Det er så smukt, når mælkebøtterne står i fuld blomst – de er lidt senere i år, men det er vel alting.
Kan du få øje på den lillebitte sorte prik for enden af stien? Det er Diki..
…der tager sig en ordentlig tur i store omgange, “langt væk” og..
..tæt på – han elsker at få lov til at “flyve” af sted på engen.
“Her er jeg tilbage”
Han vil også gerne bade = soppe og fange pinde, endnu ikke så langt ude, at han svømmer.
Det er så smukt!
Så er vi hjemme igen og alt står vel til. Det er dejligt med gode naboer, der hjælper med at passe på huset, tømme postkassen osv.
Jeg har det stadig godt og håber, det er ovre for denne gang – og der må gerne gå 10 år, før jeg får et nyt anfald, men nu snakker jeg med min egen læge om det på tirsdag. Jeg kan høre, at der er rigtig mange, der har prøvet det, og mange er blevet opereret, også akut.
Og Diki er også hjemme igen og straks ude for at inspicere haven – jeg regner med at naboens kat har været på besøg, for han snusede meget rundt! Og så kom han med sit frygteligt ulækre kødben fra forleden, som tydeligvis havde været gravet ned. Da jeg havde skyllet det godt, var han glad for at få det igen. Det var sikkert det, han havde gravet ned, da han, lige nyvasket, dukkede op med et kæmpeskæg af tørre, visne blade, som han desværre havde rystet det meste af, inden jeg fik hentet kameraet (jeg skulle jo også lige grine af), men her der noget af det tilbage:
..hvis man kan forestille sig, at hele skægget var FYLDT med blade, det var en hel måtte af visne brombærblade! Nøj, hvor jeg grinede.
Nu er bilen tømt for mange sække puttetæpper, som vi modtog på Quiltefestivalen i Aulby, og flere hold sokker til børn på Fjordmark. Foruden Diki’s kurv + sækkestol, mad og legetøj og min beskedne bagage. Svigerdatteren har vasket mit tøj og givet mig aftensmad med hjem – jo der bliver sørget godt for mig!
Så nu skal jeg pakke ud, men regner med at gøre det i langsomt tempo.
Diki kan komme ud i haven når som helst, han vil – og det vil han mange gange om dagen. Men i går var det ekstra godt, fordi jeg kunne sætte mig ud i solskinnet med et lille sytøj, det var helt vildt dejligt solskin og jeg måtte hurtigt ind og smøre solbeskyttelse på. Men jeg kan da se det i ansigtet i dag – dejligt. Jeg tåler ikke ret meget sol, fordi jeg mangler pigment mange steder, også i ansigtet.
Det passede den lille hund godt at have selskab! Så han lå næsten hele tiden halvvejs i skygge ved min stol, og sandelig på et tidspunkt stod han og kiggede intenst på mig: “vil du op?” – ja, det ville han. Han er ellers ikke udpræget skødehund, det er måske min egen skyld, fordi jeg altid har noget i hænderne, men jeg fik da lagt sytøjet fra mig, så han kunne komme op på skødet – og det nød vi meget begge 2! Han vil gerne kæle, og det var helt tydeligt, at han nød at sidde lige så stille og hygge!
Så han var træt i går aftes, da han tog den store sækkestol i besiddelse og “fladede ud” – jeg nåede ikke at tage billede, mens han lå helt udstrakt på ryggen, det ser så sjovt ud! Men han blev da liggende, mens jeg tog billede, også selv om hans “GAB” signalerer: jeg gider ikke! Typisk Tibbe-sprog, har man fortalt mig.
I dag skal han vaskes, for vi var også ved søen i går, hvor han tager nogle ordentlige ture udover engen i fulde firspring, næsten flyvende, og også gerne vil lidt ud i vandet for at hente de pinde, jeg smider i, længere og længere ud, så han nok skal ende med at svømme. Våd hund – lang pels – jord – visne blade og andet skidt = pelsen er ikke lækker og han lugter, så i dag skal han vaskes.
Det har bare været sådan en skøn dag i selskab med 18 dejlige patchworkere fra en gruppe på Facebook!
Conny havde lånt en symaskinebutik, hvor vi havde rigtig god plads, kaffe og te til fri indtagelse, køkken til rådighed. Og nogen havde sørget for friskbagte boller med tilbehør. Så vi manglede ikke noget.
Snakken manglede heller ikke, og hold da op, hvor blev der vist meget dejligt patchwork frem!
Lise havde en hel stak tæpper med, det ene flottere end det andet!
Det sidste her med de applikerede dyr er helt fantastisk!
Hannes batiktæppe er så smukt!
Hanne havde også nogle skønne tasker…
..og nogle fine UFO’er, som nok er færdige, når vi ses næste gang!
Anja havde flere UFO’er med..
den her havde hun selv tegnet – “Monster UFO” !
Fantastiske farver i den Irish Chain – glæder mig til at se den færdig!
Lizzy havde lavet et rigtig sødt hundetæppe til en hvalp (jeg kunne kende Diki’s hoved!)
Det hele var en meget hyggelig oplevelse, og jeg håber, det gentages!
Der var også lidt forskellige demonstrationer af syteknikker og mønstre, bl.a. viste jeg, hvordan man skærer og syr “Ditzy Donuts” blokken, og jeg viste mit sengetæppe i japansk foldeteknik og “Kinesiske Møller”. Conny viste en ny mosaik-teknik, den kommer jeg tilbage til en anden gang, den skal i hvert fald prøves.
Når jeg kører til og fra Viborg, kommer jeg lige fordi Hørup Kirke, hvor Søren og hans forældres gravsted er, så der var jeg lige inde på vejen hjem. Der er så fint nu, hvor granafdækningen er væk og stedmoderblomster er plantet, dejligt forårsagtigt.
Og så var det spændende, hvordan Diki havde klaret sig alene hjemme, for så længe har han ikke været alene før: 9 timer! Og han er vel nok dygtig! Ikke en smule har han lavet, jeg tror, han har sovet hele dagen, for han havde ikke spist noget, og kun leget med sit legetøj.
Det er sådan en fornøjelse at komme hjem til ham, for vi skal have den helt store, vilde kæletur! Og så skal han selvfølgelig ud, så vi gik en lang tur, hvor han også fik lov at lege “flyvende tæppe” på engen ned mod søen, hvor han kan løbe frit og helt bogstaveligt “flyver” i store spring og cirkler, så pelsen ligger vandret ud i luften. Så er han glad! Og det er jeg også!
Mon nogen kan fortælle mig, hvorfor Diki stadigvæk vælger baby-sækkestolen, når han har én, der er 3 gange så stor lige ved siden af?
Han er tæt på at falde ud af den lille sæk, når han rigtig skal gasse sig!
Men det gør han ikke – han HYGGER sig! – og vinker! For ikke-Tibbe-ejere en lille forklaring: det er en typisk stilling for en Tibbe, liggende på ryggen med hovedet vredet helt unaturligt rundt – der er snuden nederst til højre, set fra undersiden af hagen!
Jeg nåede lige at hente en pakke på posthuset kl 9 – der lå seddel i postkassen, og jeg vidste godt, at det var sokker til børn på Fjordmark – men jeg vidste ikke, at der var så mange: 33 par dejlige sokker, mange af dem i tykt garn, det er rigtige hyggesokker! Der var også 6 par i mindre str., men det har vi en aftale om, så forstanderen sender dem med hjem til mindre søskende.
Og Diki var helt vild, da jeg kom hjem med den store pakke, som han meget gerne ville “hjælpe” med at pakke ud – det er så dejligt med papir, der rasler og som der må flås i!
Imens kunne jeg så nå at registrere sokkerne, så strikkerne kan deltage i næste lodtrækning om en garn-præmie!
Jeg havde nemlig en aftale om en afhentning af 34 puttetæpper, som en tæppetante gerne ville køre til Fjordmark med, når hun sammen med sin mand kører en tur over grænsen (tænk et dejligt vejr, de får til den udflugt!). De har før overbragt puttetæpper og synes, det er en dejlig oplevelse. Så nu fik de ialt 66 par sokker med oven i købet, og vi sparer penge til den dyre porto.
Lisbeth er selv en meget flittig tæppetante og havde bl.a. disse 2 tæpper med, som hun har syet:
Dejlige håndsyede og håndquiltede tæpper!
Jeg har grinet SÅ meget af min lille Diki! Han havde igen været på gale veje = han havde hugget et nøgle garn – det er sjovt med ham, han bider aldrig noget i stykker, men kan han snuppe et nøgle garn og splitte det ad, så er han lynhurtig! Og han ved godt, det er galt!
Nu havde han så taget et stort nøgle Kauni og lå med det på gulvet og kiggede rigtig gavtyveagtigt på mig! Jeg er holdt op med at jagte ham, det bliver det bare værre af – men jeg havde et hemmeligt våben: I går til Hundedagen i Parken havde jeg bl.a. købt et par massive gummibolde! Så jeg sagde begejstret til ham: kom og se, hvad jeg har (ingen bebrejdelser) ! Og så fulgte han mig ud i bryggerset og fik sin nye, gule gummibold. Og glemte garnnøglet.
Den skulle der selvfølgelig leges med, så han fik lov at løbe efter den nogle gange og kom fint og afleverede.
Så prøvede jeg at slå den i gulvet, så den hoppede. Det ku’ han ikke greje! Han stod og kiggede ned i gulvet, og bolden hoppede et par gange, før han fik øje på den. Hold da op, hvor så det sjovt ud, for han forstod overhovedet ikke, hvor den blev af, eller hvor den dukkede op fra igen! Når jeg kaster eller triller den, kan han følge den med øjnene, men det der hopperi???
Igen fik jeg rørt lattermusklerne pga Diki. Dejligt.
.. i Brædstrup i dag. DCH har arrangeret store hundedag i dag, og der lagde vi formiddagsturen hen, Diki og jeg. Det er et flot arrangement med aktiviteter for hunde og hundeejere, både orienterende og fysiske.
DCH har selv flere aktiviteter i “ringen” – agility, udstillingshund osv, Dyrlægehuset har et telt med alt muligt + et foredrag om det at have hund på godt og ondt. DLG sælger hundegodbidder, seler og snore, legetøj mm.
Der var også en pølsevogn! Og kaffebod, og underskriftsindsamling til fordel for at få lavet hundeskov.- og selvfølgelig masser af hunde, som Diki kunne hilse på, det kan han jo rigtig godt lide, og selv en stor schæfertæve, som ikke er så glad for små hunde, ville gerne hilse på ham – så det var ren succes!
Så nu er han meget træt og tager sig en lur – det var mange indtryk på én gang.
Og jeg kom hjem med en spandfuld foder-prøver + et par bolde, som han kan få ud i haven.
Sommetider, hvis Dikis afføring er blød, hænger den fast i den lange pels bagtil. Der er kun én ting at gøre: bruseren! Det skete i morges, hvor vi havde gået vores tidlige tur, hvor han kun tissede, men han får altid lov at inspicere haven, når vi kommer tilbage, og da var han længe om at komme ind – og det viste sig at være, fordi han forsøgte at gøre sig selv ren!
Så op i badekarret med ham, og så kunne han lige så godt få det bad, han alligevel skulle have haft senere i dag.
Han er blevet god til at affinde sig med badet, men han “græder” ynkeligt imens! Og så syntes jeg lige, jeg havde fortjent min morgenmad, før vi gik i gang med føntørreren og børsten, så han blev kun frotteret. Og så faldt han i søvn, dybt nede i den store sækkepude, omgivet af alle bamserne.
Men nu er han fønnet, børstet og friseret – og meget lækker!
Jeg kan mærke, at han er ved at være voksen (i pelsen i hvert fald), for der er ikke ret mange filteknuder, og det er nemt at børste ham igennem. Føntørreren nyder han!
Så – nu er det nok!
Diki fik resten af lammestegen fra Påsken med ud i haven i dag i det gode vejr, og han har brugt flere timer derude! Det ben, der var tilbage med en lille smule kød, var lige sagen! Han har rigtig hygget sig. Og da han endelig kom ind, var jeg nødt til at foretage en mindre renselsesproces for fugtig jord, tørre bladrester og mos i pelsen. Det gik nu nemt nok med den grove stålkam, og han stod pænt og tålmodigt, mens jeg rensede forsigtigt!
Der er ikke kønt i haven nu – og der ligger stadig snerester – men der er da både erantis, vintergækker, krokus og Dorthealiljer fremme nu.