Lille slap hund hjemme igen.

Nu er Diki hjemme igen, halvbedøvet og “fuld”, kan ikke holde balancen og ligger på mit skød, for ellers forsøger han at rende rundt, og så falder han. Han skal lige falde helt til ro, så vil han nok sove i sin kurv el. sækkestol resten af dagen.

Han er ikke opereret. Røntgen har vist, at de blivende tænder ikke er der, og det vil så heller ikke give problemer med mulige cyster.

Men det var fint at få det konstateret, og da han ikke skal hverken udstilles eller i avl, kan han få et godt liv alligevel, har den meget grundige dyrlæge forsikret mig om!

Så vi hygger!

Sidder og venter…

..på opringning fra dyrlægen. Med bævende hjerte har jeg afleveret Diki her til morgen til en røntgenundersøgelse i narkose og mulig operation for at forhindre evt. senere problemer med 2 små blivende fortænder i undermunden, som ikke er kommet frem.

Jeg har en grundig dyrlæge, og han har forberedt sig godt og studeret artikler på Internettet af en ekspert, der ved alt om hundes tænder, så han forklarede mig, at det kommer an på, om – og hvor langt nede tænderne ligger i kæben. For det er jo små skrøbelige knogler! Der kan komme cyster (tandbylder) omkring sådanne skjulte tænder, og så kan kæben brække! Puh ha! Men han siger også, at det hører til yderst sjældne tilfælde.

Så nu var det aftalt, og jeg mødte op fra morgenstunden med en fastende, luftet hund, der opførte sig eksemplarisk. Hvor han ved den første undersøgelse i sidste uge var meget genstridig og måtte lokkes til at jeg kunne vise dyrlægen hans tænder, så kender de åbenbart hinanden nu, og han var helt stille og rolig på bordet, hvor Erik selv kunne få lov at kigge.

En beroligende indsprøjtning mærkede han slet ikke, og efter 10 minutter på mit skød, hvor han blev mere og mere stille og slap, lod han sig villigt bære ind bagved af veterinærsygeplejersken, som holdt ham lige så forsigtigt, som om han var et spædbarn! “Vi skal nok passe godt på ham!” Jeg blev helt rørt!

Og nu venter jeg så bare på besked!

160313 diki og sherpa

Det føles tomt uden den lille charmetrold!

Det er for resten utroligt hyggeligt, når mange kommer hen til mig som på Håndarbejdsmessen og fortæller mig, at de følger med i alt, hvad jeg skriver om Diki her på bloggen – det er lige som om, de kender ham!

Ud skal vi..

..uanset min snotforkølelse – det klarer hjernen, og det er så dejligt vejr i dag, ikke så hvinende kold blæst som i går.

sne igen 4

Diki ELSKER at løbe frit nede ved søen..

sne igen 2

Han snuser og leger..

sne igen 6

..og giver besked, hvis noget uventet viser sig.

sne igen 1

Har vi det ikke dejligt?

sne igen 5Han kommer susende tilbage.

sne igen 7

Jeg er lige her! Han er bare dejlig!

Papirlommetørklæder..

..er spændende legetøj! – synes Diki, som kan splitte et lommetørklæde til atomer, efter at han først har stjålet pakken på sofabordet og fisket et ud! Og han kommer fint og viser mig pakken, hvorefter jeg finder alle stumperne på gulvet! Og så kan jeg jo ikke lade være med at grine, selv om hele hovedet koger og næsen dryppe fuldstændig ukontrollabelt!

Sådan var det i går, og det er ikke meget bedre i dag, jeg skal passe på, at jeg ikke drypper på Dikis pels, på sytøjet, ned på tallerkenen..

Det gør også ondt i alle led, men det er “kun” en forkølelse, så det tar den tid, det tar!

ØV!

Ømme fødder og en skæv hjørnetand

skue 1

Det var en rigtig dejlig – og trættende – dag i går, hvor Diki for første gang skulle prøve at udstille og gå i ringen til et DKK hundeskue her i Brædstrup. Så han var rigtig shinet op, vasket, føntørret og børstet og friseret – rigtig lækker!

skue 2

Han havde sovet med elastikker i rottehaler! Med Styling skum! Så midterskilníngen var fin..

skue 3

..og senere, da vi mødtes med Susan (hans opdrætter) og Marianne og deres 2 hunde i hallen, blev han børstet igen og fik gelé i pelsen, så den blev, hvor den skulle være med skilning fra snuden til haleroden! Han var så fin!

skue 4

Det blev en lang, men meget hyggelig dag i selskab med de 4, her Susan og Dikis mor Lukla, som vi lærte meget af. Både de 2 og Marianne og Zigsa er erfarne udstillere, så vi (jeg) lærte de forskellige skrevne og uskrevne regler om, hvordan man præsenterer hunden for dommeren, hvordan man går, at man ikke taler til dommeren, medmindre man bliver spurgt osv.

skue 5

Her er alle de 3 guldklumper Lukla, Diki og Zigsa med Susan og Marianne.

Tibetansk Terrier var de allersidste, der skulle i ringen. Og hele showet var temmelig langtrukkent. Men de 3 hunde var fantastisk søde og tålmodige. Diki opførte sig pænt overfor “damerne”, Susan er sikker på, at han godt kan huske sin mor!

Endelig blev det vores tur: først Diki og mig, der var ikke andre juniorer i den klasse, derefter Lukla og Zigsa, der konkurrerede imod hinanden. Så skulle Diki som vinder af juniorklassen og den af de 2, der vandt, konkurrere.

MEN!! Diki gik ikke videre end juniorklassen, for han har en “fejlstillet” hjørnetand i undermunden og kan derfor ikke konkurrere!

Han fik ellers en flot bedømmelse: “Maskulin han af god størrelse og substans, velformet hoved med mørke øjne, god hals og overlinje, velviklet fremme, tilstrækkeligt vinklet bag, god pelskvalitet, en hjørnetand i undermunden fejlstillet, hunden får derfor GOOD, godt temperrament.”

ØV! – og så dog: jeg har aldrig været sikker på, om jeg havde lyst til at gå på udstillinger med ham, og det er så løst af sig selv. Den hjørnetand forsvinder jo ikke! Og det er helt fint for mig. Fejlstillingen skyldes sikkert, at han en overgang havde dobbelt hjørnetænder, da mælketænderne var længe om at falde ud, og dyrlægen ville ikke lægge så lille en hund i narkose for at fjerne dem.

Det, der er rigtig dejligt, er at han får så fin en bedømmelse på det hele, og så ikke mindst, at han klarede hele dagen i går så flot, som han gjorde: Nysgerrig, tålmodig, glad, villig til at trave frem og tilbage på en for ham meningsløs måde, meget glad for at hilse på en MASSE andre hunde af alle racer, lige fra Grand Danois og store Mastiff’er, som vi var “nabo” til, og til bittesmå Chiwauwa (som ikke ville hilse på ham, men snerrede!).

Det blev en dejlig, hyggelig og meget lang dag. Diki sov uafbrudt hele aftenen, og jeg har ondt i fødderne i dag! Men jeg er glad for min lille dejlige hund og meget stolt af ham, uanset hjørnetand!

Puster ud!

Diki skal på skue i morgen, det har vi ikke prøvet før. Så vidt jeg har forstået, er det lidt mindre højtideligt end en udstilling, så det prøver vi!

Så skal han jo se godt ud! Så han har lige været i bad med det hele (shampoo og balsam) og er blevet føntørret og børstet og friseret. Det er lidt anstrengende, lad mig være ærlig – men han er blevet meget bedre til det, og vi klarer det i fællesskab!

Altså jeg synes jo, at han er jordens dejligste Tibbe, men han får konkurrence fra bl.a. sin mor, og hun er smuk!

Lynvask

Det er næsten ligesom at have baby: lugtesansen fortæller, når der er noget “galt”! Da Diki kom ind fra haven og skulle have poterne tørret, kunne jeg ikke undgå at få en ram lugt i næsen – PUH HA! Der er det ved en langhåret hund, at hvis afføringen er blød, så hænger det fast i pelsen bagi! (Undskyld sarte sjæle).

Men man kan jo ikke bare “skifte ble” – så efter et forgæves forsøg på at rense ham, var der kun ét at gøre: op i badekarret og et rigtigt bad! Han var ikke begejstret, på den anden side, så kan han altså ikke lide at være snavset bagi!

Så han fik hele turen, da vi nu var ved det, et grundigt bad, dejlig balsam og føntørring.

Nu: lækker, duftende og blød hund!

Min dårlige samvittighed..

..eller skal vi sige én af mine dårlige samvittigheder er udryddet i dag:

030213 lille sækkepude

Dikis lille sækkepude, som oprindeligt var en babysækkestol til mine børnebørn, har længe været for lille til ham, og han var ved at falde ud af den, hvis han ikke fik lagt sig helt centralt i den!

Men jeg har jo haft så travlt med puttetæpper! Og så måtte han vente.

240213 sækkepude

I dag fik jeg syet en stor flot ny sækkepude til ham, med inderpose af et tæt stof 3/4 fyldt op med Krøyerkugler og en yderpose af hør og med lynlås, så den kan tages af og vaskes.

Diki tog den meget forsigtigt i øjesyn – inderstoffet og kuglerne giver en lidt raslende lyd.

240213 sækkepude 3

Han gik ikke op i den med det samme..

240213 sækkepude 2

..men den blev snuset til..

240213 sækkepude 4

..og så begyndte han at “begrave” marvbenet i folderne!

240213 sækkepude 5

Og den var vist god nok!

Nu har jeg så liige en anden, meget stor sækkepude af samme slags, som jeg har lavet til Tjasse og Sengi, og som skal deles i 2, da den var for voldsom. Det tager jeg fat på i morgen!

Fødselsdagsvisit

En lille visit hos ældstesønnen, der bliver 45 år i dag, men som godt kunne trænge til lidt opmuntring. Han kan nu næsten 4 mdr. efter sin 2. hofteoperation stadig kun gå med 2 krykkestokke og med store smerter, kan ikke passe sit arbejde, køre bil eller ret meget andet. Genoptræning hos fysioterapeut og derhjemme på motionscykel giver ikke noget – og nu skal han vente – igen – på indkaldelse til et nyt sygehus – og hvad så?

Det er rigtig træls for ham, men jeg tror, han også syntes, det var hyggeligt med en improviseret fødselsdag med en stor lagkage til eftermiddagskaffen (jeg vil gerne anbefale bageren i Erritsø, der godt kan konkurrere med det berømte “Lagkagehuset”).

Og så havde jeg lejlighed til at lære svigerdatteren at lave en af fødselarens livretter: Forloren hare, som Christina foreslog, at vi skulle forkæle hendes far med. Hun har prøvet at lave det med en præfabrikeret fra et supermarked, men det er ikke det samme som hjemmelavet! Det kan hun nu, for hun er dygtig til at lave mad og lærenem.

Vi var lige et smut omkring datteren og Bodil = blandet succes! For selv om Bodil og Diki er meget glade for hinanden (og Bodil er MEGET glad for at se Mormor), så går den lille bandit Diki helt over gevind og forsøger at dominere Bodil og tisser på hendes sækkestol! Fy da føj! Han gør det ikke nogensomhelst andre steder, men hun er jo en dame! og han tror nok, han er en mand!

Lille træt hund efter dagsudflugt

træt diki

Vi har været på udflugt i dag, Diki og jeg. Så nu er han meget træt efter lange køreture, men især efter et ophold i Fårup, hvor han fik lov at lege i haven hos Camilla, sammen med Camillas Snoopy. Snoopy er ikke vant til, at andre hunde er så hurtige som han – men det er Diki! Og de styrtede rundt i den store, solidt indhegnede have (Snoopy er udbryderkonge!) i sneen – det var bare så dejligt.træt diki 2

Jeg havde nogle vigtige “forretninger” for Projekt Puttetæpper, idet Camilla, der har patchwork- og garnbutikken Quiltefant har quiltet nogle tæpper for Projekt Puttetæpper (som nok skal blive vist, når jeg har syet kant om) på sin long-arm-quiltemaskine.

170313 10 ruller fra quiltefant

Og som flere gange før havde Camilla også en stor donation til os, nemlig 26 resteruller dejligt stof!

170313 16 ruller fra quiltefant

Der er mere eller mindre tilbage på rullerne – jeg vil sige: mest “mere”, og det er dejlige stoffer, som vi kan bruge som bagsider og kanter – eller hvor vi nu synes, de er bedst.

Hvor er det dejligt, at de tænker på vores dejlige projekt!

sidste 13 blokke

På vejen hjem var vi inde hos HANNEs for at afregne for mønstre, som hun har solgt for os i 2012. Og så for at hente de formentlig sidste blokke for 2012.

Der var 13 blokke – og det betyder, at vi har modtaget 3500 blokke for 2012, “efternølere” medregnet. Det er ganske utroligt!

Men heldigvis har jeg også de sidste dage – også i dag – modtaget tilbud om at montere til tæpper, så det ser lyst ud.

Diki var med ude at blive luftet flere gange undervejs, sidst da vi sluttede turen med at besøge kirkegården i Kjellerup, hvor Søren ligger. Og der ser fint ud, stadig med lidt sne, og smuk granafdækning, der har holdt sig godt. Så nu må vi slappe af resten af dagen!