Frisk vand, tak!

Nej, jeg tænker ikke på skybrud eller andre ubehageligheder – 7-9-13  er vi foreløbig forskånet for voldsomheder her, men andre dele af landet er oversvømmet – nej, jeg tænker helt bogstaveligt på drikkevand.

Frisk drikkevand til min hund, tak! Hvordan kan det være, at mine hunde altid helst vil have vand direkte fra hanen?

Toby, cocker spanielen, som var vores første hund (1979 – 1994) hoppede selv op i badekarret og sad og ventede på, at nogen kom og lukkede op for hanen.

Det behøvede labradoren og de 2 schæfere, som fulgte efter ham, ikke, de kunne stå ved siden af badekarret og drikke, bare vi lukkede op for vandhanen eller allerbedst for håndbruseren.

Ham den lille terrorist Diki drikker meget gerne vand fra fuglebadet ved terrassen, og af den grund holder jeg det helt rent og fylder vand i fra en vandkande. Det har han fundet ud af, og han synes, det er mægtig spændende, når jeg kommer med vandkanden, så holder han hovedet delvis under vandstrålen og drikker – samtidig med at han ryster på hovedet fordi det ikke kan undgås, at han får vand i hovedet.

Nu er det mindsandten kommet så vidt, at jeg ikke kan få lov at vande mine stueplanter, uden at han står og hyler, fordi han altså har ret til at drikke, når jeg vander med den kande!

Han skal ikke terrorisere mig – den bandit! Men jeg kan jo ikke lade være med at grine! Og så er det, jeg ønsker, at jeg kunne tage billeder samtidig – jeg må øve mig!

Lige for en ordens skyld: han har en fin, dyr vandskål – altid med rent vand, men det er ikke så interessant.

Hvor i alverden…?

Altså der troede jeg, at jeg var blevet tosset! Jeg oplever ofte, at jeg leder efter en eller anden ting, som jeg ikke kan huske, hvor jeg har lagt. Jeg finder det altid.

Men nu til aften var jeg virkelig mystificeret. Jeg havde strøget toppen til ugletæppet lige før spisetid, og efter aftensmaden (Diki fik en dampet rødspættefilet sammen med sit tørfoder, det ku’ han godt lide), fandt jeg vat og bagsidestof frem – men hvor var den nystrøgne top? Havde jeg lagt den væk, da jeg skulle spise? Jeg kunne ikke finde den.

Og så gik der pludselig en prås op for mig! Den lille bandit havde lige kunne nå en flig – det var for fristende – og havde fået den hevet ned fra bordet og var stukket af med den, sikkert mens jeg lavede mad med ryggen til – så den lå ude på terrassen!

Han elsker at “stjæle” en eller anden ting, min sandal, en toiletrulle – alt muligt, og så piler han ud af terrassedøren!

Nå, der var tørt derude, så den skulle bare stryges lidt mere.

Tibbe søvn

En hvalp sover meget, og en Tibbe-hvalp sover i de sjoveste stillinger

 Diki sover i den lille grå kurv af fleece, som “mor’en” til en af hans søskende har syet. Når han har været ude kl 5, er han meget vågen, så mens jeg går i seng igen, spiser han morgenmad, leger med legetøjet og kan godt finde på at slæbe den grå kurv ind i alrummet, og så falder han som regel i søvn igen. Når vi har været ude at gå den lille luftetur ved 7-tiden, og jeg spiser morgenmad, falder han lige pludselig i søvn igen og tager en lur på 1 times tid el. mere. Og nu har han fundet ud af, at babysækkestolen er dejlig at ligge i.

 Men jeg kender ikke andre, der som en tibbe kan sove i de sjoveste stillinger, denne er meget typisk! Prøv at se forpoterne, som hænger helt afslappet foran brystet.

Og så er vi friske til formiddagsturen, hvor han traver lystigt af sted og kun kommer i karambolage med mine fødder engang imellem! Så hyler han, så man skulle tro, han var ved at blive kørt over!

Legetøj

Der er ingen af mine tidligere hunde, der har haft så meget legetøj, som Diki har! De fik en sok, stoppet ud med klude, som de kunne trække i, og en bold.

Diki har fået så meget, både med sig fra sin familie og gaver, fra mig og andre. Og han elsker det altsammen og er utroligt god til at lege med det på skift. Om det så er den lille runde kurv, så bliver den indimellem brugt som legetøg: i formiddags fik den en ordentlig tur og blev væltet rundt flere gange. Det er derfor den nu ligger med bunden=den røde side op.

Når han rusker bolden med snor i, så bruger han hele kroppen og snerrer samtidig “rasende”, og pelsen stritter!

Han kan også få hele snuden ned i en klov – også uden at der er noget i den! Og så er det, jeg sammenligner med en kat, når han holder den fast.

Han er rigtig god til at lege selv, f.eks. også om morgenen, når jeg ikke gider at stå op kl 6, men går i seng igen, når han har været ude (som han ber om). Så lader jeg døren stå ind til mig, og så leger han i alrummet. Nogle morgener er de lange gardiner så trukket for terrassevinduerne, når jeg vågner! Men det ender gerne med at han falder i søvn igen. Og så bliver han så glad, når jeg vågner.

Ska’ du grine af mig? Så kan jeg da bare springe (næsten) op til dig!
Dikis pels vokser meget, og han er blevet rigtig god til at få den børstet. Hvis bare han får en lille kiks, så ligger han pænt stille, og jeg kan børste ham godt igennem, også poterne og maven. Han har en fin pels – og så blød, så blød!

Vagthund

Tibetansk Terrier racen blev oprindeligt holdt som vagthunde og hyrdehunde af munkene i Tibet, og det ligger åbenbart latent hos Diki, for han skældte højt og inderligt ud i eftermiddags, da alt, så vidt jeg kunne se, var ganske fredeligt i haven og på terrassen, hvor vi opholdt os igen i dag i det dejlige vejr.

Men så kunne jeg pludselig høre, at der blev læsset noget af en bil, og det var ganske rigtigt min havemand, der kom. Så han fik skæld ud! Og selv om de hilste pænt på hinanden, holdt Diki skarpt øje med, hvad han lavede i “vores” have!

Jeg kom til at tænke på, at det egentlig er meget godt, at der kommer en mand her engang imellem, for han ser ikke mange mænd i det daglige, og jeg har hørt om hunde, opdrættet af kvinder, der for altid er skeptiske eller ligefrem bange for mænd. Og vi fik da også en kop kaffe, hvor Diki kunne se ham lidt nærmere an og blive kløet lidt bag ørerne.

Før første gang gik vi tur op i byen i formiddags, og han holdt sig meget lige bag mine ben, men jeg syntes alligevel, det gik godt, der er jo meget trafik og en del støj, og det virkede ikke, som om han blev bange. Og hvor går han pænt, når vi går mindre trafikerede steder, de små ben traver lystigt af sted ved siden af og en smule foran mig. Dygtig hund!

En dejlig solskinsdag

Sådan en dejlig solskinsdag har vi ikke lavet andet end at hygge os! Jo, i formiddags havde jeg besøg af Bente, som ikke har mødt Diki før, og det er dejligt at konstatere, at han fint kan passe sig selv og lege i haven, mens vi sorterede stofrester og fotograferede puttetæpper.

Efter gåturen lagde Diki sig ind under sofaen og tog sin middagslur, mens jeg benyttede mig af det til at køre et par ærinder, og han opdagede slet ikke, jeg var væk. Jeg tror forresten, at det var under sofaen, han lå og sov i går, da jeg ikke kunne finde ham!

Resten af dagen har vi nydt det på terrassen, så fint vejr skal man udnytte! Og jeg fik da lige lokket naboen til en kop kaffe midt i alt det, hun skulle nå i sin have og sit hus på sin fridag. Og hende kender Diki nu så godt, at han viser sin glæde, når han ser hende- til stor glæde for hende, som var den, der forgæves måtte forsøge at trøste den lille hvalp, hun var med til at hente for 3 uger siden!

Og da humøret var så godt og stemningen afslappet, tog jeg lige og gav Diki en tur med børsten, det er han rigtig god til, og jeg kan se pelsen vokse, så han skal vænnes til det så tidligt som muligt.

 

 

 

PUH ha! det var drøjt.

Jeg er ved at blive for gammel! Jeg kan ikke magte at pakke og slæbe de store pakker, så jeg skal lige puste ud.

Jeg har pakket 3 hele flyttekasser til 2 julemærkehjem:

1 kasse med 101 hyggesokker til børnene på Julemærkehjemmet Fjordmark + 2 puttetæpper, der lige kunne være der.

1 kasse med 11 puttetæpper til Julemærkehjemmet Fjordmark

1 kasse med 12 puttetæpper til Julemærkehjemmet Skelskør

Jeg ville have sendt dem i går, men jeg skulle lige have 2 flyttekasser mere fra Genbrug, almindelige store kasser var ikke store nok.

Alle 3 flyttekasser skulle tapes godt til, og det er drøjt, når de er så store, og så skulle de bakses ud i bilen.

Lige midt i pakningen var Diki væk! Døren stod åben til terrassen, og han havde både ligget og gasset sig derude i solen og vimset rundt om mig, men pludselig var han væk. Der var lige ved at gå panik i mig, for han plejer at komme sprintende, når jeg går ud og kalder. Men væk var han. I frygt for, at han skulle have listet sig udenfor indhegningen, gik jeg både ud i den ydre del af haven, som også er indhegnet, men med et groveret net, og helt ud på vejen. Så kom naboen til – og lige pludselig dukkede han op indenfor “kravlegården”, altså hvor han skulle være.

Han har nok ligget under en busk og slappet af – jeg tror, han ikke kunne lide lyden af pakke-tapen, og da jeg havde rost og vi havde nusset, lagde han sig da også ind på kontoret og sov i fred. Så kørte jeg op og afleverede pakkerne uden ham, og han opdagede slet ikke, at jeg var væk.

Puh ha, jeg er værre end en småbarnsmor!

Hvalpe-leg, tilladt og forbudt

Hvem spiser hvem?

Diki elsker sit legetøj og kan få meget tid til at gå med at tumle og ruske i det. Nu kan han selv få grisen til at grynte og den lille elefant til at pive. Elefanten er en afskedsgave fra “onkel Sherpa”, der hvor han kommer fra. Familien havde set, at han var så glad for gamle Sherpa’s lille elefant, så den skulle han have med. Og han er stadig meget glad for den.

Den her leg er altså også sjov! – men forbudt! Mors bukser har sådan en åndssvag og fristende snøre forneden, den kan man da ikke lade være at trække i?

Ork, der er mange fristelser for sådan en lile fyr – og hvad er tilladt og hvad er forbudt?

Diki som storvildtjæger

Diki har været med til QUIP-dag i Vejerslev i dag, og opførte sig som sædvanligt helt upåklageligt! Bilen kunne holde i skygge med bagageklappen åben, så han havde det fint i transportkassen og sov det meste af tiden. Mange, som kender ham her fra bloggen, kiggede til ham og kom med melding til mig: “Han sover!” Men selvfølgelig blev han også luftet på græsplænen mellem kirken og forsamlingshuset, fik vand og mad og var med lidt inde hos alle patchworkerne – det var måske lige rigeligt med så mange beundrere, der kom Tibbens reservation overfor fremmede frem! Så var det godt på mors arm.

Da vi så kom hjem, og han havde været en tur i haven, og jeg havde tømt bilen for alle tæpper mm, så skal jeg ellers lige love for, at han fik et energi-flip! Rasende lyde fortalte mig, at han havde meget travlt – og se nu bare: det sammenfoldede tæppe, som han ellers kan ligge på under sofabordet, blev trukket hen over gulvet til voldsom snerren og hvinen! Sikke mange kræfter han har, og sikke en energi.

Lidt senere, mens jeg var ved at spise aftensmad, fræsede han frem og tilbage og ruskede så det ene – så det andet stykke legetøj – for så lige pludselig at falde i søvn midt på gulvet! Jeg skal passe på ikke at grine meget højt, når han laver den slags, det ser simpelthen så skægt ud! Men han fik da afreageret! Det er OK. Han har været en rigtig sød og nem dreng at have med i byen.

Hund eller Kat?

Det siges om en Tibbe (Tibetansk Terrier), at den er 1/3 hund, 1/3 kat og 1/3 menneske!

Her er katten!

Her han sammen med mennesket..

Her er hunden, der “jager” den mad, der er i bolden, og som han skal finde ud af at få fat i:

Og her er en Tibbe! De har de mest “hysteriske” måder at ligge på:

Bemærk lige, at det generer ham overhovedet ikke, at “mor” syr patchwork, han sover bare!