En stor og en lille

Det er kun 3. gang, at familiens ældste og yngste hund møder hinanden, men det går rigtig fint! Lille Bodil er glad og sød, gøer slet ikke, og Whisky er meget sød ved hende.

“Du-kan-ikke-fange-mig!” går den vilde jagt rundt i Bodils have, hun er jo hurtigere til bens – og de elsker det begge 2! Meen når det så lykkes ham at indhente hende, kan han godt komme til at træde på hende eller tage fat i hende, og så piver hun – men det er hurtigt glemt. Hun er i hvert fald overhovedet ikke bange for ham.

De er så dygtige begge 2, kan sitte og dække (når der er godbidder i sigte i hvert fald!)

At Whisky kan lade en godbid være, til han får lov at tage den, det ved vi, og nu kan Bodil også – næsten!

Bodil er egentlig lidt for ung til dette, men hun er så legesyg og adræt, hun kan slet ikke lade være!

Cirkushund?

Ord er overflødige. De er dejlige begge 2.

14 par strømper til drengene

Kusine Pia vil gerne strikke strømper, og da mit strømpegarnslager er stort, har hun fået en del af det til at lave varme, flotte hjemmestrikkede strømper til svigersønnen og den store dreng (samme str.), samt den lille dreng.

14 par flotte strømper fik de i går – 2 par havde de fået i forvejen for at se, om størrelserne passede – det gjorde de, og begejstringen var stor.

Ebbe ville straks have et par på, han elsker de dejlige varme strømper i fine farver og mønstre, og så skulle han agere model! – men det er ikke nemt, når man samtidig skal have husets lille, livlige hvalp i favnen (det er hendes sækkestol!) og Ebbes “bedsteste ven” Whisky også vil være med.

Vi havde en rigtig dejlig eftermiddag sammen, de 2 hunde er allerede fortrolige og glade for hinanden – så glade, at den store lader den lille æde hans mad! Gad vide hvordan hendes mave har haft det i nat?

Vellykkede workshops i Hvidovre

Det var en spændende dag på Aktivitetscenteret i Hvidovre, hvor vi ikke havde været før, HANNEs, Hannes mor og jeg, med HANNEs butik og mine workshops.

Så flot så Hannes butik ud med masser af FQ, modeller og mønstre, da bilen var tømt og før kunderne kom.

Og så skal jkeg ellers love for, at det strømmede ind med kunder, og der var gang i forretningen.

Og der var sandelig også interesse for mine workshops i “Ditzy Donuts” og Japansk Foldeteknik med blomstereffekt.

Det var rigtig hyggeligt, og dejligt at møde mange af mine læsere her fra bloggen. Det er jo lidt pudsigt, når folk kommer én smilende i møde og hilser på, som om vi har kendt hinanden længe! Vi har bare aldrig set hinanden!

Det er en lang køretur frem og tilbage på én dag, men i hyggeligt selskab og godt vejr er det ingen sag: Hanne kørte bilen i den stærke trafik med masser af forsinkelse pga vejarbejder, Hannes mor arbejdede på sin smalle plads på bagsædet med at folde flyers! og jeg strikkede og snakken gik!

Lykken er så i sidste ende at komme hjem til en glad hund, der ikke lader sig mærke med bebrejdelser, fordi jeg har været væk i så mange timer, men hilser pænt på mine rejsekammerater og begejstret kommer med mine hjemmesko!

Flyvende Farmor!

Nej, jeg skal ikke ud at flyve, men jeg føler mig lidt flyvsk her i september måned, hvor der har været så mange arrangementer, Strikkefestival, workshops osv, så det er lige før, jeg ikke synes, jeg kan følge med.

Den kommende weekend har Vitus Bering Quilterne jubilæumsudstilling i Slotsskolen i Horsens, som jeg selvfølgelig også skal bidrage til – mere om det i morgen.

I dag måtte vi tidligt op, Whisky og jeg, så han kunne få sin tur, inden jeg bliver hentet af HANNE’s, vi skal jo igen på “udflugt”, denne gang til Hvidovre.

Det er godt, jeg har sådan en pragtfuld schæferhund til at passe på mit hus! Og han klarer sig fint en hel dag, så hygger vi, når jeg kommer hjem, så er han så glad – men heldigvis ikke voldsom, som nogle hunde tror de skal være for at vise deres velkommen-hjem-glæde.

Min dygtige hund!

Da vi havde gået formiddagstur, Whisky og jeg, og gik ind i carporten, så jeg at han stak snuden i vejret og vejrede, og så gik han søgende længere ind i stedet for at lægge sig ved bilen, som han plejer. Og så fandt han en pakke, der var gemt bag min cykel og skraldespanden. Det var posten, der havde været der, mens vi var væk, og det kunne han lugte. Der var selvfølgelig en seddel i postkassen, som jeg ville have fundet senere, men den dygtige hund sporede sig straks frem til den anderledes lugtende pakke!

Pakken indeholdt et flot tæppe, som skal med på TRÆF på lørdag/søndag, det er en meget stor og flot UFO, som nu er gjort færdig, med thailandsk sarong-stof på bagsiden og smukt quiltet.

I dag..

.. er det lidt vemodigt – en af de “første-gang-uden-Søren-dage”, som der er mange af i år. Det er Sørens fødselsdag, og jeg er glad for, at vi nåede at fejre hans 75 års fødselsdag sidste år med en dejlig fest for den allernærmeste familie. Men selvfølgelig savner jeg ham ekstra en dag som i dag, så det våde vejr, da jeg gik morgentur med Whisky, passede meget godt til humøret!

Men nu er solen ved at bryde igennem, og datter-familien kommer på besøg i dag, for første gang med deres lille hundehvalp “Bodil” ! Det er spændende, hvordan hun og Whisky finder ud af det!

Og så kører vi en tur til Hørup Kirkegård i Kjellerup. Det skal nok blive en god dag.

Der faldt en sten…

…fra mit hjerte! Jeg var SÅ nervøs for, om Whisky var syg! Han tabte hårene i nakken, hvor huden havde fået en meget mørk farve, og der var også lidt misfarvning foran på halsen. Så vi måtte jo til dyrlægen, og heldigvis fik jeg en tid hos den dyrlæge, som jeg har mest tillid til og som kurerede hans dårlige mave sidste forår.

Han ville gerne have mig til at beskrive det, før han selv så på det, og da jeg så hev en æske op af tasken for at spørge om min mistanke, sagde han med det samme: ja, det er bestemt en mulighed!

Det er Bayvantic, et middel mod flåter og lopper, som jeg har købt på apoteket, men som dyrlægerne også sælger.

Jeg har dryppet Whisky i nakken 2 gange med 1 måneds mellemrum, ligesom jeg tidligere år har gjort med et andet middel uden problemer. Men dette har åbenbart en kendt bivirkning, og jeg skulle have spredt det mere over ryggen, i stedet for at gøre det på et begrænset område. Jeg har ikke givet det hele på samme sted, men i en diameter af ca 10 cm, og det skal være mere spredt.

Det er dog langt det bedste, man kan bruge, så jeg skal ikke undlade at dryppe med det, når der ikke er yderligere virkning. Der har været en mild hudbetændelse, kunne han se, og det er sikkert halsbåndet, der har spredt det til foran på halsen.

Nu har han ikke sit læderhalsbånd på et stykke tid, men kun kæde, når vi går tur, så må vi se, om det forsvinder.

Det kan godt være, at jeg er let til at “se spøgelser” og reagerede for stærkt, men jeg kunne bare ikke klare, at min følgesvend skulle være syg!

Nå, så fik han også lige klippet de kløer på forpoterne, som han ikke selv slider, og det klarede vi bare så flot, mens jeg holdt om ham og uden mundkurv, så jeg indkasserede en rosende bemærkningom mit tag på ham!

En hund kan godt sørge!

Det er sørgeligt at blive forladt! Når nu man elsker de unger så højt og har en hel uge sammen – også selv om de forlader én indimellem, men de kommer igen, når de har været på udflugt!

Men han vidste godt, hvad klokken var slået, da Ebbes far kom i bilen og de pakkede tasker blev båret ud. Der blev givet store knus og krammet, men kendsgerningen var, at de forlod ham!

Der går et par dage, før han holder op med at sørge!

Av, av, mine hindbær!

Jeg er meget glad for min havemand og ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden ham. Han har været hos os hver sommer i flere år, fra Søren ikke rigtig kunne klare det hele mere.

Så da jeg opdagede, at nogle af mine store fine hindbærbuske så sådan her ud, ventede jeg bare på, at klokken skulle blive så mange, at jeg kunne være bekendt og ringe til ham for at høre, om det var insekter eller hvad, der var skyld i det?

Heldigvis kom han så lige for at slå græsplænen, og så påtog han sig med det samme “skylden”! For han har vandet for ukrudt imellem hindbærbuskene, og han var vist kommet til at lave blandingen for stærk, mente han! Det var ikke så godt.

De skulle jo have set ud ligesom de her, der står et andet sted! Nå, det er der så ikke noget at gøre ved, det er kun i den ene ende af buskene, men det giver jo nok lidt færre bær i år.

Jeg skulle ellers til at tømme fryseren for bær, som jeg plejer inden den nye sæson. Så laver jeg syltetøj af de bær, der er til overs, før de nye høstes. Så nu vil jeg lige se, hvordan buskene udvikler sig, før jeg bruger dem i fryseren.

Bagerst i køkkenhaven, bag jordbærbedet, står denne busk så flot lige nu. Den er plantet på Baloo’s grav. Baloo var Whiskys forgænger og døde for 6 år siden.

Han betød noget helt særligt for både Søren og mig, og da han blev meget syg, og dyrlægen havde været her, ville Søren beholde ham i haven og gravede med hjælp fra naboen et kæmpestort hul i køkkenhaven til ham. Og der plantede han denne busk, fordi Baloo altid søgte skygge under en lignende busk et andet sted i haven. Så det er Baloo’s busk!

Tibetanere igen – igen

Her er Bodil med sin nye “mor” – starten på et nyt familieliv med hund for datterens familie! Bodils rigtige navn er Lha-Mis’ Jinpa, og Jinpa er da også et rigtig sødt navn med en tibetansk symbolsk betydning.

Bodil er en stærk og livlig lille hund, der både kan “skrige op”, hvis noget ikke passer hende, og putte sig kærligt. Hun har en kraftig pels og små “fregner” på snuden. Som alle sine søskende er hun godt i stand takket være sin flinke og tålmodige mor Isja, der stadig giver dem mad. Men de spiser også fastere hvalpemad nu, og de vokser stærkt!

Drengene sætter sig ned i deres indendørs “bur”, som er den ene ende af en stue, dækket med tæpper og aviser (som de er dygtige til at bruge), og leger med dem alle sammen

Der er 5 hvid/sorte og 1 sort

Frederik forsøger at fotografere dem med sin nye mobil

– Bodil ved vist godt, hvem der er hendes nye familie!

– Ebbe kunne godt tænke sig, at det var nu, Bodil skulle med hjem!

– og lige pludselig falder de om og sover!

Hvem er hvem?..

..og hvor mange?

Så mange! Mor Isja kan stadig godt give dem alle 6 mad!

Og imens Isja fodrer, har Jason og Happy – husets 2 andre voksne tibetanere – hørt, at der var noget i min lomme, der raslede!

Det var en skøn oplevelse! Og nu bliver det spændende om 1 uge, når Bodil flytter til sit nye hjem. De øvrige hvalpe får også ny familie i løbet af den kommende uge, den første i dag.