Diki sov formiddagssøvn i den lille sækkestol, mens feriebarnet sov lidt længe på sidstedagen. Og så vågnede han langsomt og gled på ryggen ned til hende.
Christina kan lige skimte de smukke øjne bag al pelsen..
.. og så går det løs med leg – hun har lært ham mange ting og har god forståelse for, hvordan han skal lære – her “High Five”!
Det er så hyggeligt at have Christina på ferie i en hel uge, og Diki og hun er meget glade for hinanden, her får fuglebadet og Diki rent vand..
..og her morgenhygger han, før hun vågner.
Sammen med naboen har vi pakket blåbærbuskene helt ind i net – ellers får vi altså ingen af de dejlige bær. Men det var godt nok noget af et arbejde, for buskene er over 2 meter høje, og der er ikke meget plads imellem dem, så store som de er blevet. Jeg stod inde i midten på en køkkenstige, og så trak Christina og naboen i hver sin ende af nettene.
Selv efter, at vi troede, vi havde fået lukket helt af, kunne vi pludselig se en solsort mæske sig inde midt mellem buskene! Den havde fundet ud af at kravle under nettene! Men nu er der lukket af hele vejen rundt, og nettene er pløkket fast! Vi VIL altså have del i de lækre bær! Naboen får løn i blåbær!
Og hvem stod på den anden side af hegnet og græd, fordi han ikke måtte være med?
Det var en udmattende dag for Diki i går, men han vågnede da lidt op, da Christina og han blev budt på en lille is i går aftes.
Han elsker selvfølgelig is og kan for det meste ikke guffe den i sig hurtigt nok. Men måske, fordi han var træt, slikkede han den pænt i sig i roligt tempo fra start til slut!
Det er Christina, der er fotograf..
..og hun er især glad for dette pletskud, hvor hun får både øjnene og den lille tunge med!
Så var det i går aftes, at Diki var til træning for første gang – og Christina (barnebarn) var med og fik lov at være fotograf. Det var lidt svært, for hun skulle være lidt på afstand for ikke at distrahere!
Det var sjovt! Der er 16 hunde på holdet, og de fleste er store hunde – eller bliver store hunde, for de fleste er hvalpe, men ældre end Diki. Der er én på samme alder, og der er også én, der er lige så lille som ham, en Jack Russel/Svensk gårdhun blanding, og én Springer Spaniel.
Vi havde teori først om kropssprog og om at rose-rose-rose eller ignorere, ikke skælde ud.
Der blev øvet “hilse på” og indkald og der blev givet masser af godbidder! Det var hyggeligt. Hundene skulle ikke hilse på hinanden og lege.
Diki opførte sig eksemplarisk, jeg fik lært noget om mit kropssprog overfor sådan en lille hund, han kom fint til indkald, men jeg stod forkert, så han tøvede de sidste skridt, jeg skal vende siden til og gå ned i knæ (og det kan jeg ikke! mine knæ er ikke så gode).
Christina var meget betaget af en dejlig schæferhvalp, hun var jo lige så glad for Whisky, som hun er for Diki nu. Sjovt nok har schæferens ejer gået til træning sammen for 8 år siden med vores tidliger schæfere og har også være spejderledere sammen.
Det var en god debut!
Og i dag skal vi så tage endelig afsked med en god gammel ven og del af familien, som har været syg i meget lang tid, det er trist for os, der skal undvære ham, men godt for ham, at han har fået fred. Han var et menneske, man ikke glemmer.
Jeg har ferie-barnebarn, og det nyder både Diki og jeg rigtig meget. Christina er helt vild med den lille bløde hvalp – og omvendt! Det var hendes seng, han sov i til morgen – han forsøgte endda at hugge hendes hovedpude!
Før morgenmaden tog de sig lige en svingom!
Som han nu kan sno sig..
..Christina er ved at dø af grin og udnytter hans legesyge og får mange søde “Nysser”! Men hun er også rigtig god til at lære ham en masse nye ting, han vil rigtig gerne lære nye tricks.
Vi har også været ude at køre en tur og har besøgt Farfars og oldeforældrenes gravsted med en krukke lavendler, der duftede skønt. Det var 1. gang, Diki var med.
Diki og jeg gik som sædvanligt tur til Ring Sø, og i dag havde jeg husket at tage kameraet med.
Han kommer længere og længere ud, når jeg kaster pinde til ham, og han elsker det.
Det gjorde han også, da han fik selskab af en stor, flot 1 år gammel Samojede/Retriever-blanding, der var syg med at bade. Og han er jo overhovedet ikke bange, selv om han var ved at blive rendt over ende et par gange.
“Det er min pind, altså!”
“Har vi det ikke dejligt?”
Så er der et puttetæppe på vej, vel at mærke et, jeg monterer og quilter med blokke, som andre har syet og sendt.
Jeg får ikke syet så meget i øjeblikket, men Diki og jeg er ved at finde ud af sammen, hvornår det er noget, han skal lade være – og at han ikke skal hjælpe mig med at træde på pedalen, når jeg syr.
Selvfølgelig får ledninger ikke lov at hænge, når jeg ikke sidder ved det, men han forsøger ikke at erobre dem, mens jeg arbejder, det er da altid noget. Og jeg kan godt sy i hånden eller strikke om aftenen, når han ligger hos mig i sofaen.
Han har også fundet ud af, at når jeg arbejder ved computeren, så gider jeg ikke lege, så han lægger sig ned ved siden af mig eller går ud og leger i haven, det er da flot!
Jeg var til introduktionsmøde i går aftes i vores lokale DCH, hvor jeg også har trænet med vore 4 foregående hunde, fra 1979 og sidst i 2004-2005 med Whisky.
Det skal nok blive sjovt! Der er ændret en del ting siden sidst i lokaliteter (hus og træningsbane er flyttet til nyt sted i byen), og i regler. De 2 unge kvinder, der bliver trænere for vores hold, hvor vi er 15 deltagere, fortalte om træningsmetoderne, hvad hundene og især vi hundeførere kan forvente at lære, og der er mange ting, der er anderledes end for 8 år siden. Nu må man f.eks. selv vælge halsbånd el. sele, dengang var “kvælerhalsbånd” et must – fint nok for en schæferhund, men jeg havde da tænkt på, om der var nødvendigt for min lille Diki?
Der er nu også kun træning i snor, højst 1 hund ad gangen må slippes af snoren – ja, ja, det var så vist alligevel med modifikationer, for der blev senere snakket om mulighed for “frikvarter”, hvor hundene må lege sammen. Det var præcis det, der gik galt i 2004 for Whisky, 5 mdr. gammel, som ved et sort uheld under frikvarter-leg blev torpederet af en anden stor hvalp, der var blevet sluppet løs lidt senere end de andre og derfor havde meget travlt. Det “skrub” på hoften/låret kom Whisky aldrig over, det gav ham smerter og anspændt gang på bagbenene resten af livet og var også årsag til, at jeg besluttede hans aflivning et par år før, det ville have været normalt, hans øvrige helbredstilstand taget i betragtning.
DCH’s forsikring betalte alle dyrlægeregninger, røntgenundersøgelser, scanning på Landbohøjskolen (ingen fandt ind til skaden, selv om alle kunne se, han gik dårligt), og svømmetræning, men det hjalp jo ikke hunden!
Måske derfor er det nu en regel, at vi skulle fremvise forsikringspapirer, såvel som vaccinationsattest? Det er OK, jeg kan bare ikke huske, at vi har skullet det før.
Vi skulle komme uden hund den første gang og både udfylde skema med hundens og egne data, og derefter mundtligt fortælle om vores hund og os selv.
Det var lidt morsomt! Jeg var selvfølgelig veteran med min 5. hund siden 1979 og min alder. Der var enkelte, hvor det var den første hund, og der var flere med hunde, 3 – 5 år gamle, kun en enkelt med en hvalp på 4 måneder som Diki. Og så racerne!!! Der er Berner Sennen, flere Labradorer, 1 schæfer (også en veteran, og hende kender jeg), Dalmatiner/Labrador-blanding og en Welsh Corgi.
Jeg glæder mig simpelthen sådan til at præsentere alle de store hunde for lille Diki! Hold da op, det bliver et syn for guder! Og han er jo absolut ikke bange for andre hunde, heller ikke de store! Vi møder faktisk større hunde, som er lidt betænkelige overfor den lille frække fyr, så det skal nok blive sjovt.
Og så er Diki jo absolut ikke dum! Han ved godt, hvordan han skal opføre sig, hvis han fornemmer dominans – det så jeg så tydeligt i går med søster Dhana, som er lidt større og noget mere dominerende.
foto: Marianne Leth Jensen
Sikke en dag – der er i hvert fald mindst 2 små trætte hunde nu, + 1 større, men lige så træt!
Det har været super sjovt at have besøg af Dikis søster Dhana med familie incl. Zigsa på 2 år. Og nu flader Diki fuldstændig ud, mens Dhana og Zigsa sover i bilen på vej hjem.
Her er nogle få billeder af de mange, der er taget i dag:
Så søde er de! Dhana til højre er en lille smule større end Diki og er allerede i udstillingstræning.
Meen det startede med en gevaldig “slåskamp” mellem de 2 små søskende!
Det gik over stok og sten uanset blomster eller andre elementer.
Og de blev ved og ved..
..men faldt efterhånden til ro.
Og sammen med Zigsa kunne de også opføre sig rigtig pænt sammen med Marianne.
Vi gik “vores” tur til Ring sø – og her er det Diki, der er den modige, han blir mere og mere glad for at bade – Dhana og Zigsa skulle ikke nyde noget!
..kommer på besøg i dag! Det er spændende. Dhana kommer sammen med sin familie, som også indbefatter en ca 2 år gammel Tibbe. Dhana og Diki er de 2 hvalpe ud af kuldet på 4, som ligner hinanden mest, vist nok også af temperament, så vidt jeg har forstået. Så det bliver sjovt at se dem sammen, og om de kan huske hinanden?