Jeg viser mest billeder af Bodil, når Diki “bokser” med hende – så jeg synes lige I skal se et dejligt billede fra Fanø, hvor datteren og jeg brugte nogle timer på at børste vores Tibetanere – ja, jeg har jo ikke så meget at børste endnu, men så kan jeg til gengæld lære.
Er hun ikke fin?
For ejere af Tibber (Tibetansk Terrier) er det ikke noget nyt, at en Tibbe sover i de mest mystiske stillinger – ofte mere som en kat end en hund.
Diki har sovet meget i dag, der er ingen tvivl om, at han er træt efter gårsdagens ræs med Bodil. Så jeg fik lige chancen for at snuppe nogle billeder, uden at han reagerede.
Han lå og sov i sin elskede sækkestol (oprindeligt syet til mine baby-børnebørn), her med hovedet ud over kanten.
Så opdagede han mig, men blev liggende..
..dovent udstrakt, halvvejs på gulvet.
Selv da han havde vendt sig og kun numsen var oppe på puden, sov han videre og havde det skønt!
Hvad er dette?:
En sort/hvid Tibbe med et meget lille sort hoved? Forkert!
Det er en 2½ år gammel sort/hvid Tibbe, der forsøger at forhindre en lille 3 mdr. gammel Tibbe i at bide sig fast i sit skæg / sin hale / sit pandehår – eller hvor som helst ellers, de små spidse tænder kan få fat!
Smid ham omkring, kast med ham – der er ikke noget, der kan forhindre ham i at komme igen – og igen – og…
Så indimellem må Bodil søge ly hos sin mor, fuldstændig udmattet, med frisuren totalt splittet ad og pelsen i filter for at puste ud lidt..
..men han venter!
Det er – igen – utroligt, hvad Bodil finder sig i fra den lille tyran! Diki er ustoppelig, men Bodil vil gerne lege med, så den vilde jagt har gået ude og inde i eftermiddag. Gensynet efter få dages adskillelse var stormende! Til at begynde med siger de ingenting, styrter bare rundt efter hinanden, men så kommer den dybe knurren og de høje hvin. Man skal være hurtig på udløseren for at tage billeder! Og man skal ikke have sarte nerver! Det har vi heller ikke, Bodils mor og jeg!
..Og jeg har fået morgen-møs fra min lille ven, som her til morgen er alene om at fejre mig!
Det er dejligt at starte dagen og alle andre dage sammen med den glade lille fyr! Sikke en gave, jeg har givet mig selv!
Så er vi hjemme igen, Diki og jeg, efter en uges fantastisk dejlig ferie på Fanø i sommerhus sammen med datteren og hendes familie + Bodil, hendes skønne 2½ årige Tibetaner, samme race som Diki, .
Det var et dejligt hus, lige præcis som et sommerhus skal være, hyggeligt, enkelt, pænt, stort nok til 5 mennesker og 2 hunde og med alt, hvad man har brug for, incl. en lukket terrasse, hvor vi kunne lave en lille indhegning udenfor og lade den ene låge stå åben, så hundene kunne gå ud og ind, som de ville, og det nød de.
Og så var der ikke ret langt at gå til vandet gennem klitterne, så der gik vi flere gange dagligt. Første gang hver morgen tidlig, hvor jeg gik morgentur, før de andre fik øjne, så hundene kunne besørge, hvad de skulle, og vi samtidig fik frisk luft og et kig ned til havet.
Forventning om en godbid efter travetur
Senere gik vi alle eller sommetider drengene flere ture til den brede flotte strand, og der var også nogle, der badede, incl. Diki, der fik sin svømmetur debut.
Der var også gode løbeture i flex-snor, som Diki ikke har prøvet før, så han fik lidt for meget fart på engang imellem, når han skulle følge med Bodil. Jeg vil ikke gå med ham i flexsnor endnu, men på stranden var det OK, så han også kunne løbe stærkt.
De 2 hunde havde det simpelthen så godt sammen, ikke mindst fordi Bodil er helt utroligt tålmodig med den lille “røver”, der hænger i hendes skæg, hægter sig fast i hendes pels, “overfalder” hende, stjæler hendes vandskål og udstøder snerrende kampråb imens!
Ka’ du nu opføre dig ordentligt!
Hele familien var også ind i Nordby og i Sønderho, og der fik hundene også travet godt igennem, ligesom de var med på udendørs restaurant og opførte sig eksemplarisk!
Drengene var med deres far på fisketur, men desværre uden resultat. Til gengæld lavede deres mor deres livretter, dejlig hjemmelavet pizza og andre lækre måltider med spændende krydderier – det er hun god til, min datter! Og hendes drenge roser hendes madlavning til skyerne!
Diki sover i arm hos Bodil!
Og så var vi jo simpelthen så snydeheldige med vejret, der var en anelse køligt og blæsende den første dag, men så var det ellers sol og lun luft resten af tiden.
Efter pakning og rengøring af huset i går og lidt ventetid ved færgen, var vi inviteret til frokost hos..
..kusinerne i Blåvand, det var rigtig hyggeligt. Datteren og familien har ikke været i det dejlige sommerhus før, og svigersønnen stillede lige trådhegnet op til hundene, så vi havde styr på dem..
..og Ebbe lige kunne tage afsked med Diki for denne gang!
Nu har jeg fået pakket ud, Diki var lidt usikker overfor de hjemlige omgivelser de første øjeblikke, men så fandt han “sin” have, sin sovekrog osv, og han har sovet fint i nat i sin egen seng!
Vaskemaskinen er tømt for de første hold rent tøj og snurrer med det 3. Så jeg er ved at finde mig selv, selv om jeg er meget øm i kroppen, formentlig efter den lange køretur.
Diki har fået sin første svømmetur i går sammen med Ebbe og Bodil. Han var nysgerrig, men ikke bange for de små bølger, og lidt ad gangen blev han også lokket ud …
..til Ebbe, som er meget glad for at svømme – og Diki svømmede flot!
Men hvor så han da tynd og langbenet ud med den våde pels bagefter!
Og Bodil ligeså – deres ben bliver så tynde, når pelsen klæber!
Han tørrede hurtigt, og så skulle han lige forsøge sig som krabbefanger – ja, den var altså død, og han fik ikke lov at spise den.
Da vi kom hjem, fik han sit første rigtige bad med shampoo og frottering, og det gik fint. Han sover godt i nat!
Diki er usandsynligt fræk – og vi får mange gode grin over, hvad han kan finde på. F.eks. elsker han at “stjæle” – både legetøj fra Bodil, sko fra os, og her, hvor han har fundet ud af, at Bodils vandskål ikke er så stor som hans egen, så han kan løfte og løbe med den. Og det med en helt tydelig mine: “ha, ha,nu stikker jeg af med den her!”
Jeg var jo spændt på, om han ville be’ om at komme op i min seng i aftes, men han var SÅ træt efter at have været med inde i byen til “Open Night” med et mylder af mennesker og hunde, og på udendørs restaurant, at han sov som en sten i sin kurv, indtil kl 5.30, hvor han som sædvanligt skulle ud og tisse. Da han kom ind igen, prøvede han lige af med et par små hyl, men så trak han lige så stille mine bukser ned fra den stol, jeg havde lagt dem på – og så lagde han sig på dem, rullede sig sammen og sov 2 timer!
Kl 5.30 i morges faldt den skanse, som alle Tibbe-ejere har forudset, jeg ikke kunne holde!
Hvad gør man, når:
– man (jeg) kl 5.00 falder ud af den smalle seng (jeg er vant til at sove i dobbeltseng) og er lige ved at ramme en sødt sovende lille hvalp, der sover i sin seng ved siden af min
– hvalpen og jeg begge har fået morgentisset
– hvalpen er blevet så vågen, at han ikke vil sove mere, men vil lege, og resten af husets beboere incl. Bodil, sover, og han derfor hyler højt og hjerteskærende ½ time og ikke lader sig berolige, men desperat kradser på døren uanset hvad, jeg finder på.
???
I det øjeblik, jeg svinger benene ud af sengen for at hente transportburet i bilen (og der er han normalt glad for at være, så det var ikke tænkt som “straf”), kommer han stormende hen til mig og vil op.
Og det kom han så, puttede sig i fodenden af sengen og lagde sig til at sove.
Jeg har aldrig ville have hunde i sengen – men jeg har heller aldrig haft en Tibetaner før, og de er altså noget for sig selv! (Nåh ja, en schæfer fylder også mere).
Og han sov lige til kl 7.15, hvor han hoppede ned på gulvet og helt stilfærdigt lå og legede med snørebåndene på mine travesko, indtil vi begge kunne høre, der var andre end os, der var vågne.
Så kan man ikke sige, at vi har “vundet lidt”, både Diki og jeg ?
Sikke en dejlig morgen! Helt stille
– 2 sovende hunde, som har fået deres (meget) tidlige morgentur i det skønne vejr
– maven fuld af te og varme, nybagte boller, som datteren slog dej op til i går aftes, og som jeg bagte efter hundeluftning
– HANNEs sommer DHU opdateret: nu skal jeg selv være kreativ og bestemme, hvordan mine 2 udgaver skal se ud og bruges som!
– og mens hundene og resten af huset sover, når jeg lige at strikke min juni-UFO færdig (i sidste øjeblik) til “12 under 12 under 2012”.
Jeg oplevede for første gang, at Bodil for alvor satte Diki på plads! Hun er ellers utroligt tålmodig og giver ham store friheder: han bider sig fast i hendes pels og hale, springer op ad hende ustandseligt, lægger sig overskrævs hen over hendes hoved osv – men nu var det åbenbart nok, for pludselig hylede han højt og krøb! Jeg så ikke, hvad der foregik, hørte kun et højt bjæf, det gik meget hurtigt, men jeg er sikker på, at det var fortjent, at han fik en røffel. Bodil kiggede op på mig, om der nu skete noget, men hun fik accept og beroligende ord framig. Det er bestemt i orden, det var tydeligvis ikke noget, der skadede den lille, og Bodil skal ikke finde sig i alt.
Diki har mødt Vesterhavet i weekenden, sammen med Bodil og hendes familie. Stor succes ved gensynet med Bodil og familien, som ligesom jeg synes, at han er så sjov. Bodil, som er samme race, Tibetaner, som Diki og 2½ år gammel, er meget sød ved den lille “terrorist”, leger (næsten) utrætteligt med ham, og han bare farer lige i pelsen på hende.
Når de har tumlet og leget, er det hyggeligt at slappe af i samme sofa med hjemlige tæpper!
Strandturen var herlig med frisk blæst og sol – dog voldsom for Diki, der først travede lystigt af sted med famlien..
.. og med Ebbe med flyvende ører i den kraftige vestenvind. Det blev for meget for Diki, så han måtte bæres på “Mors” arm noget af tiden.
..og i Helles omvendte rygsæk! Da først vi var væk fra stranden og vinden gik det fint igen – det er imponerende, som han kan trave på de små ben!
Men så gik han også ud som et lys, da vi kom tilbage! Så er det godt at ha’ sin egen lille bløde kurv med!