, før frisering. I denne varme er det ikke nødvendigt med føntørring!

Han er i en periode, som jeg har forstået på andre Tibbe-ejere er meget almindelig op til 18 måneders alderen, men som ikke har været så slem før nu: pelsen filtrer meget hurtigt, så det handler om at gå den igennem flere gange om uge lige i øjeblikket. Jeg klipper igennem de værste knuder, men klippet bliver han ikke. Dyrlægen spurgte, om jeg får ham trimmet – nej, han er så tynd, så han ville se mærkelig ud, hvis han blev trimmet. Og pelsen er så fin og lækker, at det ville være synd.

Så nu er han fin igen! Så længe det varer.

Som han kan vride sig – Diki!

Nu blev Diki vaccineret og kigget efter hos dyrlægen, og fik samtidig klippet kløer. Hold da op, hvor kan han vride sig, når han ikke er tryg ved situationen, lille pivskid! Men han er rask og frisk, og så må vi se at finde en ny dyrlæge, som vi forhåbentlig kan blive lige så glad for, til næste gang.

Der bliver mange ting at huske at melde af og til, adresseændringer og meget andet!

Nu har både min købers advokat og den advokat, jeg har engageret, sagt god for hhv salg og køb, så der skulle ikke være flere hindringer. Jeg har ikke haft brug for en advokat før, og det er mange år siden, Søren har brugt advokat til noget, men jeg var blevet rådet til at rådføre mig et advokatfirma, der er specialister i bolighandler, ikke mindst andelsboliger, fordi der har været så mange dårlige sager med “farlige” lån og anspændt økonomi, men som jeg havde ventet, er denne andelsboligforening helt OK. Det er rart at vide!

Familiedage – 6. juli fest

Jeg har slet ikke tid til at blogge i disse dage, hvor det hele handler om familien, og ikke mindst om Victor, som er på ferie med sine forældre.

6 7 kaffe

Vi mødtes hos datteren til 6. juli fest, hvor vi fik kaffe..

6 7 kaffe 2

..med 6. juli kage! I Fredericia går de vældig meget op i 6. juli festen hvert år, og bl.a. er der en konkurrence om en “6. juli kage”, hvor man så får opskriften på den vindende kage til brug næste år! Den var go’ !6 7 kaffe 3

Der var sat en stor balje frem i haven med vand til hundene.

6 7 vand 2

Og Victor kan slet ikke stå for vand! Så der kunne både leges og drikkes..

6 7 vand

..til stor morskab for “den store” fætter Ebbe (som nyder i den grad, at han ikke er familiens mindste mere!)..

6 7 vand 3

..og Victor deler rigtig gerne med hundene!

6 7 trambolin 3

De 2 fætre tog sig også en tur på trambolinen. Victor har også trambolin derhjemme, og han elsker at hoppe på den sammen med sin mor. Og der er lynlås på!

6 7 trambolin

Øj, det var sjovt (for dem begge)

6 7 trambolin 2

6 7 is t hunde 2

Imens var der ispind til hundene!

6 7 vinko

Og vinko med indhold til de voksne – til en dejlig middag, som traditionen tro stod på kylling med salat og nye kartofler, og jordbær og is.

Sikke en skøn 6. juli i haven!

Følger han med?

Følger han med huset i handlen? Spurgte den interesserede købers kone til Diki, som åbenlyst charmerede hende!

Nej, det gør han bestemt ikke! Men jeg kan jo henvise til nogle, der har eller får hvalpe 🙂 Det vil jeg gøre med glæde!

Kan en hund godt være klog?

Mange hundeejere vil sige JA, en hund kan være klog – det mener jeg så også med min erfaring med nu 5 forskellige hunde. De er måske ikke kloge på samme måde som mennesker (kan være) – men for mig er der ingen tvivl om, at de er mere eller mindre kloge.

Diki er ingen undtagelse. Det tænker jeg tit. Vi leger en hel del, og vi leger f.eks. med hans legetøj, som han godt kan lege med alene, men det er jo sjovt, hvis jeg f.eks. vil kaste et stykke legetøj, som han kommer og giver mig, og så skal jeg kaste det igen – og igen – og…

På et eller andet tidspunkt siger jeg: “slut!”, og det forstår han godt.

Det er lette ting, og derfor kan jeg godt kaste det hen i sofaen f.eks., eller hen over sofaen, så han skal finde det.

Han er vældig adræt og springer meget elegant op i sofaen og ned igen. Også når han springer op til mig i sofaen om aftenen, og jeg har sommetider været lidt nervøs for, om han skulle ramme et hjørne af sofabordet, når han springer ned. Men det gør han aldrig, han har en fin motorik, der styrer ham lige præcis forbi.

Det samme ser jeg i haven, hvor han aldrig springer ned fra det højeste sted af stensætningen, men løber et lille stykke hen, hvor den er lavere, før han springer.

For lidt siden, da vi legede, og jeg havde kastet legetøjet op i sofaen, og han sprang op efter det, faldt det ned på gulvet, og da stoppede han op, lige før, han skulle til at springe efter det, og jeg kunne se, at han stod og overvejede, om han skulle springe ned på det sted? Det var nemlig meget tæt på kanten af sofabordet, og jeg kunne godt se, at der var en risiko for, at han kunne ramme bordkanten! 2 sekunders betænkningstid, tror jeg, så løb han et par skridt hen i enden af sofaen og sprang ned, hvor der ikke var en bordkant, han kunne ramme! Flot! Jeg sad lige så stille og iagttog ham og blandede mig ikke – det var ikke nødvendigt, han er sørme klog!

Vaske- og besøgsdag

Det var dagen for Diki’s 2. besøg på Egebo, og han trængte til både vask og – nej ikke strygning – men grundig børstning.

Det er hårdt lige for tiden, for hans pels filter meget nu. Jeg har hørt fra kloge med samme race, at det er en overgang! Det må vi håbe, for det var svært i dag. Der var ikke mange, men til gengæld tykke filteknuder, som jeg var nødt til at klippe igennem, før de kunne friseres ud.

før

Her er han vasket – så tynd er han, og så tynd ville han se ud, hvis jeg gav op og klippede ham!

efter

Her er han føntørret, friseret og børstet – LÆKKER, siger jeg bare! (Men jeg var gennemsvedt!)

på vej

Og så er vi på vej til de søde damer, der venter på ham med klap og godbidder! Elastikken er på plads, så han ses, og så man kan se hans øjne – han er dejlig!

2 forskrækkelser på én dag!

Jeg var så uheldig at køre ind i den mest utrolige og langvarige tordenbyge lige før Vejlefjordbroen i eftermiddags på vej til besøg hos ældstesønnen. Selv med viskerne på allerhurtigste tempo var det næsten umuligt at se noget som helst! Og man kunne jo ikke stoppe lige der. Heldigvis satte alle farten ned og kørte meget stille, men det var ikke sjovt! Og jeg blev helt ør i hovedet af den fart, vinduesviskerne havde på!

Senere snørede Diki lige os allesammen og sneg sig ud af en havedør, der i lummervarmen stod på inderste krog = 15 cm! Jeg havde tjekket, og jeg var sikker på, at der kunne han ikke komme ud. – MEN pludselig var han væk! Ikke hos nogle af børnene – ikke i køkkenet – HVOR i alverden???

Så alle mand ud og lede, selv om ingen troede på, at han kunne have sneget sig ud. Hold da op, hvor var jeg bange for, at der var sket ham noget, godt nok er det en villavej, men der kører da biler, og hvad nu, hvis han ikke kunne finde tilbage?

Det varede heldigvis ikke ret længe, før barnebarnet kom med ham i armene, han var i en næst-nabohave, hvor der bor hunde! Dejligt, at han er så glad for Christian, at han villigt lod sig indfange.

Og så måtte vi jo lige prøve af, om han virkelig kunne passere den terrassedør? Jow, jow, han vred lige først hoved, så krop, så var han igennem. Han er jo en lille tynd end inde under al den pels.

Puh ha! sikke en lettelse – og så kom der snor på.