Bodil – jeg er solgt!

Her er Bodil – 8 uger gammel Tibetaner!

Jamen, jeg er helt solgt! Det er sandelig godt, at hun og hendes 5 søskende er solgt, ellers kunn ejeg godt være fristet! (Gad vide, hvad Whisky ville sige til det!)

Bodil kunne også godt lide mig – eller var det mine hundeduftende sko? Det lykkedes også at løse mine snørebånd op! Der var virkelig gang i både hende og hendes søskende.

Jeg er ikke helt sikker på, om det er Bodil eller hendes bror Charlie?

Og her er kuldets skønne, søde, rolige og tålmodige unge mor Isja. Hun er dygtig, man skulle ikke tro, at det er hendes første kuld hvalpe!

Det har været en livlig eftermiddag, og jeg har selvfølgelig taget en masse billeder, der kommer flere! Men Bodil er altså det nye familiemedlem, som flytter ind hos datteren og hendes familie om 1 uge! Det er svært at vente, men de skal lige have ferie først.

Tak til Bodils nuværende og kommende familie, fordi jeg fik den oplevelse !

Jeg skal møde Bodil

På lørdag skal jeg på udflugt med datteren og møde familiens nye firbenede medlem, Bodil!

Bodil er i dag 8 uger gammel og en Tibetansk Terrier (som ikke tilhører terrierfamilien). Hun bliver boende ca 1 uge endnu hos sin rigtige mor sammen med sine 5 søskende, fordi hun skal have de bedste startforhold og derfor skal vente med at skifte hjem, til hendes nye familie har ferie.

Hendes nye familie har besøgt hende flere gange, og jeg har set dejlige billeder af hele flokken, de er simpelthen bedårende. Jeg håber, at jeg kan vise billeder her, når jeg selv har taget nogle.

Der har været rigtig mange overvejelser i forbindelse med at vælge, hvem det skulle være. Han eller tæve? Her i huset har vi altid haft hanhunde, men datteren vil helst have en tæve. Der var 4 muligheder, men de kunne ikke vælge først, da én af dem skulle blive sammen med moderen og de andre 2 tibetanere, og valget stod til sidst mellem 2, der lignede hinanden utroligt meget, bare spejlvendt! De er hvide med sorte aftegninger, og de kommer til at kræve rigtig meget arbejde med pelspleje, for de bliver meget langhårede! Nu er det bestemt, hvem af dem, det bliver, efter sigende en flot, robust og livlig lille “pige”, som får et fint tibetansk navn, men i det daglige hedder Bodil! Opkaldt (måske?) efter min højt elskede gamle faster, der som den hidtil eneste i familie blev over 90 år!

Det er meget spændende, og jeg glæder mig meget til at besøge hele flokken.

Ællinger

Det var ærgerligt, jeg ikke havde kameraet med ude at gå tur ved søen med Whisky i dag! Lige som vi gik ned mod søen (Whisky uden snor), så jeg en andefamilie svømme ud fra bredden. Jeg holdt mig en lille smule tilbage, for at Whisky ikke skulle løbe ud og skræmme dem, men jeg var alligevel tæt nok på til, at jeg er overbevist om, at ællingerne var helt nyudklækkede, de var bitte små, men svømmede fint omkring andemor, mens andrikken svømmede lidt ude på fløjen og tilsyneladende holdt øje med dem.

Jeg talte 13 ællinger! Jeg ved, at det er vigtigt, at ællingerne kommer i vandet samme dag, som de er klækket, for mine forældre have en sjov oplevelse for mange år siden, hvor de boede midt i Kerteminde, ikke langt fra “Andekæret”. De boede i en forretningsejendom i en  lejlighed på 1. sal, hvor der var fladt tag ud over en del af forretningen. Der opdagede de, at en and havde bygget rede og lå på 11 æg, og de var meget bekymrede for, hvordan andemor skulle komme ned fra 1. sals højde med ællingerne, så de holdt øje med dem, men hun ville absolut ikke have hjælp, da æggene klækkede på en og samme dag, hun hvæsede ad min far, som ville have båret dem ned.

Nej, nej – hun hoppede ned på et halvtag i gården, kaldte indtrængende på ællingerne, som lydigt lod sig dumpe først derned og siden helt ned på jorden, da hun gentog seancen! Fint og helskindet allesammen! Og så dappede de ellers af i samlet trop ad fortovet på den befærdede gade ned til “Andekæret”, hvor de fulgte mor’en til søs!

“Mine” ællinger svømmede samlet tværs over søen til marken med køer på den anden side – og Whisky opdagede dem ikke.

Genhusning

Jeg havde ellers ryddet op og revet reden ned, efter at solsorteungerne havde forladt den og overklattet fliserne i carporten – heldigvis var bilen ude at køre! Men jeg kunne godt se, at der var ved at blive taget tilløb til en ny rede – eller 2?

..nej, hun kunne bare ikke bestemme sig!

Det havde hun åbenbart gjort, da vi kom hjem fra vores formiddagstur, Whisky og jeg, for nu sker der en hel masse længere inde i carporten på murstenskanten ovenover stigen! Jeg nænner ikke at rive den ned!

Jeg har ellers fået det så fint med en ny krukke plantet til med pelargonier ved hoveddøren, hvor Kameliaen står ved den anden side..

..og endelig folder blomsterne ud! Jeg var ellers noget nervøs for, om den havde taget så meget skade af nattefrosten, at de ikke ville springe ud, men den er bare blevet lidt forsinket. De er så smukke!

Og hvad er så dette?

Det er kartofler! Sat i 2 sække, beregnet for det samme. Med en “låge” på siden, så man kan lukke op og se, hvornår de er store nok, og man kan også fiske nogle få ud og lade planten vokse videre! De blev sat i lidt sand og jord, og så fylder jeg ovenpå, efterhånden som de vokser. Jeg er meget spændt på, hvordan det udvikler sig og glæder mig til at spise egne, nyopgravede (eller “fiskede”) kartofler.

Jeg har også sat kartofler på alm. vis, Søren ville aldrig have kartofler i haven, men jeg elsker nyopgravede danske kartofler, og nu bestemmer jeg jo selv!

Og i et fjernt hjørne af haven gemmer sig disse små skønheder, åh som de dufter dejligt, jeg har også plukket en buket ind.

På pinseferie med uro i sjælen!

Nu skilter jeg jo ikke her på bloggen, når jeg rejser hjemmefra – heller ikke, da Whisky og jeg tog på pinseferie i Blåvand hos kusinerne i deres dejlige stråtækte sommerhus. Og jeg tager forskellige forholdsregler herhjemme og på bloggen!

Men da jeg havde pakket bilen med sengetøj, bagage og hund og kørte herfra, holdt der en bil på hjørnet næsten overfor, fuldstændig umotiveret og med 2 mænd, der bare sad i bilen og lavede ingenting! Hvad gjorde de der for enden af en lukket vej? De kunne nemt have set, at jeg pakkede til ferie! Uroen sad i mig, og jeg vendte først om og snakkede med en af naboerne, som også syntes, det var mærkeligt. De skulle nok holde øje med huset og sætte en bil i carporten. Men alligevel kørte det i hovedet hele vejen til Blaavand. Jeg så et ryddet og gennemrodet hus for mig! Hvorfor har jeg nu ikke fået installeret alarm som andre af naboerne?

Først da jeg havde ringet til en anden nabo, der havde nøgle til huset og ville gå herover nogle ekstra gange, faldt jeg til ro, og da hun ikke ringede i løbet af Pinsen, holdt jeg op med de grimme tanker!

Hvad skulle man gøre uden gode naboer!

Det blev en kold Pinse – i hvert fald ved vestkysten. Det sædvanlige turistmylder i Blaavand trængte sig mere i butikkerne, som holder åbent alle dage, end på gaderne, hvor der plejer at være afslappet spadseren og masser af mennesker på de udendørs caféer.

Selvfølgelig tog vi også vores sædvanlige shoppingtur – det hører med – og jeg fik købt 2 par gode sko, men husets lune stue lokkede mere!

Det lykkedes jo for mig at få det batiktæppe færdigt, som jeg havde lovet Alice at sy – her fotograferet i blæsevejr på deres terrasse, og hun blev meget glad for det. Alice er en høj pige, så selv om det er et slumretæppe, er det over 2 meter langt.

Der er en meget smuk batik på bagsiden også, den passer bare perfekt til tæppet.

Heldigvis er kusinerne glade for Whisky og han for dem – han hyler af glæde, når vi drejer om hjørnet til deres hus! Og han får meget hurtigt ejerfornemmelser – han er jo en hyrdehund!

Han løber løs på grunden, der er plantet til som naturgrund med kuperet terræn, lægger sig i lyngen og stikker ikke af, men gør behørigt af forbipasserende!

Og i stuen har han også fundet en fast plads, hvor han kan holde øje med fugle og mennesker!

Vi var også på besøg hos en veninde, der syr patchwork, hvor jeg tog flere billeder af ting, hun havde syet, siden jeg var der sidst, men også af dette smukke tæppe i japansk foldeteknik med hør og blå japanske stoffer, som jeg har set før, men som har fået en ny og meget flot plads i stuen. Et lille minus er dog, at man ikke kan se kimonoerne på bagsiden!

!

Jeg faldt pladask for denne flotte store kat, der er dørstopper i entréen. Den har en lys og en mørk side og er ca. ½ meter høj.

Og da vi så kom hjem i dag, så var solsorteungerne fløjet fra reden, og jeg tror, det er gået “naturligt” til, for der ikke tegn på, at en kat eller skade har været der. Nu er det så ét kuld tilbage et andet sted i haven. Og så det svineri, som det første kuld har afleveret i carporten – men jeg havde jo accepteret deres tilstedeværelse!

Naturens vidundere

Jeg bliver helt blød om hjertet, når det er så smukt derude, som det er i disse dage. Her går vi hver eneste dag..

…og når jeg ser sådan en eng, tænker jeg hvert år på en gammel dame i familien, som elskede mælkebøtter højere end andre blomster. Den dag, vi kørte til hendes begravelse, blomstrede de netop så gult som her, og vi snakkede om, hvor dejligt, det var!

Se også langt ude i horisonten den skarpere gule farve fra rapsen!

Vi så en svane i søen, og det kunne Whisky ikke stå for.

..men jeg tror, den hvæsede ad ham..

..for han vendte om!

Så gik det bedre med “Perle” – de er glade, når vi mødes, og de kan sagtens gå sammen.

Det er nu, det er spændende!

1, 2, 3 ,4, 5 gule næb kan jeg tælle, når jeg står op på en skammel – hvilket jeg kun har gjort denne ene gang for at tage et billede. Jeg troede faktisk, at der kun var 3. De har det tydeligvis godt, men det tror pokker, som forældrene flyver i pendulfart med næbbene fulde af orme!

Da jeg opdagede reden og hunnen på stigen i carporten, nænnede jeg ikke at tage den væk, men jeg er stadig nervøs for, om de skal blive opdaget af en kat eller en skade, som vi har mange af – og de er nærgående,  så jeg krydser fingre! De bliver jo ikke i reden ret længe, og de er store nu.

Til lykke til Whisky – 6 år i dag!

 

Whisky har 6 års fødselsdag i dag ! Det må vi fejre – på hans måde. Han har fået lidt ekstra godt i madskålen til morgen dvs Frolic blandet i det sædvanlige tørfoder, og så skal han få en frikadelle sammen med aftensmaden.

Her er en lille kavalkade af billeder fra hans ankomst her i huset 8 uger gammel.

Den første tur i snor allerede dagen efter – og så 14 dage senere, hvor han var blevet rigtig dygtig, oplært af Søren og Frederik, mens jeg var på “Blå Sommer” – vi skulle ikke vente med at få hvalpen, til jeg kom hjem igen, nej, nej, det skulle de 2 nok klare!

Christian var lidt bange for de små skarpe tænder og ville ikke have med ham at gøre! – men Christina ville godt.

1½ år gammel og allerede en flot hund!

Svømmetræning her efter at han var kommet til skade. Kan anbefales! Ellers havde jeg nok ikke haft ham i dag.

Hvem nyder det mest af de 2 kælegrise – Ebbe el. Whisky?

Er de ikke dejlige? Nu er Christian blevet hundesitter og kan passe Whisky en hel weekend, som da jeg var på Quiltefestival.

Min bedste ven!

Upopulær hund

Laila skriver i en kommentar, at jeg har en hund, der tilbeder mig! Ja, ja, det tror jeg såmænd også, han gør, men han var godt nok upopulær i går eftermiddags, da vi havde været ude at gå og jeg lod ham gå løs i haven, mens jeg ordnede nogle udendørs ting.

Ikke fordi han gjorde noget særligt, men han demonstrerede bare, at han selv bestemmer, om han vil komme eller ej. Så først gik han en tur over i naboens have, og ignorerede mig, når jeg kaldte. Når jeg nærmede mig, stod han i lege-stilling klar til at stikke af, så jeg opgav og gik hjem. Så fulgte han selvfølgelig efter lige så langsomt – det viste jeg godt, han ville, og igen kaldte jeg på ham. Så lagde han sig ude i køkkenhaven, klar til at stikke af – helt tydeligt i drillehumør. Da jeg så demonstrativt gik ind og bestemt lukkede døren, blev han først liggende, det må han jo også godt, jeg kan bare ikke stole på, at han bliver i haven. Og så kom han jo luskende, helt tydeligt slukøret og klar over, at han havde været ulydig. Og hvad gør en hundeejer så? Ja, jeg gav ham en kærlig velkomst og en lille “samtale”, men jeg skældte ikke ud. Det skal man jo ikke, når han faktisk kommer af sig selv. Jeg kunne godt mærke, han var lettet!

Det er det, jeg siger: vi kommunikerer!

Lang weekend

Det er en utroligt lang weekend, eller hvad man nu skal kalde det, især når man ikke skal noget særligt. Jeg tror, det allerede føltes som lørdag i torsdags, fordi jeg var på besøg hos sønnefamilien, der havde ferie. Så var det IKKE søndag dagen efter, selv om det var helligdag! Altså det er ikke til at finde ud af. Og først i går var det lørdag. Man skulle ikke tro, det havde nogen særlig betydning for en pensionist, men der ligger nok alligevel et eller andet i baghovedet om at have “fri” eller ej!

Jeg har fået en bestilling på endnu et hønsestrik-tæppe , og supplerede lige beholdningen af bomuldsgarn i stærke farver op, inden jeg gik i gang. Katrinelund har rester af det lækre Safran på tilbud i skønne farver. Det er perfekt til dette brug.

Og så tog Whisky og jeg den helt store soignering! Han fælder meget lige nu og blev striglet grundigt, der blev til endnu en opfyldning af nettet med hundehår til fuglene – der bliver plukket flittigt af det! Han vil gerne strigles, og der er ingen tvivl om, at han har det godt med at blive befriet for de løse totter. Men når piggene på striglen går for tæt på, markerer han med løftet overlæbe og blottede tænder, at nu skal jeg stoppe! Det gør jeg ikke, han skal selvfølgelig finde sig i, hvad jeg gør – og det går også uden vold fra nogen af siderne! Søren plejer at holde ham, når jeg kommer til halen. Men det klarer vi også selv nu. Det er tydeligt, at vi er kommet meget tættere på hinanden, Whisky og jeg, nu hvor der kun er os 2. Han skal ikke høre efter el. indrette sig efter 2 forskellige mennesker – det er ham og mig. Og vi kommunikerer faktisk rigtig godt, det griner jeg tit af! Vi “snakker” sammen 🙂

Bagefter er han så fin og bliver rost meget!

Så kommer det værste: ørerne, som skal renses. Især det ene kan der være lidt snask i. Og det kan han ikke lide! Men jeg har fundet ud af, at hvis jeg lægger en rem om snuden og holder fast, så er han pacificeret og forholder sig roligt! Han kunne såmænd sagtens vride sig fri, men det gør han ikke. Hvis jeg ikke gør det, prøver han at snappe efter mig, og det har vi det jo ikke godt med nogen af os!

Så ørerne blev i fred og ro dryppet med ørerens, nulret og tørret grundigt efter med renseservietter og vatpinde. Det gik fint!

Når han ser sådan på mig, så smelter jeg – ligesom Ebbe, der siger: “Er han ikke smuk?” Jo, det er han minsandten. Jeg håber stadig, at Ebbe kommer og besøger os, inden han selv får sin egen hund!

Når det hele er overstået, så er Whisky i form til at skælde ud på solsorte el. andre hunde, eller hvad han nu kan se!