..fra ny sne og frost til regn og tø! Det gør en utrolig forskel her, hvor jeg bor. Den nye sne i morges lå forræderisk over det tykke is-lag, så for første gang siden Nytår gled jeg lidt nogle steder – trods pigsåler – fordi jeg ikke kunne se isen under sneen. Det gik dog godt, men Whisky gled også flere gange, og jeg kan se på ham, at det kan han ikke lide.

Da vi gik formiddagstur, gik det bedre, og det var dejligt solskin. Og til aften havde det regnet, så gaderne oppe i byen var fine og sorte. Men så kom jeg hjem til “et andet land” her i vores ende af byen – det er virkelig som om det er et andet land! Der ligger stadig tyk is og lidt sne, men det var vådt, så vi gik godt nok. Jeg kom til at lægge mærke til, at jeg skridtede ud på en anden måde, end jeg har gjort længe.

Jeg hørte, da jeg var til patchwork i eftermiddags, om en anden hund, der i kådhed stormede af sted – og kom helt galt af sted, da den skred på isen: den måtte opereres, fordi den sprængte ledbånd med mere, og den måtte vente et par dage, fordi dyrlægen havde travlt med skader på andre dyr!

Så det er godt, at Whisky og jeg holder igen på hinanden!

Som et spejl har gaden og skolestien været her siden i går aftes. Det er det værste, jeg har oplevet i den retning.

Heldigvis “reddede” naboen mig både i nat efter den hyggelige nytårsaften, hvor natmaden går på tur mellem os naboer, ligesom grillfesten om sommeren. Han tilbød selv at gå “tisseturen” med Whisky og fulgte mig de få skridt hjem, og ligesådan i morges, hvor han og hans kone var ude og fodre fugle, da jeg var på vej ud på vores lille morgentur, men hvor jeg gled for hvert skridt!

Det var virkelig uhyggeligt, men vi kunne da grine af det, når vi krydsede vejen og indkørslen med små usikre skridt, de 2 nabokoner og jeg, mens mændene ikke var så nervøse – de har jo også nogle større plader at gå på.

Senere i dag fandt jeg ud af, at jeg godt kunne gå en alternativ tur med Whisky, når bare jeg gik bagud af haven og ud på det grønne område udenfor min have, hvor sneen både på havegangen og udenfor var porøs i modsætning til den fastkørte sne, nu isskorpe, på vejen. Så vi kom over i skoven, hvor det også gik fint og fik vores tur. Men jeg er simpelthen livræd for at gå over vejen eller hen ad stien lige nu.

..har jeg nu hentet Whisky i pensionen, hvor han har holdt weekend. Puh ha, det var ikke sjovt at vågne til et tæt snevejr og allerede ca 5 cm sne ovenpå det lag stivfrossen, knoldet is, som jeg vidste fra i går, lå underneden! Selv om jeg kom forsinket hjem i går eftermiddags, kunne jeg godt have hentet ham, men det turde jeg ikke i mørke og på is! Så nu var der ikke andet at gøre end at snegle – snegle sig af sted og undgå genvejen, hvor jeg kan spare nogle kilometer, men til gengæld risikere, at der ikke var ryddet. Det gik heldigvis fint, og det holdt op med at sne, lige som jeg kørte, så det var fint klart vejr.

Whisky er glad for at være på Pension Kokborg, men også meget glad for at se mig igen. Og jeg må indrømme, jeg har det underligt, når han ikke er her, så vi er glade for at se hinanden igen!

Jeg fik bevis for, hvor glat der er i min indkørsel under sneen, for Whisky sprang ud af bilen og styrtede af sted en lille runde, men skred ud fuldstændig som Bambi med alle 4 ben! Det er godt at have ham hjemme!

Så smukt med fuld sol og begyndende is på søen var det på vores formiddagstur – og jeg havde lige snakket med kusinen i Vejle – der vælter sneen ned igen! 

Truer det fra syd? Det kunne godt se sådan ud..

..men min smukke, trofaste ledsager og jeg havde i hvert fald en god tur, efter at vi i dagevis nærmest har måtte kæmpe os frem, og jeg må minde ham om, at han ikke må trække, for jeg er bange for at falde! Snerydningen på stier og veje er ikke optimal!