Jeg vil ikke påstå, at det er helt nemt at give Diki bad! Men HVOR ER HAN LÆKKER!
Nu er hans pels blevet så lang, at den helt af sig selv deler sig på ryggen og i panden, og på lårene er der helt pæne faner. Og så er han så blød, så blød! Han får masser af ros og guffer efter at han er blevet frotteret med 2 store håndklæder.
Han er en lille skat!
…selv om kyllingen er en hundehvalp!
Det var planlagt, at Diki skulle have fjernet de 2 hjørnetænder i overmunden i nakose i dag, for at de ikke skal give skæv tandstilling til de 2 blivende, som er godt på vej frem, mens mælketænderne sidder godt fast.
Så vi mødte fastende kl. 8 hos dyrlægen. Men han vil ikke fjerne dem endnu, han mener godt, de kan nå at falde ud af sig selv og vil helst ikke lægge en hvalp under ½ år i narkose.
Så vi slap! Diki for narkosen og indgrebet – og jeg for at være pylret og nervøs! Jeg har faktisk drømt om det i nat.
Så nu skal vi have morgenmad! Og så må vi lege nogle flere “ruskelege”!
Trods den lille “hjælpers” indsats – ikke bare én men 2 gange – blev den lækre Karen Noe bluse “Bolette” færdig her til morgen (mens jeg læste morgenavisen!).
Nu skal den have hæftet ender og vaskes, men jeg har prøvet den, og jeg tror, den er god. Den ser kort ud, men udringningen går tilpas langt ned, det giver længde. Og så er der en masse garn til overs (selv om noget af den tynde lace uld er godt og grundigt filtret!), så den kan evt. forlænges, hvis det er nødvendigt.
Man skulle tro, at jeg blev klogere – dengang Diki lavede dette her nummer med mig i juli. Men nej! Det kunne han lige finde ud af igen i dag..
..og med endnu værre følger! For den meget tynde Merino Lace bliver ikke sjov at rede ud!
Diki havde det sjovt! Og han var helt klar over, at det ikke var det rigtige at gøre, for han fløj af sted ud i haven med det ene nøgle, mens jeg nåede at redde resten.
Han bliver højere og har fået længere ben – så han kan nå mere. Men han skal den onde dytteme lære, at han ikke må tage noget på bordet!
…sin mor og familien i Viborg!
Er de ikke skønne? Diki og hans mor Lukla i orangeriet hos Susan og Jesper i Viborg!
“Mor” Susan’s lille prins ku’ også huske..
..at det er hende, der har lært ham “Tibbe-nysser”!
Dejlige mor Lukla legede kærligt med sin “lille” søn – nej han er ikke så lille mere, men det var dejligt, at hun fuldstændig accepterede ham og gerne legede.
Jow, gamle “onkel” Sherpa var der også!
Diki og gamle onkel Sherpa. Foto Jesper Durup
Det var så heldigt, at Susan og Jesper havde inviteret Diki på besøg, mens jeg var på Kreativ Fritid messe, så de fik rigtig tid til at tumle og lege! Og inden vi kørte hjem, var jeg inviteret på kaffe i deres dejlige have og orangeri, hvor jeg kunne fortælle om Dikis udvikling og få gode råd!
Det var en meget dejlig eftermiddag – tusind tak for sidst!
Lukla og Diki vogter indgangen til Orangeriet! Foto: Jesper Durup.
Lørdag tager jeg til Kreativ Fritid i Viborg, som jeg har gjort gennem flere år – der er så meget spændende at se.
Og så er jeg så heldig, at Diki og jeg er inviteret til at besøge hans opdrætterfamilie Susan og Jesper og hans Mor Lukla og “onkel” Sherpa. De har endda foreslået, at Diki kan være hos dem, mens jeg er på messe – hvor heldig kan man være?
Det bliver spændende at se, om han kan huske dem, og hvad hans mor siger til ham – den lille frække søn, der ikke er så lille endda mere.
… selv om det kun er en hvalp! Diki havde meget travlt med at “grave” i sin sækkestol, og puffede og puffede, ligesom jeg kender fra Whisky og Tjasse, når de begraver et ben i jord.
Og ganske rigtigt – jeg blandede mig udenom, men da han forlod sit arbejde, havde han ikke kun gravet og puffet folder i stoffet hen over sit bytte, men også dækket det til med gulvtæppet fra sin transportkasse!
Og se nu bare: marven af et gnaveben med kalunfyld var omhyggeligt gemt, efter at han har gnavet det meste af selve det, der var udenom!
Han er altså dygtig, min lille hundedreng – og han finder selv ud af det, godt hjulpet af nogle ældgamle instinkter.
..udvikler sig. Hans pels, der stadig er så blød, så blød, vokser og får ham til at se tykkere ud – en lille “pølse” at se til lige nu. Og han er så småt ved at lære at gå på den indendørs trappe, der er af træ og glat og derfor spærret af med børnegitter. Trappetrinnene i haven, som er af fliser, har han brugt uden besvær hele tiden. Han kan stadig ikke helt selv springe op i sofaen el. sengen, mens han næsten flyvende springer op og ned af stensætningen i haven.
Han finder også på små “sjove” ting som at snuppe mit tøj fra stolen i soveværelset, men han bider det ikke i stykker. Derimod slæber han små grene ind i alrummet og bider dem i mange små stykker på gulvet.
Men han er superflink til at være alene hjemme, han får en aktivitetsbold med lidt foderpiller i, når jeg går, men han spiser kun lidt af dem, og intet andet er rørt, når jeg kommer hjem – han skal bare have en ordentlig knuser og kæles og roses, så er han glad.
Og så er han begyndt at lette ben! Første gang for et par dage siden, hvor det ene bagben lettede nogle få cm, som om nogen havde trukket i en snor. I dag kom det rigtigt op – hold da op, man bliver næsten rørt, når den lille baby leger voksen hanhund!
På lørdag skal han besøge sin mor og sit fødehjem, det bliver spændende, hvordan han reagerer.
“Hundemor” og farmor – det bliver man ikke træt af! Og det er spændende, når den lille nye guldklump Victor, 7 mdr. og hunde-babyen Diki, 5 mdr. skal mødes første gang.
Victor er blevet en rigtig lille kraftkarl, rund og glad – så skønt, når man husker, hvor lille han var!
Diki var MEGET reserveret i starten (Tibetanere er af natur reserverede overfor fremmede) – hvad var dog dette lille væsen for noget?
Øj, han er da sjov!
Han kysser mig!
Det var lige lidt i overkanten!
Men ved Farmors hjælp fandt de 2 ud af en balance.
Dikis gode ven Emma kom også på besøg.
Glad dreng!
Se hvad jeg kan!
Jeg kan vist nok også snart gå..
Sikke en skat, de 2 ikke helt “grønne” forældre har fået!
Vi kan kun være glade og lykkelige!
Vi har haft et dejligt besøg i dag, Diki og jeg, og så kunne vi endda sidde i haven i det skønne vejr!
Annette og hendes 3 skønne Tibetanere kom på besøg – det er første gang, fordi Sengi (Bodils søster) bliver køresyg.
Diki var helt ellevild!
Tjasse, den store hanhund, er hans helt store helt, og de tumlede rundt, så Sengi var helt jaloux!
Gamle Molly er blevet klippet, så nu er hun ikke ret meget større end Diki!
Skønne Tjasse, verdens dejligste Tibbe hanhund!
Diki kan gøre næsten alt ved Tjasse – men..
.. han fik ikke gnavebenet fra ham! Der satte Tjasse grænsen (selv om det var Dikis ben!)
Vi fik en flot opvisning i, hvor dygtige de 3 er, og Diki kunne så liiige være med til den første diciplin: læg dig!
Molly, Tjasse og Sengi kan springe under og over deres “mor” og hinanden, og..
..”flade ud” og kravle nede på maven.
De er så dygtige! De går til agility, og Molly og Tjasse har taget pokaler. Sengi er begynder, de skal jo være et par år, før de kan deltage. Men dygtige, det er de alle 3.
Og nu er Diki meget træt efter en dejlig eftermiddag!