TIBBE-dag

Så er det dagen, hvor Diki og jeg har inviteret andre Tibber = Tibetanske Terrier til en travetur i efterårslandskabet omkring Brædstrup.

Det har vi glædet os meget til! Diki skal gense sin mor og onkel Sherpa, samt søster Dhana, søster Dharma og bror Dorje! Og de skal alle 4 hvalpe møde deres far Koda for første gang.
Bodil, som Diki kender rigtig godt, og forhåbentlig Tjasse, Sengi og Molly, foruden andre nye bekendtskaber deltager, så hvis alle kommer bliver der 14 Tibber – det kan kun blive sjovt!

Diki og jeg gik den planlagte tur i går, det er en tur, jeg tidligere har gået mange gange, men jeg synes, trafikken er kommet for tæt på, så jeg laver ruten om til en tur i den flotte efterårsskov, som vi også kan byde på her i Brædstrup.

Mødestedet er ved Ring Sø, hvor hundene kan lege og de 2-benede kan få en forfriskning efter turen.

Jeg glæder mig og har travlt med forberedelser. Diki ved ikke, hvad der venter ham, men han skal børstes, så han kan se fin ud!

Diki’s øjne

Endelig! er Dikis pandehår blevet langt nok til, at jeg kan sætte elastik i, så man kan se hans søde øjne!

Og så han kan se ud, uden at alt det hår spærrer.

Fra naturens side skal pandehåret beskytte hans øjne mod snestorm om vinteren og sandstorm om sommer i det barske land, hans race kommer fra.

Men hvis det bliver sne- eller sandstorm her, kan man vel tage elastikken væk!

Når det bliver endnu længere, kan man trække det tilbage over panden, så det ikke ser så “tøset” ud. Men jeg synes nu, at han er sød nu, og jeg elsker, at jeg kan se hans øjne!

Til lykke Diki – ½ år gammel i dag!

I dag er det Dikis ½ års fødselsdag!

Den lille hvalp akkurat flyttet ind hos mig..

 

..glad for at have én at holde sig til i denne nye verden..

..efter afskeden med Mor Susan.

Og i dag med fugt i pelsen efter morgentur og morgenmad i skægget!

Langbenet og legesyg giver han sokken en rusketur..

..eller ligger og holder skarpt øje med livet i haven.

Hej Mor! Jeg elsker også dig!

For mig er det stadig den store oplevelse at have fået den søde, frække, sjove og kærlige lille fyr i huset. Det betyder utroligt meget for mig, at jeg har det lille levende væsen at dele min hverdag med, og han giver mig så mange dejlige oplevelser i hverdagen – og så mange grin!!!

Til lykke med din ½ års fødselsdag, Diki!

Æbletyven

Diki: “Jeg tror ikke, at min mor så, at jeg ligeså forsigtigt satte poterne op på sofabordet og lirkede det æble nærmere, som lå på bordet, indtil jeg kunne tage det forsigtigt i munden og skynde mig at gemme mig bag sofaen, mens hun spiste morgenmad ved det andet bord!”

(Diki’s mor skyndte sig at kigge den anden vej for ikke at komme til at grine!)

“Da jeg havde slikket lidt på det, prøvede jeg at liste frem og lege lidt med æblet, det kan trille som en bold!”

“Mon hun opdager det, når jeg har taget det med mig op i sækkestolen?”

“Det ser ud til, at det går an!”

“Nej, nu gider jeg altså ikke det der fotografering mere!” (For uindviede ikke-Tibbe-ejere = det store gab betyder, at nu leger man ikke med mere!).

Med flyvende pels

Diki kunne slet ikke forstå det stormvejr, vi var ude i! Det så bare så sjovt ud, da han dels prøvede på at fange bladene på stien, dels nærmest selv blev blæst af sted med vinden ind i numsen, så pelsen fløj lige opad! Han er ved at blive langhåret, og pelsen er stadig hvalpeblød, så den er nem at blæse op.

Herhjemme står han ved vinduet og skælder ud på alt det ude i haven, der bliver rusket – eller måske tror han, at det er den frække røde kat, han jagede ud af haven tidligere, der er kommet igen og driller ham?

Det er da i hvert fald hans første efterårsstorm!

Tibbe-travetur og familie-træf

Det er en begivenhedsrig tid de næste par uger eller 3!

Jeg har inviteret Tibetanerklubben på travetur ved Ring Sø og Sømosen her i Brædstrup søndag 7. okt., og nu kommer tilmeldingerne – det er spændende.

Det ser ud til, at der indbygget bliver tale om et mindre familietræf eller flere?

For udover at min datter m/familie incl. Bodil deltager, så kommer Bodils søster Sengi også sammen med Tjasse, Molly og Annette.

Dikis mor Lukla er tilmeldt sammen med gamle onkel Sherpa og deres mennesker Susan og Jesper.

Søster Dhana og bror Dorje fra Luklas kuld på 4 kommer også – og nu er far Koda også tilmeldt.

Det bliver da sjovt! Jeg glæder mig rigtig meget til at se alle de langhårede sammen!

Men først er der så en Strikkefestival i Fredericia næste weekend, som jeg er så heldig at være med til at arrangere. Så skal Diki besøge Bodil på weekend.

Og så kommer efterårsferien snart, hvor jeg både får besøg af Christian og Christina og Bodil!

Æblehøst-teamet

Det er blevet en tradition, at Christian og Christina tager til Fyn og høster æbler på Nørreløkke ved Bogense. Det startede i 2009, hvor Søren fik et mangeårigt ønske opfyldt og nåede at være med, selv om han kun kunne sidde på en klapstol og dirigere Christian og mig!

I år plukkede vi 60 kg, og vi kunne godt have fortsat, for de er simpelthen så skønne, de æbler, så det var svært at sige stop!

 

 Det er Gala og Elstar, vi plukker flest af, de er utroligt søde og friske. Og vi nåede også lige at få en lille portion Sunrise æbler, der skal spises med det samme – og det bliver de. Det er et helt særlig frisk æble, men det må ikke gemmes, så bliver det trist og melet, så de har dem kun først på sæsonen – og den er slut med de 3 poser, vi købte!

Det var Christian og jeg, der plukkede de 60 kg..

Christina havde en speciel opgave i år! Hun skulle tage sig af den lille “terrorist” Diki, der var så “morsyg”, at han hylede i vilden sky, hvis han ikke var i nærheden af mig!

 Men så syntes han iøvrigt, at det var spændende..

 ..og et nedfaldent æble kunne bruges som bold!

Uhmm – vi smovsede allerede i bilen hjem i friske æbler! 

 

Så er jeg garderet – hvis ellers…

…jeg kan få lov at beholde dem – mine nye støvler!

Jeg var så heldig, at vores lokale “Sjoos” skobutik havde magen til de 4 år gamle Ecco støvler, som jeg er så glad for. Og det kan muligvis godt lade sig gøre, at reparere kappen, der gnaver mig på de gamle.

Men under alle omstændigheder har jeg købt nye, som ovenikøbet var sat ned fra 1000 kr til 650 kr.

Og så har jeg længe tænkt på, at jeg skulle have et par gode gummistøvler/thermostøvler, og de var heller ikke så dyre, og jeg kan kan godt bruge mine indlæg i dem, det kan jeg ikke i mine almindelige gummistøvler (som er mindst 25 år gamle). De har varmt foer og vil være praktiske, hvis der kommer sne, og iøvrigt til at gå ved søen, hvor der er fugtigt nu.

Diki var meget interesseret!

Han kunne faktisk slet ikke lade dem være!

 

Den lille tyveknægt!

Han troede liige, han havde reddet sig et nyt legetøj!

Anderledes hundetræning

ØV! jeg glemte fotografiapparatet hjemme i aften, hvor vores hundetræning var henlagt til dyrlægekonsultationen og “Land og Fritid”-butikken. Det var ellers sjovt, og Diki havde en rigtig god oplevelse.

Hos dyrlægen prøvede de enkeltvis at komme op på undersøgelsesbordet og blive befølt af veterinærsygeplejersken, og det tog Diki i stiv arm, han har prøvet det før, og hun bemærkede også, at han tog det helt roligt, da hun undersøgte hans poter, men ikke brød sig om, at hun kiggede ham i munden – det er jo stadig et problem med de hjørnetænder, der ikke falder ud, så han er nok træt af, at jeg bruger mine fingre i munden på ham!

De fik MASSER af godbidder – vi skulle bare fylde lommerne, og der var også gavepakker til os fra flere foder-firmaer!

Derefter spadserede vi på bedste træningsorden hen til Land & Fritid, hvor de måtte prøve at kravle på paller, og trænerne prøvede, om raslende plastic og papir gjorde dem nervøse – ikke Diki! Og så fik de lov at bevæge sig rundt i foder-afdelingen, hvor der duftede godt!

Det sjoveste for os mennesker var, at hundene kom mere i kontakt med hinanden, end de ellers får lov til. De havde godt nok snor på hele tiden, men de kunne godt snuse til hinanden, og jeg var overrasket over, hvilke hunde, der var nervøse, og hvilke, der ikke var. Diki elsker jo at snakke med andre hunde, så der var ingen problemer.

Til gengæld var han pludselig ikke den mindste mere. Der er kommet en ny hvalp på holdet, en kun 9 uger gammel lillebitte terrier (jeg kan ikke huske racen), som behandlede Diki som en voksen hund og hoppede udfordrende op ad ham, ligesom Diki har gjort ved større hunde! Pludselig var han så stor! Der var også en lille bitte cockerspaniel hvalp, trænerens egen avl, som havde fået lov at komme med, der var Diki også blevet så stor!

Jeg var lidt stolt af ham, fordi han opførte sig rigtig fint og gik pænt på spadsereturen. Han er jo begyndt at lette ben, og det er tidligt, kunne jeg forstå. Træneren sagde så noget om, at det måske også hjalp derhjemme? Jeg forstod først ikke, at hun hentydede til renlighed!!! Ork dog – Diki var renlig, da han var 8 uger og 2 dage! Det var meget flot, syntes hun! Dyygtig hund!

Nu fik han lige et flip, da vi kom hjem og “ondulerede” en børste, som han styrtede rundt med, der var nok noget energi, der skulle ud.