Det er et underligt vejr – de snakker om, hvor koldt, det skal blive, men både i går og i dag er det nærmest mildt! Til gengæld er det noget mørkt både morgen og aften. Jeg var tidligt oppe i morges, så Whisky og jeg var ude på den første lille luftetur allerede kl 7.30.

Og vi er nærmest et mindre lysshow, når vi går i mørket. Jeg har købt små cykel-blinke-lygter til os, så Whisky blinker hvidt og jeg blinker rødt bagud, så kan man da se os. Vi går nu mest på skolestien, men jeg har lagt mærke til, at jeg har svært ved at se de gående, løbende eller cyklende trafikanter, der færdes der, så de har formentlig også svært ved at få øje på os! Det har de ikke mere.

Vi går endda i “skoven”, som jeg kalder læbæltet over mod landevejen, hvor der er en lille hundelufter-sti. Der er godt nok mørkt nu om morgenen, men vi kender turen skridt for skridt og ved, hvor der er en lille stub, man kan falde over, og hvor stien svinger.

For et par dage siden så vi, at bagboen var ude på sin græsplæne med sin aldersstegne labrador, men også ??? – hvad var det for noget sort, han løftede på? Det var en lille ny hvalp! 8 uger gammel, lige hjemkommet dagen før. En rigtig god idé, når man har så gammel en hund, at man ikke venter, til den ikke er der mere. Men den gamle (dejlige, rolige) hund vidste ikke helt, hvad den skulle mene om det lille myr.

Det sner!

Bare en lille smule, men gad vide, hvad det varsler? Forhåbentlig ikke en snevinter som den sidste, det kan være det samme, tak!

Men forresten var det ikke spor koldt, kun hvis man stod stille (det sker jo, at jeg møder nogen at veksle et par ord med), for så var vinden bidende.

Vi blev en smule fugtige, Whisky og jeg, men værre var det ikke.

Det ser iøvrigt ud til, at det hjælper på hans sorte udslet i lysken med den medicinske shampoo, jeg vasker ham i 2 gange om ugen. Og hans pels er blevet så lækker blød! Jeg plejer ikke at vaske ham ret tit, så derfor er det mærkbart. Og han er så sød: han går pænt og lidt slukøret ind i brusekabinen på gæstebadeværelset, og stiller sig op til vask! Efter at have vasket ham over det hele 2 x ugentligt de første 2 uger, skal han nu kun vaskes i lysken den ene gang, det er lidt nemmere.

Det vigtigste er, at det er bleget meget af.

Den gode eller den dårlige nyhed?

Whisky var hos dyrlægen for at få taget tråde ud, og det gik igen så fint. Når bare jeg drejer hans snor et par gange om snuden, og jeg holder om ham og beroliger ham, så er han pacificeret, og så forholder han sig rolig, mens den søde dyrlæge gør, hvad hun skal.

Det gode er, at prøverne viser, det sorte udslæt skyldes en gærsvamp. Jeg så nogle billeder i en bog – du alt forbarmende, det kan blive slemt! Det er hans heldigvis ikke. Det er begrænset til nogle partier i nakken, på halsen og i lysken. Og det er allerede lidt afbleget. Til gengæld er han begyndt at klø lidt på det ene i nakken.

Det dårlige er, at sådan en gærsvamp er en sekundær lidelse, der altid skyldes noget andet! Og dette “andet” skal man så finde ud af, hvad er. Det er sandsynligvis en form for allergi, uvis overfor hvad?

Så nu får han en salve for at han ikke skal klø hul i nakken. Samt en specialshampoo, som de angrebne steder skal vaskes med 2 gange om ugen. “Kan du vaske ham?” spurgte dyrlæge. Ja, ja, jeg vasker ham i brusenichen, det gør jeg normalt ikke så tit, men det er ikke noget problem. (Hun synes nok, han er stor for mig!)

Når så udslettet forhåbentligt er væk, kan vi prøve os frem med foderet, måske skal han på et special foder i 2 måneder. I den tid må han så slet ikke spise andet, heller ikke godbidder! Som dyrlægen sagde: “Det er ofte værst for ejeren!”

Ja, og dyrt! Men sådan er det jo. Jeg skulle jo nok helt fra starten have tegnet en sygeforsikring, det er jo ikke første gang, han koster i dyrlægeregninger.

Jeg er nu nok af den overbevisning, at det var det, jeg dryppede ham med for flåter og lopper, han reagerede på, for jeg har ikke ændret på hans foder.

Men i hvert fald kan jeg slappe af nu, for lidt urolig har jeg da været. Og børnene har også fulgt med i “sygehistorien”.

Jeg har været til dyrlæge med Whisky her til morgen, for at få kigget på nogle meget mørke plamager, han har fået i huden flere steder. Først var det på halsen, hvor dyrlægen og jeg regnede med, at det var pga det, jeg drypper ham med mod flåter. Men nu har det bredt sig, så han har mørke, næsten sorte områder i lysken og andre steder, så det skal der jo kigges på. Han er ikke generet af det, klør sig ikke, og der er ikke sår.

Han vil godt hoppe op på hæve/sænke-bordet, men bliver utryg, når han skal lægge sig ned og vende om på siden eller ryggen, så han var rasende! Den meget søde dyrlæge havde spurgt, om der skulle mundkurv på, men det er ikke nødvendigt, når bare jeg holder hans snor rundt om snuden og så holder hans hoved. Det glemte jeg bare i første omgang, så han nåede at sætte tænderne i min arm! Men snoren omkring snuden, så var han rolig! Og så snakker  jeg med ham og nusser ham – åh, han kigger mig dybt i øjnene, og jeg kan se, at han leder efter min beroligelse, men så ligger han også stille, så hun kan tage prøver og skrab, han er så dygtig! Han får også ros!

Så nu må vi se, hvad prøverne viser, det kan være, det er helt uskadeligt og hormonelt.