Diki – kongen af haven

Ingen tvivl om, at “kravlegården” omkring terrassen er Diki’s have!

Mange gange om dagen ber han om at komme derud, og han snuser og går på opdagelse mellem buskene..

..og har det spændende. Lige fra den første dag har han bedt om at komme ud for at tisse og besørge, det har virkelig været imponerende. Og det var ganske få søer, jeg tørrede op de allerførste dage. Selv om natten har han vækket mig, ved 5-tiden, for at komme ud og tisse – dvs det gør han ikke mere, for nu sover han igennem til ved 7-tiden. Det er kæmpeflot, synes jeg!

Han vil gerne drikke af fuglebadet, så det sørger jeg for at holde rent.

Men man kan jo også godt blive træt!

For lidt siden gik det galt! Jeg kunne ikke se ham og kaldte, og så kom han springende uden for hønsenettet! Og da var han ked af det! Jeg ved ikke, hvordan han er kommet ud, det må jeg undersøge nærmere, måske kravlet under et sted? Men han ville i hvert fald gerne ind til “mor” igen. Nu er der også et ydre hegn om haven, det er bare så grovmasket, at han kunne spadsere igennem i starten, det er ikke sikkert, han kan det mere, men vi var begge glade for, at han blev reddet ind igen, han klynkede, og det var lige før, at jeg gjorde det samme! Så nu har han klogeligt lagt sig ved mine fødder og sover!

Diki i pleje hos 4 store Tibbere

Når “Mor” tager til København til barnedåb, er det rigtig dejligt, at der er nogen, der hjertens gerne passer Diki. Og han havde en pragtfuld dag hos Annette sammen med Bodil og Annettes 3 Tibbere, Tjasse, Sengi og gamle Molly.

1-2-3-4-5 på stribe! De 2 hvid/sorte er søstrene Sengi og Bodil.

Den lille frækkert..

..var ganske uimponeret over de 4 store hunde, og de var så søde ved ham.

Den store hanhund Tjasse gad godt at lege..

Tør jeg ta’ den bold?

Ha! ja jeg tør, og jeg ved godt, at Tjasse ikke kan komme herind!

Og Tjasse er også god at putte ved! Se godt efter, det lille hoved i favnen på den store, dejlige Tjasse! Hold da op, hvor er de skønne begge 2!

Man kan også gemme sig i haven, og alle de store leder efter Diki..

..og finder ham heldigvis!

Det bliver også til en lille tur, men det er ikke Diki’s stærke side, så han må bæres det meste af vejen..

 ..og har brug for en “morfar” bagefter. 

Sikke en dejlig dag! Stor tak til Annette og de 4 store Tibbere! Og tak til Annette for billederne – flere kan ses på Facebook under gruppen “Tibetansk Terrier”.

Blomstertæpper

Sæsonens sidste syaften hos Vitus Bering Quilterne havde en overraskelse til os, idet Gitte havde lavet 5 store lagkager efter Humlemagasinets opskrift! Øj de var gode!

Der var også flere der havde færdige og ufærdige tæpper med til fremvisning og inspiration “Show and Tell”, der kommer billeder på Kludekoner.dk. Det første – en smuk Civil War Quilt fra Inges flittige hånd er på i dag. 

Inspireret af Karen Ekmann, som vi besøgte sidste år, har Ketty og Lene syet hver sit “Blomstertæppe”, et stort og et lille (sværet at fotografere sammen):

Mangler jeg lige at fortælle, at Diki fik lov at hilse på alle de mange damer, inden vi kørte hjem? Det var “Ih! og Åh!”, og han tog det bare i stiv arm – på min arm! Det er for tidligt at lade ham være alene hjemme, og han er glad for at være i transportkassen i bilen, lægger sig bare til at sove. Og bilen kunne stå i skyggen med vinduerne åbne.

 

 

 

Et lille glimt

Jeg er helt færdig efter dagens barnedåb i Brøndby, hvor lille Victor blev døbt og fejret ved en stor havefest, der heldigvis ikke blev så regnfuld, som det tegnede til.

Så det bliver kun et par glimt af en dejlig dag, så kommer der mere i morgen.

Her er dagens hovedperson i den fine, gamle kjole, sammen med med sin mor umiddelbart efter dåben:

..med sin kage:

..og med det hønsestriktæppe, som jeg havde strikket til ham:

Imens jeg rejste frem og tilbage til København, muntrede Diki sig i en kærlig pleje hos Annette, hvor Bodil og Annettes Tibetanere tog sig kærligt af den lille bandit. Så vi har været meget tidligt oppe og har haft en anstrengende dag, så …. Tak for i dag! Diki er gået ud som et lys, og det er jeg også tæt på.

Ka’ selv!

Come on, hundetester! Diki blev ved test for bare 14 dage siden placeret i en gruppe, der har brug for lidt hjælp og støtte og ikke er meget selvstændig! Jeg synes selvfølgelig, at så er han placeret helt rigtigt hos mig, der gerne støtter og hjælper ham. Og helt bevidst lader jeg ham gå på opdagelse uden at blande mig, for at han skal få selvtillid.

Det går også ganske udmærket, skal jeg hilse og sige!

Jeg kunne høre, at han inde i alrummet rumsterede med et eller andet – så kommer han med nogle små hvin! Så jeg skulle lige se, hvad han lavede.

Dette var synet, der mødte mig! Den lille sækkestol har jeg engang syet til børnebørnene, da de største var babyer, og Victor har også prøvet at sidde i den, men den er blevet for blød. Den havde jeg vist Diki, men han var overhovedet ikke interesseret, så den stod i en krog.

Nu havde han slæbt den ud midt på gulvet og lagt sig i den sådan her, og det bekom ham helt åbenbart godt.

Sådan her var også dejligt!

Ka’ selv!

I kravlegården

Øj, som Diki nyder friheden i sin “kravlegård” = en god stor indhegning omkring terrassen, hvor der både er buske, græs, flade trappetrin og alt muligt, der kan udforskes. Hønsetråden er han buset ind i et par gange, men nu ved han lige, hvortil han kan komme, og der er rigeligt med plads og afveksling – han elsker det!

Nu er han absolut ikke bange mere for at gå ind under de store rhododendron’er..

..og så dukker han op, når jeg kalder.

Han elsker at drikke af fuglebadekarret, som får rent vand hver dag. Han rusker i Klematis’ens lianer…

..og roder i jorden.

Der var noget meget interessant, som han kunne trille bold med – hvad var det? Det var en sikkert rædselslagen vinbjergsnegl, som jeg reddede udenfor hans rækkevidde!

Og så kommer han flyvende ind, når jeg kalder og sitter fint lige indenfor terrassedøren, fuldstændig strunk – for så får man en lille bitte guffer!

Lige pludselig går han så omkuld! Den “stakkels” hund har endnu ikke fået sit eget patchworktæppe (hvad går der af hende, som ellers syr til alle andre?), så han må tage til takke med Sørens gode gamle, slidte sofatæppe! Men det kan godt bruges.

Så har vi kravlegård i haven

Det er godt, jeg har min rare havemand! Han satte forrrige år solidt hegn om det meste af haven, så Whisky kunne være ude uden opsyn. Det hegn står endnu, men er lige lovlig stort i maskerne, så Diki kan mase sig igennem, og efterhånden som han har udforsket haven, har han været igennem et par gange. Han har ikke været alene derude, så han blev lokket tilbage, men det går jo galt en dag!

Det gør det så ikke, for nu har samme havemand lavet en mindre indhegning / “kravlegård” omkring terrassen med finere masket hønsetråd. Der er rigelig plads til, at Diki kan muntre sig og gå på opdagelse, uden at komme noget til, og uden at han skal være i snor. Det kan han godt lide!

Han busede lige ind i trådnettet et par gange, hvor han plejede at styrte af sted om på græsplænen, men det finder han hurtigt ud af, og der er både en stump græsplæne, buske at gemme sig under og et fuglebad. Når han så blir så meget større, at han ikke kan gå gennem maskerne på det grønne, kraftigere hegn, kan vi nemt fjerne hønsetråden.

Det var ellers ikke helt billigt, selv om jeg havde lånt et stykke, men måske hjalp det, at jeg havde ham på armen, da jeg var inde på trælasten, for jeg fik det til en god pris!

Så nu kan han komme ud og lege på terrassen og grave fyldet ud af et ben, som jeg ikke vil have inde på gulvtæppet! Lykken for os begge!

Sund morgenlatter

Det er helt sikkert sundt at grine fra morgenstunden. Og sådan en sund latter gav Diki mig til morgenmaden!

Vi har vores små morgenritualer, og da han var luftet og fodret, jeg i tøjet, avisen hentet, kunne jeg spise min morgenmad i fred og ro – troede jeg.

Men den lange nats søvn  mm gav ham et energi-flip, så da jeg ville vise ham den tomme toiletrulle, jeg havde ladet stå på gulvet, var det slet ikke den, der var interessant – nej han fik øje på en rengøringssvamp, som var faldet på gulvet i brusenichen, og så FLØJ han af sted med den i lange spring, for at sikre sig byttet!

Det byttede jeg med et stykke legetøj, og så fik både legetøj, måtten i transportkassen, som han hentede ud, og til sidst hans lille runde kurv nogle ordentlige trække- og rusketure, der endte med, at han fik væltet den lille bløde kurv rundt, så legetøjet faldt ud og han selv lå fanget inde under den! Hold da op, hvor jeg grinte! Men han klarede selv at finde ud igen! Og så tog han sig en skraber ved mine fødder.

Sikke et godt humør at starte dagen med.

En skat i min “turban”

Jeg tror, det er svært – i hvert fald for ikke-hundejere – at forstå, hvilken “appelsin”, der er havnet i min “turban”. Og det kan så godt være, at der er nogen, der synes “det er for meget”! Men i dag har Diki boet her hos mig 1 uge, og nu..

..hænger der en lille snor+halsbånd på krogen i bryggerset, hvor der siden 1979 har hængt (større) hundesnore.

Whiskys snor hang der også et stykke tid, efter at han var væk, men blev så pakket væk.

Det betyder helt utroligt meget for mig med den lille, charmerende hjerteknuser, som alle falder for – ikke mindst jeg!

Og han får da mødt nogle mennesker i forskellige sammenhænge – i dag var han til begravelse! Nej, selvfølgelig var han ikke det, men det var jeg, da Karen blev begravet i formiddags. Han kan jo ikke være alene hjemme endnu, så han var igen i transportkassen i bilen, og bilen holdt i skygge med lidt åbne vinduer. Han er tydeligt glad for at være der og lagde sig til at sove.
Familien fik mig overtalt til at gå med i menighedshuset til snitter + kaffe, og der var nogle, der havde set billederne af ham her på bloggen, så de ville gerne se ham bagefter. Og hold da op, hvor er han nem: inden jeg tog ham indenfor, gik jeg lige lidt med ham på græsset – og så tissede han og fik også lidt vand, før han så var klar til at hilse på. Jeg har læst, at en Tibbe er reserveret overfor fremmede, og det er fuldstændig rigtigt. Han sætter sig mellem mine ben, når fremmede nærmer sig, men oppe på min arm vil han gerne forsigtigt snuse og se folk an, og derefter nusses. Jeg synes, det er rigtig fint.

Så gik vi en rigtig tur, da vi kom hjem…

..og han havde fået mad. Fra den første aften har mad- og vandskål stået i bryggerset, hvor der er fri adgang fra køkkenet, og det var han med på med det samme.

Han bliver bedre og bedre til at gå i snor, men ikke alt for langt. Så lidt leg i haven og herinde..

Gummibolden i snor får en ordentlig rusketur!

Så var han træt, og nu har han lagt sig til at sove under min fodskammel (der er plads, så længe han ikke er større) her ved computerbordet. Og det nye fremskridt er, at han nu ikke går i panik, når han er alene, f.eks. når jeg går ud for at snakke med havemanden el. går ovenpå (der er trappegitter). Han er tydeligvis tryg nu, og vi “træner” lidt ad gangen  til “alene-hjemme-situationen”, som han skal lære på et tidspunkt.

På bare 1 uge har han lært:
– at sige til, når han skal tisse/besørge, også om natten.
– At finde rundt i underetagen og i haven.
– At der er rart i transportkassen.
– At jeg passer på ham, så han godt kan hilse på andre mennesker.
– At være tryg og ikke søge og “græde” efter mor og søskende.
– Selv at løfte poten fri, hvis snoren kommer mellem benene.
– At han godt kan be’ om at komme op i sofaen, når jeg sætter mig der.
– At han ikke kommer op i sengen til mig, men sover i sin egen seng lige ved siden af.

Jeg har virkelig fået en meget lærenem og utrolig dejlig lille hund, og jeg er så taknemmelig.

Diki mødte Bodil

Det er ikke nogen helt nem opgave at fotografere 2 Tibetanere, der mødes for første gang under famliens bevågenhed – en stor fornuftig hund på 2 år og en lille på 8 uger! Der skal knipses mange, mange gange, og så er der et stort redigeringsarbejde efterfølgende.

Og i dag har Diki og jeg igen været på udflugt, nemlig Kludekonernes årlige udflugt med besøg og workshop hos Den Lille Lade i Ejstrupholm. Ja – Diki var med til patchwork for første gang! Det må han jo vænne sig til. Nå ja, jeg havde ikke regnet med at blive så længe, men han befandt sig rigtig godt i transportkassen i bilens (åbne) bagagerum og blev luftet, fodret og vandet flere gange, så vi fik det hele med. Det er dejligt, at han er glad for at være i transportkassen og glad for at køre bil!

Men resultatet af gårdagens besøg hos datter-familien incl. Bodil i Fredericia kommer her:

Prøv at se den løftede hale! Han er overhovedet ikke betænkelig. Men Bodil viser sig også at være rigtig sød ved det lille myr.

Behørig undersøgelse hører sig til.

Vil du lege?

Hvad han dog tillader sig?

Ebbe havde glædet sig SÅ meget til at møde Diki.

“Edderkoppebørsten” var et godt legetøj

2 store og 2 små

og Bodils “mor” ville også være med

Er han ikke skøn?

Han fik også lov at dele seng med Bodil!

Og da han gik omkuld, overlod Bodil sin store seng til den lille og passede godt på ham!

Inden vi forlod Fredericia skulle Diki også lige hilse på de 2 andre store børnebørn, som også var spændte på at møde ham, og de var selvfølgelig lige så glade for ham.

Det var en dejlig dag -og en træt lille hund, der sov hele vejen hjem og resten af aftenen/natten!