Næsten hver dag ser jeg fasaner i haven..
..de er meget årvågne, så hvis jeg forsøger at liste en dør åben for at tage billeder, går de stille og roligt deres vej – så det bliver igennem vinduet, jeg nyder synet.
Der er også damer med!
Jeg havde godt set, at påskeliljer og Dorothealiljer har spiret kraftigt op i det milde vejr, vi har haft:
Påskeliljerne spirer i januar
Dorothealiljer langs indkørslen
Men i dag, da jeg ude for at fylde mere frø på foderautomaterne til fuglene, fangede mit blik lige et glimt af gult:
Erantis under granafdækning
Ganske rigtigt: under det gran, jeg har dækket med omkring mit figentræ, titter de første udsprungne erantis frem!
Min smukke følgesvend Whisky
For mange år siden fik vi ofte besøg af fasaner i haven, vi talte op til 9 høns og en kok en vinterdag med frost. Men det er en hel del år siden, jeg har set nogle – indtil denne vinter, hvor jeg et par gange har set nogle enkelte liste rundt i udkanten af haven. Det er vældig hyggeligt.
I dag så jeg 2, der var kommet helt tæt på huset, den ene gik faktisk lige udenfor terrassevinduet, og jeg turde ikke rejse mig for at hente kameraet, for ikke at forstyrre den. Whisky lå lige foran vinduet, men han snorksov, så han opdagede ingenting – ellers skulle han nok have givet lyd, så den var forsvundet.
Den ene af dem kunne ikke finde ud af at komme over hundehegnet, men løb længe frem og tilbage..
..mens den anden fløj over og gik på græsplænen sammen med en kok, som jeg ikke fik et tydeligt billede af.
Det er hyggeligt, hvis de flotte store fugle kommer igen.
..nej, det er ikke mig, der har “dagen-derpå-syge”, jeg har det fint efter en meget hyggelig nytårsaften med naboerne. Det er Whisky, der er totalt udmattet!
Naboerne skiftes til at være værter Nytårsaften, vi har været gode naboer, næsten som familie, i 25-30 år. I år spiste vi en meget lækker middag hos den ene, som også blev alene for få år siden.
Datteren havde dækket et flot nytårsbord med en ældgammel dug, der trods mange huller fra bordbomber gennem en årrække, er en uundværlig tradition netop denne aften, inden hun drog af sted til sin nytårsaften med sine venner.
Senere – efter midnat – var vi ude og kigge på alle raketterne, der blev lidt væk i den fugtige, lidt tågede luft. Jeg kunne se Whisky i entrévinduet, hans udkigspost, hvor jeg tydeligt kunne se (men ikke høre i larmen), at han gøede vildt. Han skælder ud på alle de knald, men han er ikke bange. Jeg snakkede med ham hele dagen og signalerede, at han godt måtte skælde ud, men jeg ynkede ham ikke: “Det-er-også-synd-for-dig-lignende”. Og når vi gik vores ture, kom der jo også nogle knald, hvor det gav et lille sæt i ham, men måske fordi jeg bare lod som ingenting, gøede han næsten ikke.
Så jeg lod ham skælde ud og lod være med at gå hjem, før fyrværkeriet var næsten ovre, og jeg gik hjem for at sætte natmaden frem, som det i år var mig, der var vært for.
Da tog han imod mig helt stille og roligt, som han plejer, ingen klynk eller overdreven begejstring, kom bare hen til døren og lod sig klappe stille og roligt – og fik selvfølgelig ros og en godbid.
Da gæsterne så kom, var han også helt roligt, og så lagde han sig ellers ned og sov! Nu kunne han slappe af, når vi allesammen var der.
Og han har nærmest sovet siden, bortset fra vores lille morgentur, som i dag var kl. 10. Han er bare så træt af al den aktivitet i går aftes – og det er så i orden!
Vi har haft andre hunde, som var vildt panikslagne, og det er SÅ synd, yngstesønnens hund skulle have en indsprøjtning hos dyrlægen, jeg håber, at det er gået godt.
Jeg er (endelig) blevet færdig med “Prinsesvøbet” / “Det hele kongerige” / Hap-shawl’et til den lille dreng, der om ikke så længe (ca 6 uger) kommer til verden som mit 5. barnebarn – puh ha, den yderblonde kan trække tænder ud!
Det er hverken vasket eller spændt op endnu, men enderne er hæftet. Og det bliver så lækkert, når det er vasket.
Og så sad jeg og tudede, mens jeg strikkede de sidste pinde, for jeg så “Me and Marley” – og det jo noget, jeg har prøvet et par gange eller 3 – og vil komme til igen, forhåbentlig først om nogle år – at tage afsked med en bandit af en elsket hund. Det er SÅ svært, og jeg kunne mærke i hele kroppen, hvordan det er, uanset det er det rigtige. Hvis man er hundemenneske, ved man hvad jeg mener… nu får jeg vand i øjnene igen.
Nu var det tiden at sørge for fuglene i haven, som ellers har haft rigeligt med bær osv. Så da slud, sne og frost indfandt sig i løbet af natten, begyndte vinterfodringen.
Foderautomaterne blev fyldt op
Pilekræmmerhuset blev fyldt med fedtkugler og et stort æble, og æbler blev også lagt ud på jorden til solsorterne.
Så kom an, vinter, fuglene skal ikke lide nød.
Nu starter det igen: frygten for at falde, fordi det er isglat. Og jeg ved godt, at jeg spænder, og at det ikke gør det bedre. Men det er glat derude, og jeg er altså nervøs, når jeg går med Whisky – især den tidlige morgentur, hvor jeg ikke rigtig kan se, hvor jeg skal gå udenom, og hvor der bare er vådt.
Nå vi kom helskindede hjem! Og han fik lige gøet lidt af “Fanta”, som også var ude at gå morgentur – de kender ellers fint hinanden, men i mørke??
Så er det slut for denne gang, Christina og Ebbe er rejst hjem med toget – de fik ovenikøbet en rejsekammerat, idet vi mødte Hannah og hendes mor, som også er patchworker, på banegården, og Hannah var glad for at finde nogle at følges med.
Og Whisky savner dem allerede! Det kan jeg godt forstå, for de leger meget med ham, som her, hvor Ebbe har helt styr på, hvornår Whisky er “fri” til at lede efter godbidder : 1 –
2 –
-3 – det går stærkt, så er der ikke flere!
Whisky ved også godt, at han skal have tørret poter, før han kommer ind, i dag havde han soppet i søen, da vi gik tur, så han var temmelig våd. Og han finder sig i det hele!
Ebbe fik også lov at tage et par af de nye sokker på, som kusine Pia har strikket til ham, og resten med hjem til storebror og far. Det er flot, hvad hun har fået ud af restenøglerne. Og Ebbe elsker de dejlige varme sokker!
Kom snart igen I to, vi er glade for liv i huset!
Den varme jakke er fundet frem og pulsvarmerne også. Men så var det også rigtig dejligt at gå vores daglige formiddagstur til søen
Der er så smukt ved Ring Sø..
..og Whisky nyder at få lov at snuse omkring..
..og er også tit ude i søen.
Men jeg skal helst smide en pind i, som han kan springe ud efter, og det synes jeg er for koldt nu.
Ponton-broen er ikke taget ind endnu. Der kan bades – både hunde og mennesker – fra den, men fiskeri er ikke tilladt.
Jeg er faktisk engang faldet i ude fra enden af broen, da Whisky var helt ung, og jeg ville lokke ham til at springe i. Så gik jeg baglæns – og pludselig forsvandt boen under mine fødder! Det var en besynderlig fornemmelse! Og hunden stod bare der og gloede på mig. Hvad er det første, man tænker? “Var der nogen, der så det?”
Der er dybt, så jeg kunne ikke bunde, men heldigvis svømme ind. Og så gik jeg dryppende og svuppende hjem!
Hertil får han lov at gå selv, og det ved han godt, så han kommer pænt hen og får snoren på, inden vi går op i byen.
Dette er altså helt seriøst og har ikke noget at gøre med hverken politik eller virus.
Jeg har i et stykke tid undret mig over nogle bittesmå brune insekter, der kravlede flere steder i køkkenet, men kunne ikke se, hvor de kom fra.
Det fandt jeg ud af i dag! De kom fra en pose med “hundeslik”! Jeg har altid haft nogle forskellige slags hunde-godbidder i et bestemt højtsiddende skab – så højtsiddende, at jeg godt kunne tage en pose ud, men for højtsiddende til, at jeg kunne kigge ind i det.
Det gjorde jeg så i dag via en stige, på jagt efter kilden til “de små brune” – og der var bingo! En pose med små runde kugler (der kan bruges i den terning, som Whisky kan trille rundt med, så der drysser foder ud) var helt levende! Bvadr – bvadr!
Jeg går ud fra, at når de var så koncentreret der, og det ikke er insekter, jeg ellers kender, så er de kommet i huset med den pose. Der var ovenikøbet små huller i posen, så de har gnavet sig ud.
Så der blev gjort rent i flere omgange, alt indhold i skabet blev selvfølgelig smidt ud. Og for fremtiden vil alt hundeslik blive opbevaret i tætlukkede glas.
Whiskys normale foder er heldigvis et helt andet sted, i en stor bøtte med låg i udhuset, så det var ikke “smittet”.