Legesyg og lærenem!

Jeg har slet ikke tal på, hvor mange, der spurgte til Diki på Træffet og fortalte, at de følger med i hans og mit liv! Jeg tænker ellers tit, at nu gider folk da ikke at læse mere om den lille bandit! Men jeg tager åbenbart fejl.

I går var han MEGET træt efter en weekend med Bodil og 3 andre store Tibetanere, så han sov det meste af dagen

I dag går det meget bedre:

Diki er meget glad for sit legetøj og meget lærenem, når det gælder, hvad det kan bruges til, ikke mindst, når der er indbygget lyd!

Det der grønne grisehoved kan sige en sjov, brummende lyd – men hvordan får man den til det?

Han tygger og klemmer, men det lykkes ikke

Kan du ikke lige prøve?

NÅH! er det der, jeg skal klemme!

JAAHH! Det er bare sjovt! Jeg kan!

Kan skildpadden også? – eller hov, hvad sker der nu ude i haven?

Jeg må hellere give skildpadden en rusketur – men det hjælper ikke!

Stolt af min lille hund..

..til træning på hvalpeholdet i aften! Han er nok lille, men han tager hele halløjet med lineføring – sit – dæk – indkald – slalom mellem alle de andre urolige hunde, med en knusende ro!

Han har næsen i jorden næsten hele tiden, for der er garanteret mange tabte godbidder, men han skal nok høre mine kommandoer og lystre dem, for jeg har nogle helt ekstra lækre godbidder i hånden, og de bliver delt gavmildt ud – efter instrukser fra trænerne!

Så når flere af de andre hundeførere hiver og maser med deres hunde, der bare har i hovedet, at de vil lege med alle de andre! – ja, så tager vi det afslappet, går rimeligt pænt i hver sin ende af snoren, næsten “på plads”, tager en afventende pause, mens de andre passer deres, og når det bliver vores tur til indkald, kommer Diki susende i sin mors arme – og bliver rigeligt belønnet!

Altså, det er meget sjovt, og det tror jeg, at han også synes!

En lillebitte tand

Så lykkedes det mig at få fingre i én af de tænder, som Diki taber hver dag i øjeblikket. De små bitte fortænder er næsten væk, men de er så små, at de bare forsvinder. Derimod har jeg haft fingrene forsigtigt ved hans hjørnetænder, og én af dem sad så løst nu, at jeg kunne få ned om den og så var den ude. Ikke et piv, så den har siddet meget løst. Problemet har været, at han ikke ville holdes fast, når jeg skulle mærke! Men nu lå han lige så stille ved siden af mig og bed lidt i mine fingre – og så var den ude!

 

Jeg ville gerne have bare én til at lægge i hans “Gau” (tibetansk amulet), hvor der i forvejen ligger en lille tot af hans mors pels:

Sammen med den lille bjælde, som er en tradition fra dengang, Tibetanske Terriere var vagt- og hyrdehunde for munkene, skal den hænge i det nye læderhalsbånd, han snart skal til at bruge.

Jeg sumper ikke pga varmen..

..nej, det kan jo ikke nytte noget! ½ times formiddagstur med Diki, ½ times blåbærplukning – PUH HA det var varmt, mere holdt jeg ikke til i denne omgang – men der er mange!

Og så dobbelt afvaskning: Diki i lækker shampoo bad i badekarret (det er han ikke så vild med – altså badekarret – og et koldt brusebad til mig – det hjalp. Og Diki er ellevild efter at være blevet frotteret og nusset. Nu soignerer han sig lidt, og har så fået et frosset viskestykke at gumle på, det kan han godt lide, det lindrer nok de ømme gummer.

Og nu kan jeg så med god samvittighed sætte mig til at sy indendøre med alle vinduer og terrassedør åbne.

Vådt hår!

Da jeg var med ældstesønnen og hans familie på Filippinerne på besøg hos hendes dejlige familie, spurgte hun mig flere gange: “Hvorfor er dit hår vådt?” – Det er når jeg får det alt for varmt – og der var meget varmt, så jeg tog lunkent brusebad flere gange om dagen!

Sådan har det også været her i dag! Jeg synes, det er skønt med dejligt sommervejr, men ikke SÅ varmt!

Jeg var ellers til en rigtig dejlig fødselsdags brunch på kroen, som en af Kludekonerne havde inviteret til, sammen med en masse andre søde kvinder – familie, kolleger, naboer, syveninder. Og vi fik den skønneste brunch, jeg har fået serveret, virkelig lækkerier og flot rettet an.

MEN jeg havde det så varmt, at mit hår hurtigt blev vådt og mit ansigt nærmest dryppede! Jeg fandt ud af at “strippe” lidt og tage den top af, jeg havde under en tynd tunika! Det hjalp lidt. Men det er da lidt ærgerligt, og man blir lidt sur på sig selv.

Det var ellers rigtig hyggeligt, og fødselaren fik nogle meget lækre pigegaver: tøj, tørklæder, smykker, bøger, lækre cremer.

Og så gik jeg hjem til min dygtige lille hund, i stedet for at fortsætte fødselsdagen hjemme i hendes have, som vi var inviteret til. Han er dygtig til at være alene hjemme, men man skal jo heller ikke trække den for meget.

Nu har han tabt 4 af de bittesmå fortænder, og i morgen vil jeg prøve et råd fra Dhana’s mor: fryse et fugtigt viskestykke og bruge det som trækketov, så kan det være, en af de nu også løse hjørnetænder hænger fast, så jeg kan lægge den i hans “gau” (amulet).

“Lækkert” pålæg

Fy for pokker! Diki efterlod sin klov, som han gnaver i, ude i haven i går og bragte den ind til morgen, hvor han lå og gnavede lystigt på den, mens jeg spiste morgenmad.

Da han gik ud i haven igen, opdagede jeg, at en dræbersnegl var ved at kravle ud af hulrummet i kloven! Lækkert pålæg på morgenmaden! Den er død nu, og Diki kan ha’ sin klov i fred. Han gnaver ivrigt, for han er ved at skifte mælketænderne. 2 små bitte tænder forsvandt i går, jeg havde håbet, jeg kunne få fat i en af dem til at lægge i hans “Gau” – en lykkebringende tibetansk amulet, som han skal bære i halsbåndet. Men jeg gætter på, at han har slugt dem!

 

En grøn hund

“Farmor, du har en grøn hund”, sagde Christina, når hun havde gået med Diki i “skoven”.

“Skoven” er læbæltet mellem landevejen og vores vej, og det er der, vi går morgentur hver dag. Der er en masse lave blomster, der nu er fyldt med burrer, og dem skal Diki altid ind og snuse imellem. Og så kommer han til at se sådan her ud – også i dag.

Vild med vand

Det er næsten dagligt, at Diki bader i søen, når vi går formiddagstur. I dag gik han så langt ud efter en pind, at han svømmede – uden at tænke over det, tror jeg, og selvfølgelig kunne han det. Men han sætter også selv grænser, så når han ikke gider gå efter flere pinde, så går han på opdagelse, går ud på broen eller noget andet.

Og mens han snusede rundt i dag, kom hans ven fra forleden susende! Det var denne gang den anden halvdel af ejerparret, så han var lidt prøvende – om det var i orden i forhold til den lille hund?, men ork jo, de kender jo hinanden, så han slap “Daisy” løs, og så var det et glad gensyn og så leg i vandet og oppe på bredden. Denne gang fik Diki også lov at være uden snor, den var for besværlig! Og det gik rigtig fint. Daisy er 11 måneder gammel, så selv om hun er stor, er hun stadig legesyg – og helt vild med vand!

Vi er flyttet..

..Diki og jeg! Ja, ja, vi er bare flyttet ovenpå i soveværelset, efter at jeg har sovet i gæsteværelset siden Dikis ankomst 29. maj!

Det var meget nemmere for mig, når han skulle ud og tisse om natten, at jeg sov hernede, og gæsteværelset har udmærkede senge, så det er gået fint.

Men nu har han ikke bedt om at komme ud ved 4-5 tiden den sidste uges tid. Så i går aftes gik jeg tilbage til min seng ovenpå, og selv om Diki var meget søgende i ca 10 minutter (gulvtæppet dufter helt sikkert også af forgangne hunde), lagde han sig pænt i sin lille fleece-seng i krogen ved siden af min seng og sov hele natten – også selv om JEG havde en urolig nat med kramper i benene og besøg på toilettet 3-4 gange.

Han var nemlig også alene hjemme en hel aften for første gang! Patchworkklubben Kludekonerne havde første sy-aften i den nye sæson, og boller, ost, kage og the sent på aftenen giver uro i kroppen, når jeg skal sove. Men det forstyrrede ikke Diki.

Han havde også klaret alene-hjemme situationen fint, og han bliver så glad, når jeg så kommer hjem – gøer ikke, men skal bare kæle og lege. Det er dejligt og en af de ting, man savner rigtig meget, når man ingen hund har!

Alene igen

Så rejste feriebarnet med toget – første gang alene, men det gik selvfølgelig fint. Jeg har for det meste mindst 2 børnebørn på ferie ad gangen, men denne gang var hun her alene i en hel uge. Det har været meget hyggeligt! Christina er så stor, at hun klarer sig selv, selv lægger tøj frem, rydder pænt op på værelset, dækker bord og tager af bordet, går tur med Diki, leger med ham i haven. Hun vil også gerne bruge computer og er iøvrigt ret dygtig, men hun sagde selv, at hun ikke var så meget “på”, som når hun er hjemme, fordi hun gerne vil lege med Diki.

Og nu er Diki og jeg alene igen. Han er utroligt glad for Christina, og hun kan løfte ham og nusse ham så tit, hun har lyst. Det gider han ikke sådan hele tiden med mig! Men til gengæld følger han mig meget tæt i dag, han er måske bange for, at jeg også forsvinder?

Jeg fik ellers lidt af en forskrækkelse, da Diki og jeg havde fuldt Christina op på perronen og set hende ombord i toget. For da vi passerede igennem Banegårdshallen, var der pludselig en meget stor, sort hund, der voldsomt gøende forsøgte at komme hen til os. Vi skyndte os ud, for selv om Diki faktisk ikke er bange for store hunde, så har vi desværre netop haft et par tilfælde af små hunde (og børn), der er blevet angrebet af “muskelhunde”. Det var dette nu ikke, så vidt jeg kunne se i farten, den havde stor, sort pels. Men det er jo ikke kun muskelhunde, der kan være aggresive. En lille Papillon blev skambidt og måtte aflives her i byen for få dage siden. Der er lidt uenighed om, hvilken hund, der gik i den andens have, men uanset hvad, er det jo frygteligt at tænke på!

Jeg kan blive helt “tom” i hovedet ved at forstille mig, hvis det var Diki.