..for der er nogle dage, hvor humøret dykker. Jeg ved godt, at det lige i disse dage er, fordi det for 3 år siden var den sværeste periode under Sørens sygdom, de 3-4 uger, hvor han fik det rigtig skidt, og det gik stærkt ned ad bakke, indtil han heldigvis kom hjem fra sygehuset 2 dage, før han døde.
Men når jeg har det sådan, så skal der ikke så meget til, før jeg er ved at “grave mig ned” i dårligt humør. Så savner jeg mine børn og synes, jeg ser dem for lidt – de har jo deres at passe. Og hvis én af dem ringer og har (for) travlt, så vi ikke får snakket ret meget, så bliver jeg ked af det.
Og når jeg så er “nede”, så synes jeg pludselig, at jeg roder mig ud i for meget! og har svært ved at overse alt det, jeg har lovet mig væk til! I dag synes jeg dog, det er sjovt, at jeg “ekspederer” bestillinger videre på Birgiths mønster “Fix og Færdig” – og jeg gør det gerne! Vi er vist oppe på mere end 25 bestillinger nu!
Men så er det, at min søde lille hund kan få mit humør op igen! Han er altså virkelig så sød!
Og der er sket en dejlig udvikling fra, at han altid var bange for, at jeg ville “fange” ham, f.eks. når han skulle have snor på eller have tørret poter, når han kommer ind. Eller når vi skulle ned ad trappen, hvor jeg ikke turde lade ham gå selv, fordi jeg er blevet advaret om glatte træ-trin og fare for dårlige hofter.
Men nu har han lært at gå både op og ned ad trappen, og han klarer det så fint uden at få for meget fart på – og han er stolt af, at han kan selv.
Samtidig har han fundet ud af, at det er for hans eget bedste, at han skal komme hen til mig og få snor på, og han har også vænnet sig til proceduren med at få tørret poter.
Det er dejligt, at han er blevet både så tillidsfuld og samtidig så selvstændig! Jeg var jo blevet advaret om, at en “Tibbe” hopper op i sofa og seng, og mine børn ved jo godt, at her i huset har vi aldrig tilladt hunde i sengen! Men der er jo også forskel på en schæfer i sengen og så sådan en lille blød hund!
Men han bestemmer selv – og det viser sig, at han ofte sover i sin lille kurv ved siden af min seng det meste af natten. Men nu, hvor han selv kan springe op i sengen, hopper han op den anden halvdel af dobbeltsengen, hvor sengetæppet ligger hen over, og så krøller han sig sammen der noget af natten. Den sidste uges tid er det så også sket, at han lægger sig hen over mine ben eller tæt op ad dem (ovenpå dynen) engang i løbet af natten. Jeg tror, at det både er, fordi det er koldt i soveværelset, og pga tryghed. Og det synes jeg er dejligt.
Der var en bekendt, der for nylig sagde som begrundelse for, at hendes lille hund ikke sover i soveværelset: “Nej, det er jo en hund!” Ja, vi er jo forskellige, vores hunde har altid sovet i soveværelset, enten hos børnene, da de boede hjemme, eller hos os – altså på gulvet indtil nu!!
Jeg indrømmer gerne, at jeg synes, det er dejligt at nusse den lille bløde pels til godnat og ligeledes at se ham strække sig søvnigt og velbehageligt, så lang han kan gøre sig, ved siden af mig om morgenen!