Der sidder en vovse i et vindue..

Ja, det gør der jo: …en sød lille logrende én! (Raquel Rastenni, hvis nogen kan huske den dejlige schlager)

Bodil er hjemmefra vant til at hoppe op i vindueskarmen og kigge ud på gaden, og hun kan balancere ligesom en kat uden at vælte noget ned!

Og da hun gøede ad noget, hun ikke kunne se, viste jeg hende, at hun også kan se ud ad vinduet i entréen her.

Nu er trappegitteret nemlig fjernet, så de kan løbe op og ned ad trappen, så meget, de har lyst til.

Diki har lært det lidt ad gangen, lige så stille, men nu løber de rask både op og ned. Diki har ikke lært at hoppe op i vindueskarmen endnu! Bodil var også lidt usikker på, hvordan hun kom ned igen, for hun skal jo lande på trappetrin, men jeg hjalp hende lidt, og det kunne hun sagtens.

Så dejligt har de det sammen i Bodils store sækkepude foran terrassevinduet – legetøj mangler der ikke!

ALARM!

Jeg kunne altså ikke forstå, hvorfor Diki hylede som en vild, og det lød som om han bankede på en dør?

Jamen det var, fordi Bodil, hans gode veninde, var blevet lukket inde på toilettet, uden at jeg havde opdaget, at hun var gået med mig derind men ikke ud igen!

Bodil sagde ingenting, i hvert fald ikke så højt at jeg kunne høre det, men Diki var i høj grad utilfreds med, at hun ikke kunne komme ud! Dyygtig lille hund!

Og så krammede de hinanden til den store guldmedalje!

Sikke en skøn morgen..

..det er bare så flot vejr, og jeg går stadig i sommervindjakken – også når vi går morgen-luftetur, de 2 søde, dejlige hunde og jeg. Det er så hyggeligt, når de går side om side foran mig, den ene (lidt runde) med vrikkende bagdel, den anden, vimse, nærmest magre, ved siden af. Så snuser de rundt, får gjort de ærinder, de skal og hygger sig helt tydeligt med hinanden.

Nej – jeg skal ikke have 2 permanent, men det ER hyggeligt – også at vågne ved at der sidder 2 forventningsfulde hunde, uden at sige noget, men bare sidder og venter, ved siden af mig i dobbeltsengen!

Der var ikke mere strøm på kameraet, så billeder må vente.

Morgenekspedition

Det er en hel ekspedition at morgenlufte 2 hunde! De er så søde og venter pænt, til jeg har har fået tøj på, og ingen utålmodighed heller, mens jeg får støvler og jakke – og de snore på. Så spadserer vi pænt over til genboen med gårsdagens avis og derefter en lille tur i kvarteret, så de begge 2 kan få tisset af og “pøllet”. Jeg skal holde godt styr på snorene, for den store laver 2 store portioner og tisser 2 gange, den lille laver 1 portion og tisser mange gange (man er vel en hanhund), så der skal være poser nok i lommen! Det er der.

Så er der morgenmad, men den er jeg nødt til at overvåge, for de får forskellig mad, og den store må ikke spise den lilles mad, den lille må heller ikke spise den stores, for det er for kraftig kost til ham.

Men vi hygger os! Nu er det min tur, og om lidt vågner Christina, så er alle glade!

Diki har fået gæster

Diki har fået besøg af Christina og Bodil ..

..det er dejligt – Diki elsker at lege med Bodil, og Christina elsker at kæle med Diki.

Men hov, Bodil – har du taget Diki’s plads? Der plejer han at ligge ved “Mors” fødder!

Den vilde jagt–

..men så får de et tyggeben hver, så falder der ro på.

Så sparede vi en dyrlægeregning

Så røg den endelig ud, den sidste hjørnetand, som var så genstridig og blev ved med at sidde urokkeligt fast, selv om den ny tand var vokset så langt ud, at den er længere end den gamle.

De 2 første faldt ud for lang tid siden, og den 3. var også lige pludselig væk, men den sidste sad godt nok så fast, at jeg troede, den skulle ud ved dyrlægens hjælp. Faktisk havde vi en tid for ca 1 måned siden, men min gode dyrlæge mente, Diki er for ung til narkose, så vi skulle se tiden an.

Jeg har forsøgt at rokke ved den mange gange, og han gav mig også lov til det, men den sad fast indtil i dag, hvor den pludselig vippede. Så legede vi lidt “ruske-leg” med en sok og lige pludselig blev han helt stille og så så pudsig ud, mens han ligesom smagte på noget – og ud røg tanden på gulvet! Dejligt!

Nu har han ligget i sofaen og gjort sig lækker og ladet sig nusse på maven og “gnavet” lidt forsigtigt i min finger!

I morgen får vi feriegæster – det bliver sjovt! Mit eneste pige-barnebarn Christina og Bodil kommer nogle dage!

Det er godt, jeg har Diki..

..for der er nogle dage, hvor humøret dykker. Jeg ved godt, at det lige i disse dage er, fordi det for 3 år siden var den sværeste periode under Sørens sygdom, de 3-4 uger, hvor han fik det rigtig skidt, og det gik stærkt ned ad bakke, indtil han heldigvis kom hjem fra sygehuset 2 dage, før han døde.

Men når jeg har det sådan, så skal der ikke så meget til, før jeg er ved at “grave mig ned” i dårligt humør. Så savner jeg mine børn og synes, jeg ser dem for lidt – de har jo deres at passe. Og hvis én af dem ringer og har (for) travlt, så vi ikke får snakket ret meget, så bliver jeg ked af det.

Og når jeg så er “nede”, så synes jeg pludselig, at jeg roder mig ud i for meget! og har svært ved at overse alt det, jeg har lovet mig væk til! I dag synes jeg dog, det er sjovt, at jeg “ekspederer” bestillinger videre på Birgiths mønster “Fix og Færdig” – og jeg gør det gerne! Vi er vist oppe på mere end 25 bestillinger nu!

Men så er det, at min søde lille hund kan få mit humør op igen! Han er altså virkelig så sød!

Og der er sket en dejlig udvikling fra, at han altid var bange for, at jeg ville “fange” ham, f.eks. når han skulle have snor på eller have tørret poter, når han kommer ind. Eller når vi skulle ned ad trappen, hvor jeg ikke turde lade ham gå selv, fordi jeg er blevet advaret om glatte træ-trin og fare for dårlige hofter.

Men nu har han lært at gå både op og ned ad trappen, og han klarer det så fint uden at få for meget fart på – og han er stolt af, at han kan selv.

Samtidig har han fundet ud af, at det er for hans eget bedste, at han skal komme hen til mig og få snor på, og han har også vænnet sig til proceduren med at få tørret poter.

Det er dejligt, at han er blevet både så tillidsfuld og samtidig så selvstændig! Jeg var jo blevet advaret om, at en “Tibbe” hopper op i sofa og seng, og mine børn ved jo godt, at her i huset har vi aldrig tilladt hunde i sengen! Men der er jo også forskel på en schæfer i sengen og så sådan en lille blød hund!

Men han bestemmer selv – og det viser sig, at han ofte sover i sin lille kurv ved siden af min seng det meste af natten. Men nu, hvor han selv kan springe op i sengen, hopper han op den anden halvdel af dobbeltsengen, hvor sengetæppet ligger hen over, og så krøller han sig sammen der noget af natten. Den sidste uges tid er det så også sket, at han lægger sig hen over mine ben eller tæt op ad dem (ovenpå dynen) engang i løbet af natten. Jeg tror, at det både er, fordi det er koldt i soveværelset, og pga tryghed. Og det synes jeg er dejligt.

Der var en bekendt, der for nylig sagde som begrundelse for, at hendes lille hund ikke sover i soveværelset: “Nej, det er jo en hund!” Ja, vi er jo forskellige, vores hunde har altid sovet i soveværelset, enten hos børnene, da de boede hjemme, eller hos os – altså på gulvet indtil nu!!

Jeg indrømmer gerne, at jeg synes, det er dejligt at nusse den lille bløde pels til godnat og ligeledes at se ham strække sig søvnigt og velbehageligt, så lang han kan gøre sig, ved siden af mig om morgenen!

Stille dag med ondt i fusserne

Indrømmet! Jeg har ondt i fødderne i dag efter turen i går. Mine fødder er ikke så gode, det er ikke nogen hemmelighed, og jeg kan kun gå med indlæg i sko eller støvler.

Og trods indlæg og gode støvler, havde jeg ondt i går aftes, og meget ondt i morges!

Så vi tar en stille dag i dag! Diki har været i bad efter skovturen, men først i dag, for han var MEGET træt i går aftes.

Men nu er han lækker, han har prøvet lidt føntørring uden at blive helt forskrækket, og så får han lov at tørre færdig uden føn.

Men han sover meget i dag, så han er nok også stadig træt efter alle de indtryk og oplevelser med alle de andre Tibber. Han havde en god dag. Han fik en lille rift på det ene øjenlåg, ingen ved hvordan, det kan være en anden hund eller en gren i “kampens hede”. Det blev vasket med sæbe i går, og det ser helt og pænt ud, men der er et lille sår, som jeg holder øje med.

Nu vil jeg sætte mig til lidt håndsyning i sofaen!

Efterårsskov = himlen for en flok Tibbere

Klædt på til lidt af hvert er det skønt at gå i efterårsskoven..

..for både 2- og 4-benede

Og når de 2-benede falder i hak..

..gør de 4-benede det ikke mindre,

Øj hvor er det dejligt!

Lille mand i spidsen for en stor flok – de følger ham gerne!

En skovvogn fuld af Tibbere og tibbe-elskere

Huh – hej – hvor det går

Diki er lige i hælene på de store!

Hiker, Bettina og Ebbe skal lige afprøve, om regntøjet holder.

Vandhunde!

 Familie træf: Diki, Dhana, Mor Lukla, Dorje, Far Koda (Dharma manglede desværre)

Tak for en rigtig dejlig dag i godt selskab! Selv om det blev lidt vådt til sidst.

 

“Og oven over alting…

…stråler Moder Sol”

Ja, det gjorde den sikkert også i dag – det gør den nu – men det var ovenover regnen, den skinnede det meste af tiden, da vi gik skovtur med 12 Tibber i dag! Vi blev godt våde, men det var nok kun de 2-benede, der lagde mærke til det. Hundene havde det simpelthen så sjovt! Og vi morede os da også over vore 4-benede venner, som tumlede rundt mellem hinanden, når de fik snorene af. Det var sjovt at bemærke, at de voksne han-hunde godt kunne snerre ad hinanden, også noget kraftigt – men kun når de havde snor på. Når de fik snorene af, legede de lystigt.

Det startede nu nogenlunde..

..hvor vi mødtes ved Ring Sø..

..og gik op gennem Brædstrup centrum..

..her Dikis mor Lukla og Susan

..de 5, der kender hinanden så godt: Tjasse, Molly, Sengi, Bodil og Diki.

 

..og alle dem, der ikke kendte hinanden i forvejen, skulle også hilse på.

Her er det de 2 små brødre Dorje og Diki, der ikke har set hinanden, siden de flyttede hjemmefra.

Flere billeder fra skovturen følger – her er bare en dødtræt lille hund efter en spændende oplevelse – helt færdig!!!