Nyt hjem til Tannis

Vi har vores “hundevenner” rundt omkring, hvor vi kommer. Én af dem er en 11 år gammel labrador, som vi ofte snakkede med, når vi gik forbi hendes have – hun vidste godt, at jeg har godbidder i lommen! Tannis’s ejere har jeg snakket med, når jeg kom forbi, i de år, jeg har boet her – et meget gammelt ægtepar, der elskede at passe deres have så meget, at de havde fået lov at bruge et stykke af jorden langs med banelinjen, hvor de havde hindbærbuske og meget andet.

Den gamle mand kørte ture på sin scooter, hvor Tannis sad ved hans fødder! Den sad lige så stille og nød det. Han døde for et par år siden, og den gamle kone kunne ikke gå ret langt med Tannis, men så gik hun i haven, og der var også venlige mennesker, der kom og gik en tur med hende af og til.

I går blev den gamle kone begravet, og jeg hørte fra naboer, at der var nogen, der havde taget Tannis til sig.

I dag mødte vi Tannis, som var ude på morgentur sammen med én af de andre hunde, vi kender: Carlo, som er en hårløs, sjov hanhund. Jeg blev da så glad, for Carlo har tidligere haft en dejlig kammerat Bella, som døde gammel og mæt af dage. Nu har Carlo fået en ny tæve at passe på, så han var ikke nær så venlig overfor Diki, som han plejer! Diki blev helt forskrækket, da han blev knurret af!

Men hvor er det da dejligt, at den gamle hund har fået en ny familie med have, så hun kan få nogle gode år. Et barnebarn havde taget sig af hende her på det sidste, men de bor i lejlighed med trapper inde i byen – det er hun jo ikke vant til.

Sød velkomst

Da jeg kom hjem fra Sjælland i går, fik jeg ikke kun en meget lykkelig og glad velkomst fra Diki, som havde boet hos min nabo og havde opført sig rigtig pænt. Det er første gang, men vi havde forberedt det ved at sætte net op ved hendes gavl, det eneste sted, hvor der er åbent fra hendes baghave. Så det kan vi gøre en anden gang, og hun er glad for ham.

Men jeg fik en anden, meget sød velkomst, af min Kamelia, som nu for 4. gang har overvintret ude i det overdækkede hushjørne på min terrasse uden at tage skade. Jeg havde jo set knopperne, og i mit fravær var den nu begyndt at springe ud. Den er så smuk, og jeg glæder mig meget, når det lykkes.

Den er åbenbart hærdet nu, mens den i Brædstrup i mange år overvintrede under mere beskyttede forhold – med det resultat, at når den kom tilbage, og der så kom en nat med frostvejr, så smed den alle blomsterknopperne.

Jeg har også fået en lille ny beboer på terrassen. En solsort er begyndt at bygge rede i en urtepotteskjuler, der hænger på væggen – fint sted, under tagudhænget, så den er beskyttet – og højt, hvor hverken kat eller rotter kan nå den. Jeg håber, den bliver, og det tyder det på, for den flyver til og fra i dag også.

I dag har Diki fødselsdag….HURRA!

I dag har min lille skat 5 års fødselsdag! Det er næsten ikke til at forstå, at tiden går så hurtigt, men han har i alle 5 år (minus de første 8 uger) fyldt utroligt meget i mit liv, og jeg kunne ikke have truffet et bedre valg end denne race, og fået et bedre eksemplar end ham!

Jeg vil altid være min datter og hendes Bodil taknemmelig for inspiration til at vælge netop en Tibetansk Terrier, og Susan og Jesper for deres opdræt af ham og hans søskende.

Til lykke Diki!

Snude mod snude…

…det er første gang, de er kommet så langt! Den dejlige store labrador, som oprindeligt opførte sig meget larmende og aggresivt, når vi gik forbi hans hus med en stor gitterlåge, som han kastede sig imod, mens han gøede vildt! Han er nu gradvist blevet helt afslappet, efter at jeg er begyndt at stå stille og snakke til ham om morgenen, hvis han er ude, når vi går tur.

I dag kom han helt stille og roligt hen til lågen, stod stille og stak endda snuden ud, så jeg kunne a’e ham forsigtigt, mens jeg kaldte ham en fin hund! Og det endte med, at Diki også lige akkurat rørte hans snude med sin! Dejligt!

Travl søndag

Der er nogle søndage, hvor jeg ikke er tilfreds med det, jeg får lavet!

Det gælder ikke i dag – for jeg har fået 2 vigtige ting fra hånden, som jeg havde glædet mig til.

Jeg har syltet 3 kg rødbeder – jeg elsker simpelthen hjemmesyltede rødbeder, og de kan også godt bruges som en lille gave.

Og så – det allervigtigste, men også det, der bruger flest kræfter: Diki har fået den store tur med vask, føntørring og børstning!

Han “finder sig i” at blive vasket, selv om jeg godt er klar over, at han ikke synes, det er dejligt! Joh – han kan godt lide at stå under det varme vand fra håndbruseren! Men alt det sæbe, conditioner og skrubben, det er han ikke vild med! Til gengæld får jeg ondt i ryggen! Men han kan godt lide at blive frotteret (der går 3 store håndklæder til), og føn-blæseren, den er dejlig!

Jeg er blevet bedre til at børste, og Diki snor sig ikke så meget, så i dag gik det rigtig godt.

Så får han en belønning i form af en klov at gnave i.

Dejligt! Og han er bare så lækker nu!

Morgentur med overraskelse

Diki har fået ny flex-snor, det er vi begge glade for! Den gamle var gået i stykker, så i et stykke tid har vi brugt den faste lædersnor, der ikke giver samme bevægelsesfrihed for ham, og jeg skal stå stille, hver gang, han skal snuse til noget. Noget andet er, at han ikke kan lide at have lædersnoren til at hænge på siden, når den ikke er strammet ud. Så nu købte jeg en ny flex-snor, og efter lidt tid, hvor han ikke opdagede den nye (gamle) bevægelsesfrihed, nyder han det rigtig meget!

Når vi kommer tilbage fra morgenturem og går ind på Byhavens område, hvor der er grønne rabatter og god plads mellem husene, tager jeg snoren af ham, så han kan jagte solsorte (uden held) og løbe lidt frit omkring. Så har jeg et par godbidder i hånden, så han får belønning for ikke at stikke af 😉

Således også i morges, og da han havde fået godbidderne og godt vidste, at der ikke var flere, blev jeg overrasket over at få et lille puf på hånden af en lille snude – men det var ikke Diki! Det var lille Cleo, som bor et par huse fra os. Hun kom bagfra med sin ejer, og han fortalte, at hun trak som en hest, da hun fik øje på os – og hun havde jo nok set, at Diki fik noget fra min hånd!

Så fik de lige lidt løbetur og leg med hinanden, selv om Cleo var i snor og Diki kunne løbe fra hende!

Jeg kom til at tænke på, at jeg læste om en anden Tibbe-hvalp, der er kommet til at hedde “Indi-altså” i stedet for “Indi” ! Cleos navn kunne blive “For-fanden-Cleo”, som hendes ejer griner, når hun ter sig fjollet! Cleo er en pelshund ligesom Diki, en blanding af bl.a. Shih Tzu, mindre end Diki og helt lys cremefarvet, meget, meget sød!

En smule forår

Aj, det er et dejligt syn, som jeg har ventet på: de første Erantis:

Og så skal I lige se min gavtyv – Diki – som lynhurtigt entrer min seng, lige så snart, jeg forlader den!

Han sover det meste af natten i sin egen seng i soveværelset, og for det meste sover han, uden at jeg hører noget til ham.

Når jeg går i seng, vil han sommetider gerne op i sengen, men først når jeg har lagt mig – og nogle gange først, når jeg har slukket lyset. Jeg aner ikke hvorfor, men jeg tror, det er en lille “læg-nu-mærke-til-mig” demonstration 😉

I går aftes hoppede han op, mens jeg var ved at tage nattøj på, og så trampede han rundt på dynen! Der manglede noget: mine ben! Dem lægger han sig nemlig op ad, oven på dynen, og han lægger sig godt til rette, flytter på sig nogle gange, før han ligger stille, og så sover vi. Det er hyggeligt! (Ja, det er det, selv om jeg aldrig før har villet have en hund i sengen!)

Men han bliver der ikke. Sommetider hopper han ned, før jeg er faldet i søvn, andre gange ved jeg ikke, hvor længe han ligger der. Så tripper han forsigtigt hen over mine ben i mørket, hopper stille ned og lægger sig i sin egen seng. Det er OK!

Dygtig Diki!

Diki har været til sit årlige helbredstjek og vaccination. Det gik bare helt fint, han hopper selv op på først vægten (den viser lidt for højt – fy, ikke så mange godbidder!), og på hæve/sænkebordet. Han er rolig og (næsten) afslappet under undersøgelsen og får ros. Der er hverken lopper eller andet skidt, og han får megen ros for tænderne, selv om der mangler nogle (medfødt), de er fine! Det er dejligt. Kløerne bliver også klippet uden problemer, han vender sig ovenikøbet om, da bagbenene er klaret, det var da imponerende!

Jeg holder ham selv, det er han mest tryg ved, og det er slet ikke svært, så jeg er glad og stolt!

Så alt er heldigvis OK, han skal bare tabe 1 kg ca.

 

ØV-morgen

Vi var tidligt ude på morgentur, Diki og jeg, og det første stykke er via en temmelig trafikeret gade, hvor der, lidt senere, er masser af cyklister på vej til skole og arbejde (og hvor er der mange mørke cyklister, SUK!), men de var ikke ude endnu – heldigvis! For pludselig blev Diki urolig, og jeg kunne mræek noget omkring mine ben.

Det var en lille, formentlig meget ung, labrador, der frygtelig gerne ville lege med Diki – og den var uden snor og uden en ejermand i nærheden!

Det gik jo ikke, for den snoede sig om os, og jeg var virkelig bange for, at den skulle komme ud på gaden, hvor der kører mange biler, og den var sort, så ikke ikke så nem at få øje på. Jeg turde ikke kyse ad den for ikke at skræmme den, Diki var slet ikke interesseret, jeg tror, han kunne mærke min uro. Så jeg blev bare ved at sige “NEJ!”, selv om den var sød og ikke gøede. Normalt vil både Diki og jeg gerne snakke med andre hunde, men jeg var simpelthen nervøs, fordi der ikke var styr på den.

Endelig vendte den om og løb tilbage, og så hørte jeg et hyl! Så den er nok blevet straffet for at stikke af. Det er efter min mening ikke det, man skal gøre!

Resten af turen gik, som den plejer, fint.

Men så: katastrofe! Min avis var ikke i postkassen! Det kan slå mig ud, jeg bliver så arrig. Der er ikke nogen årsag til forsinkelse iflg. JP’s hjemmeside, så det er bare sjusk!!! Øv! Jeg får den refunderet, men jeg abonnerer ikke på en avis for at få penge tilbage (iøvrigt kun ca 2/3 af prisen), og det er 3. gang i løbet af de sidste måneder.