Havemand og vandgang

Jeg har haft havemand i dag – det var tiltrængt, for jeg kan ikke selv holde det, som jeg gerne vil have det. Og det er ikke en mønsterhave, men der var for meget ukrudt, og jeg får ondt i ryggen, når jeg selv prøver at holde det nede.

Der var også et par af de store krukker, der skulle flyttes – jeg har selv plantet til og plantet om.

Og der var et par ting, der skulle plantes fra krukker og ud i haven. Det klarede han flot!

Så nu ser det hele meget bedre ud!

Og så var Diki og jeg på besøg på Erritsø Butikstorvs Pinsemarked, hvor der er alverdens boder med pølser, øl, legetøj og gode tilbud af forskellig slags! Et af tilbudene er hvert år en gratis vask hos dyrlægerne. Det har vi ikke prøvet før, men det gik sørme fint! Diki stod på en overdækket pallestak, jeg fik plastikforklæde på, og sygeplejersken vaskede ham med varmt vand og sæbe, meget grundigt. Han opførte sig helt eksemplarisk, og han blev så lækker! Man skulle bare selv have håndklæde med, og det havde jeg. Og så var det jo dejligt vejr. De havde 4 vaskeplatforme i gang, i forskellige højde, og det var både små og store hunde, der fik en omgang.
Og så fik de også lige hilst på hinanden, det er Diki også god til!

Han blev også mærket igennem af en hundemassør, som mener, at han spænder lidt i ryggen og skuldrene, så måske skal vi benytte os af dagens tilbud og bestille tid til en gang massage! Hun spurgte, om han trækker – det gør han bestemt ikke, jeg har sjældent oplevet en hund, der går så pænt og afslappet, men derfor kan han vel godt have nogle spændinger.

Nå ja, så fik vi også en pose smagsprøver på hundefoder med hjem, dem kan vi bruge som godbidder!

Kødben – dejligt!..

..det må graves ned!

Diki har hygget sig med et stort kødben i dag – han kan ikke spise det hele, så det bliver gravet ned – gravet op igen – gravet ned…!

Og sådan ser han ud, når han er ved at grave det ned for 3. gang! Han bruger nemlig snuden til at dække det til med!

Ikke til at stå for!

Jeg blev lige inviteret på flæskesteg i går aftes sammen med Diki, for ældstesønnen var “hundesitter” for vennens ½ år gamle Labradoodle Mickey, og han syntes, de skulle have lov at lege. De har mødt hinanden før, og det går fint, for Mickey er godt klar over, at Diki er den ældste, og det respekterer han.

De er ikke til at stå for, bløde og lækre pelshunde, og de gør, hvad de kan for at indsmigre sig:

Hård dag for Diki!

Det har været hårdt for Diki i dag – og for mig!

Hans frisør har barselorlov (lidt endnu), og jeg kan slet ikke holde hans pels, som er lang og filter. Jeg tager den i etaper, ellers er det alt for hårdt, og vi havde 3. etape af 4 i dag.

Heldigvis kan jeg have ham på havebordet, og det var jo dejligt vejr. Han er ikke pæn lige nu! Pelsen er tyndet ud, det er den nemmeste måde at få filterne ud og komme i bund, og det er selvfølgelig også rart, at den tykke pels ikke er så voldsom mere. Jeg skal have klippet omkring poterne i morgen, og så skal han vaskes.

Om 1 uge skal han klippes rigtigt af den professionelle frisør, det glæder jeg mig til!

Lykken er…

…når Diki lægger sig op til mig på min fodskammel og lægger sig til rette for at blive kælet for – og at han ikke bærer nag! Vi har nemlig haft en hård tur i dag med børstning af den tykke pels, han har fået i løbet af det ½ år, hans frisør har haft barselorlov!

Ja, ja, han er da blevet børstet og vasket undervejs, men nu er pelsen så tyk, og filter, at det er utroligt svært at komme igennem! I det skønne vejr kunne jeg tage ham ud på havebordet, så ryger det afstriglede pels på fliserne og griser ikke indendørs.

Vi er ikke færdige, men vi kunne ikke holde til mere i dag.

Og netop som jeg ryddede op og lagde “pelsen” op mellem buskene, for at fuglene kan bruge det til redebygning, blev jeg kaldt over hækken af min nye nabo, som bød på kaffe, det var lige, hvad jeg trængte til! Hans kone og jeg fik en god snak over vores strikkestrømper! De er meget søde begge 2!

Resten af dagen..

..stod selvfølgelig lidt i Diki’s tegn! Forkælelse, men også pleje, for tilfældigvis var det datoen i dag, vi fik hos dyrlægen, da han sidst fik klippet klør. Det er gratis hos vores dyrlæge, og sidst var de blevet lidt for lange.

Diki finder sig i at få klippet klør, og han vrider sig ikke mere, end at jeg selv kan holde ham. Så er han mest tryg, men jeg kan forstå, at det er ikke alle, der kan eller vil holde hunden selv. Det gik fint!

Vi snakkede lidt om, at han skal tabe sig lidt (for mange godbidder), så det har vi en plan for nu.

Hos dyrlægen købte jeg Dikis fødselsdagsgave, en abekat med tov indeni og i enderne, robust legetøj, og det vigtigste: det er godt at kaste og fange, og kaste og fange, og…..
Det er han glad for!

Jeg havde en aftale om én, der ville hente nogle puttetæppe-mønstre i formiddags, men hun havde glemt det og kom først i eftermiddag. Og lige i hælenen på hende kom der 2 tæppetanter for at aflevere 2 fine puttetæpper, de har syet:

Det sidste har jeg været involveret i, idet jeg hentede stoffet i Odense for 2 år siden, hvor det lugtede skrækkeligt af kælder. Det fik jeg vasket væk med Rodalon! Og nu er der kommet dette søde tæppe ud af det.

De hjalp med fotograferingen, og vi fik en kop kaffe / te og en snak! Det var hyggeligt, og vi kom langt omkring, ikke kun vedr. patchwork.

Så jeg droppede syaften i Lillebælt Quilterne, det var for meget! Det blev til syning herhjemme i stedet.

Og Diki elsker jo at have gæster, så han har også haft en god dag!

Til lykke, Diki, med de 6 år!

HURRA! Min dejlige kammerat, Diki, har fødselsdag i dag.

6 år bliver han, så han er jo ikke en lille kuldret hvalp mere, men en rolig, tålmodig (med mig) glad og skøn hund, jeg kunne ikke få nogen bedre.

Glad for min familie, glad for andre hunde – der skal stor provokation fra hidsige små hunde til at få ham til at gø – han hilser meget gerne og helt roligt på alle de hunde, vi møder. Og jeg er sikker på, at hans rolige og imødekommende væsen får andre hunde til at hilse helt roligt på ham – han udstråler ro og venlighed! Og så er de andre trygge ved ham.

 

Helt vildt!

Jeg har holdt mig hjemme i dag – det har sneet og føget hele dagen, så Diki og jeg har kun gået korte ture – han elsker sneen! Men blæsten kunne han ikke lide! Så selv hans små ture i haven i dagens løb har været korte. Og da jeg skovlede min indgang fri for sne, sad han og puttede sig i læ!

Men når han så kommer ind og kigger på mig med sne-fjæs, så kan jeg ikke lade være at grine, han ser så sød ud. Og han ved godt, at han skal tørres for al den sne, så han står bare og kigger på mig, indtil jeg kommer med håndklædet. Det blir til en lille kælestund, som vi begge nyder.

Jeg har brugt dagen på at gøre tæpper klar, som en tæppetante henter i morgen for at bringe dem til Julemærkehjemmet Liljeborg i Roskilde. Der er både sengetæpper og puttetæpper. Og jeg har nået at sy lukkekant på 2 meget smukke puttetæpper, som en gruppe i København har syet.

Her er det ene, som jeg måtte fotografere indendøre – det er lidt synd, for farverne bliver ikke så fine, men blæsten piskede så hårdt, at jeg ikke kunne få det til at hænge stille på tørresnoren, da jeg forsøgte i en pause i snevejret. Jeg håber, det lykkes bedre med dem begge 2 i morgen.

Sarte fødder og ben – 2 eller 4 benede

Jeg er meget øm over mine fødder, jeg kan kun gå i sko med indlæg, og min fodplejer siger, at hun får helt ondt over mine fødder, for jeg har næsten kun knogler og hud at gå på! Og så har jeg jo diabetes II, så jeg skal passe på fødderne.

Derfor har det gået mig på, at de virkelig gode (og dyre) ECCO støvler, jeg købte som et godt tilbud for 2 år siden, stadig var så stive, at de gav mig blå og meget ømme mærker på anklerne. Jeg har skrevet om det før, men nu havde jeg fået hjælp fra Grethe, som har en lang erfaring som sko-ekspeditrice. Grethe har haft dem hjemme hos sig selv julen over, hun har banket dem, gjort dem våde og banket igen, så nu skulle de være brugbare.

Grædefærdig var jeg, da jeg gik med dem første gang forleden, og jeg var tæt på at opgive – men de er så dyre, at jeg ville ærgre mig gul og grøn!

Så jeg prøvede igen i går med uldne sokker indeni, og uden at snøre dem helt op. Og HURRA! – det hjalp! Jeg går fint i dem, de generer mig ikke, og det er på det rigtige tidspunkt, for jeg står meget bedre fast på de kraftige såler, når det er glat om morgenen i denne tid, end jeg gør i de nu 9 år gamle, godt tilgåede, hvor sålerne er næsten ikke eksisterende!

De er stadigvæk mere stive end de gamle, men de støtter godt, og de er så solide, at jeg tror, de kan holde min tid ud! (Hvor lang den så bliver?)

Én, der også er øm over sine ben, er Diki, og når han, som i morges, står helt bom stille midt på fortovet, ved jeg godt, hvad der er galt! Så sidder der et eller andet i pelsen på bagbenene! Og ja, der sad en lille pind med torne, og så kan han ikke gå, før jeg har fjernet den! Han siger ikke noget – står bare helt stille og drejer hovedet lidt om mod sin bagdel, så jeg kan gætte, hvad der er i vejen!

Vi kommunikerer ganske udmærket uden ord!

En ØV-oplevelse

Da Diki og jeg var næsten hjemme efter en hyggelig eftermiddagstur – hvor han mødte flere af sine venner – skete der noget ubehageligt lige foran os: En hurtigkørende bil påkørte en kat midt på vejbanen – den var på vej over vejen, og bilisten har sikkert ikke haft en chance for at undgå den! Jeg så vist egentlig ikke selve påkørslen, men jeg hørte bumpet, og jeg så og hørte kattens skrigende vælten rundt og kravlen væk fra vejen. Det lignede mest en slange, der fra side til side snoede sig lynhurtigt hen over vejen, ind under et plankeværk og væk under nogle buske.

Det så voldsomt ud, og jeg er sikker på, at den var slemt tilredt, men væk var den.

Der dukkede et par op, som var på vej til deres bil på Pizzariaets P-plads, de var lige så rystede som jeg. Men også meget vrede på bilisten.

“Han kørte jo bare sin vej, og han kan ikke have undgået at mærke bumpet! Sådan noget svineri”, sagde den unge mand, “han kører bare fra det!” Ja, det gjorde han, og han burde have stoppet og set, hvad der var sket.

Personligt nåede jeg at tænke: “hvad skal jeg gøre, jeg kan ikke håndtere en vild og såret kat”, før det unge par kom til.

Så der var ingen, der ledte efter katten i de tilstødende haver, og det kan godt give mig lidt dårlig samvittighed. Men jeg kunne ikke selv have taget livet af den eller bragt den til en dyrlæge.