En rigtig legehund

Alle hvalpe er legesyge – også Diki! Han kan lege med alt muligt og finder selv nye muligheder: en toiletrulle er lynhurtigt snuppet og bortført med papiret flagrende bagefter! En gren, han har fundet i haven kan pludselig befinde sig i alrummet med skidt og møg, en bold, der er blevet væk, finder han under et skab, så jeg må ned og kravle for at få den ud!

I morges så jeg ham fare af sted med et eller andet, jeg ikke kunne identificere? Men jeg kan altid se på hans fart, at det er noget, han synes er meget spændende og ikke nødvendigvis “tilladt”! Det var et nøgle restegarn, og jeg aner ikke, hvor han har fundet det, det er sikkert faldet ud af et skab eller en skuffe, uden jeg har opdaget det. Rest fra et sjal.

Det var ubeskriveligt sjovt! Han fik sig viklet fuldstændig ind i det, ..

..fik bundet det om hele kroppen og fødderne, så jeg måtte befri ham (så ved han godt, hvem han skal have hjælp af!), og senere fik han også trukket det udenom stole- og bordben! Han skal nok få lov at få det igen, men jeg måtte gemme det væk, mens han skulle være alene hjemme, da jeg skulle op og klippes.

I går kom Emma på besøg for at lege med ham. Emma er 5 år og elsker ham! Hun skal altid have “møs”, og det gir han hende gerne.

De har begge stor fornøjelse af at lege med Dikis “puslespil”, hvor Emma gemmer foderkugler under de omvendte kopper. Det er han rigtig god til..

..og han er så ivrig, at Emma har sit store besvær med at holde ham væk, mens hun lægger nye guffer under kopperne – til sidst satte hun sig på nogle af dem, mens hun holdt på andre! Og de morer sig begge 2 højlydt!

Tilbage i fin form

Diki er helt OK, frisk og fræk som vanligt! Efter en masse vand m/lidt sukkerog salt, først givet i sprøjte og derefter indtaget ved egen hjælp, fik han en lille bitte smule A38 og ikke mere mad i går, og han sov fint i nat. I morges var han meget sulten, og da fik han morgenmad lidt havregrød, og det forsvandt á 2-3 gange, maven skulle nok lige vænne sig til mad.

Tak for de gode råd både her og på Facebook, det er dejligt med hjælpsomme mennesker.

 

Pjevs!

Diki har været pjevset det meste af dagen, lavede “bræk-bevægelser” og kastede nogle slimklatter op, da vi gik tur i morges og flere gange senere. Han ville kun sove i sin sækkestol og var meget sløv. Efter et godt råd fra Annette lavede jeg vand-salt-sukkerblanding, men han ville ikke drikke. Så prøvede jeg senere at give ham lidt vand i en medicinsprøjte (uden spids), og med forsigtighed lykkedes det, mens han bare blev liggende. Det gjorde jeg nogle gange med mellemrum, og til sidst tog han villigt imod.

Nu har vi været ude en lille tur, og han tissede – så han er ikke dehydreret, som jeg var bange for, det er jo en meget lille krop. Og han er også blevet en smule mere livlig, og kontakten er god! Dejligt at se ind i hans smukke brune øjne, som søger mig. Og han drikker selv nu.

Nu får han ikke mad før i morgen, så er det forhåbentlig OK igen. Jeg ved ikke, hvad han har fået i sig, i hvert fald ikke sneglegift, for det har jeg ikke strøet endnu!

Diki i sin store have

I forbindelse med, at der blev fældet i haven, tog vi også “kravlegården” af hønsetråd væk, nu kan Diki nemlig ikke gå igennem det grønne, mere grovmaskede hegn mere. Og Diki nyder sin store have, går på opdagelse, jager nabokatten væk, finder ting og sager at lege med (jeg kan også finde en sko derude) og har det herligt. Han er rigtig god til at lege selv.

Han har i hvert fald plads nok!

En lille tør pind kan man altid bruge..

..og hvis mor vil kaste den, så skal han nok hente den..

— og ruske den under høje snerrende lyde..

..og vilde spring!

Dyygtig lille hund

Diki har været alene hjemme i 3½ time i formiddag, hvor jeg har været på et meget hyggeligt besøg hos Linnea for at hente 2 flotte tæpper, som hun har syet til Projekt Puttetæpper (billeder senere)

Diki og jeg har trænet i at være alene hjemme, men 3½ time har han ikke været alene før, så jeg var spændt på, hvordan det var gået.

Ingen tvivl om, at jeg var savnet, for med sådan en stormende velkomst, som jeg fik, kunne jeg ikke være i tvivl om hans glæde. Men der var ikke begået gale streger! Han havde fået noget at bide i, en foderbold til aktivering + sit legetøj og sin transportkasse, som han kan gå ind i for at sove. Og jeg kunne også se, at han har leget og rodet, men det er jo OK.

Efter velkomsten skulle han godt nok tisse en meget stor tår i haven, og så var han sulten, så hans frokost forsvandt lynhurtigt.

Og nu vil han gerne være, hvor jeg er, og det er dejligt!

Nu skal jeg godt nok ud og hente kanofarerne senere i eftermiddag, og der er ikke plads i bilen til ham, men det tager ikke ret lang tid, så kan det måske passe med hans eftermiddagslur.

Det er næsten ikke til at fatte..

..at der kan være sådan en forskel – og det bare på ½ dag!

Efter at “drengene” havde kørt det 3. trailer-læs med top på genbrugspladsen, og svigerdatteren havde revet og fejet terrassen fint, kunne vi ovenikøbet slå parasollen op uden at den kom i karambolage med grene.

Og så kunne vi få en kop fortjent eftermiddagskaffe (kl 18 !!) og nyde den flotte terrasse og have. Ser det ikke dejligt ud? Jeg er simpelthen SÅ taknemmelig, fordi de har hjulpet mig – TUSIND TAK!

Christina havde hele eftermiddagen været “hundesitter” og passet på, fordi alle porte stod åbne, når alt det afskårne skulle transporteres ud til traileren. Og fuglebadekarret skulle også gøres rent for kviste og have rent vand, så det fik hun lov at give ham – af vandkanden som sædvanligt.

Vi benyttede så lejligheden til at fjerne hans “kravlegård” = hønsetråden omkring terrassen, så nu er 2/3 af haven åben for ham, nemlig sådan som den var indhegnet til Whisky med grovere net, som Diki ikke mere kan spadsere igennem. Det kan han ikke rigtig forstå, så han holder sig faktisk nogenlunde til sit sædvanlige område, selv om tråden ikke er der mere!

Det skal han nok få lært!

Så kan hun lære det – måske?..

..at lægge sit strikketøj i en højde, så det ikke frister en lille nysgerrig hundehvalp!

Mit strikketøj lå på sofabordet, hvor Diki ikke før har taget noget, og jeg troede ikke, han kunne nå! Men jeg blev klogere!

Der var så stille i stuen, men jeg troede, at han var ude. Det havde han også været – med strikketøjet, for der sad små visne blade mellem garnet, det halve af maskerne var trukket af, og sådan så det ud!

Og han vidste, at han var på gale veje! For lige snå snart han så mig, pilede han af sted med det hele efter sig.

Han blev fanget ind og strikketøjet befriet, og så prøvede jeg at være pædagogisk, så selv om jeg havde sagt NEJ, så han ikke kunne være i tvivl, så lavede jeg en byttehandel og gav ham en klo, som han elsker at gnave i, og den blev han også glad for.

MEN! et øjeblik efter, mens jeg prøvede at filtre tråden ud, snuppede han det igen og FLØJ af sted – altså det ville jeg gerne have taget et billede af, men det nåede jeg selvfølgelig ikke.

Nu bliver strikketøjet lagt et sikkert sted, når jeg lægger det fra mig.

Lyspunkt? han havde ikke knækket pindene, som er af ædeltræ og ret dyre!

 

Som “I gamle dage” – da du var barn??

Der er pludselig nogle ting, der får ny betydning, når “I gamle dage” også er i 1970’erne!

I “Den gamle by” i Aarhus, hvortil ældstesønnen med familie havde inviteret mig i går, er det nu ikke kun Middelalderen, der er “i gamle dage” – nej man er også ved at indrette en gade fra “1970’erne”! Det er meget sjovt, for når Far var dreng og Farmor var ung (yngre!) – det er jo “gamle dage” for børnene!

Og det er rigtig sjovt at se folk flokkes om en Puch knallert, som de selv havde, da de var yngre:

eller smarte biler fra 60’erne og 70’erne..

..i en hel gade med gamle butikker: fotobutik, broderiforretning mm

og hvilke yngre mennesker i dag kender “Schous Sæbehus”??..

..som fandtes i alle mindre byer i 50’erne og før.

Men selvfølgelig er der også alt det “rigtig gamle” at kigge på og snakke om.

Der er så smukt, og vi var så heldige, at det var dejligt vejr (trods alle kedelige vejrudsigter), så vi hyggede os rigtigt.

Noget af det spændende for børnene og deres mor var alle hestevognene, der kørte rundt og rundt med folk – og det var faktisk sjovere at se på dem og så selv gå rundt og kigge.

“Farmor se! Der er heste igen!” råbte Christina hele tiden – de skulle fotograferes!

Meget rammende mente hun, at alle der var klædt i gamle kostumer var “rollespillere” (det er hun selv begyndt at gå til).

Og hestene kom jo igen, så vi kunne se forskel – her er min absolutte favorit, den er bare så smuk.

Christina fik endda chancen for at hilse på en af dem, den er også flot!

Der var også en flittig lirekassemand – det var dejligt at høre på, og så lettede han på hatten, når han fik en skilling. Så fik vi lige en snak om, at det var helt almindeligt, at herrer lettede på hatten, f.eks. når man mødte bekendte på gaden – det gjorde min far f.eks., og han kendte mange! Præsten, der gik rundt i Den gamle by, lettede også hele tiden på sin høje hat!

I det gamle Tivoli med karussel og luftgynger af ældre dato kunne far’en også lære børnene at gå på stylter, og selv demonstrere, at han kunne komme op på de høje!

Diki travede flot det meste af vejen, og kom op på armen af én af os, når vi var inde nogen steder – men endelig fandt vi da også et rart sted med græs, hvor han kunne komme til at tisse – og ikke mindst..

..komme til at bruge sin næse og snuse rundt i alle de fremmede dufte – dem var der masser af hele vejen rundt, men han kunne jo ikke gå hen og snuse til hestepærerne uden risiko for at blive trampet på!

Så var det bedre med en is-pause for både mennesker og lille hund, som også fik vand af den sammenfoldelige skål (som Søren syntes var fjollet, da jeg købte den for år siden, og som derfor ikke har været i brug før nu!).

Det var en virkelig dejlig og hyggelig oplevelse! Og selv om Diki blev båret på armen noget af tiden, var han så træt i går aftes, at han sov dybt lige indtil i morges kl 5 !

Modelbane Europa i Hadsten

Det er mærkeligt, at vi aldrig har været der før, når man tænker på, at det var en af Sørens store hobbies med modeljernbane. Ældstesønnen siger da også, at hans far tit har snakket om det, men det er aldrig blevet til noget, før i går, hvor jeg var inviteret med dem på en heldagsudflugt, bl.a. til Modelbane Europa i Hadsten.

Det var rigtig godt, det er imponerende, hvor meget, der er bygget op af en flok ildsjæle! Der måtte faktisk ikke komme hunde med ind, men det var OK, når jeg holdt ham på armen, og det var også bedst for ham, for gulvet var meget glat, bonet linoleum, som han ikke har godt af at gå på.

Der var flotte landskaber med broer over..

..meget fine huse, veje, biler osv – masser at kigge på.

Det er ingen sag at være en lille træt hund, der får sig en middagssøvn..

..på skift hos familien! Men han kiggede også fascineret på alle togene!

Mon Christian drømmer om, at det kunne have været sjovt at bygge sådan en bane med Farfar?

Der var også mindre baner – og et lille Tivoli, hvor man selv kunne tænde lysene og sætte forlystelserne i gang.

En overraskelsesdag

Det har været en lang og dejlig dag med mange oplevelser for for både Diki og mig!

Jeg blev først varslet sent i går aftes og spurgt, om jeg ville med i Den gamle By i Aarhus + Modeljernbanen Europa i Hadsten i dag sammen med ældstesønnen og familie. Det ville jeg selvfølgelig gerne, hvisjeg kunne tage min lille hund med? Selvfølgelig, og jeg skal hilse og sige, at han er træt nu efter en langs dags oplevelser. Vi var simpelthen så heldige med vejret, der har været lige tilpas, ikke for varmt, ikke for koldt, ingen regn!

Den gamle by er jo dejlig, modeljernbanen meget spændende i betragtning af, at Søren har haft modelbane som en af sine hobbies i mange år, og så blev det lige til en overraskelse på vejen hjem, nemlig “Segworld”, hvor sønnen og børnene prøvede at segway’e – hold da op, det var spændende!

Nu skal vi lige ha’ noget at spise, så skal jeg lave billeder!

Og den lille hund er bare SÅ træt, så det varer ikke længe, før han lukker øjne!