Jeg taber næsten vejret, når jeg ser sådan et træ i naboens have! Han var ved at grave sin hæk op, og så kunne man rigtig se det gamle træ med stammen pakket ind i efeu. Og så går det endda stærkt, for nu har han allerede revet alle de gule blade sammen.
For et par dage siden huskede jeg at lægge kameraet i lommen, da Whisky og jeg gik vores formiddagstur – det er også lige før, det blev for sent!
Vores tur går ned til Ring Sø..
..hvor han kan få lov at løbe løs og snuse..
..og bade – nu hvor der ikke er blåalger mere, som der har været det meste af sommeren.
Jeg skal helst kaste en pind så langt ud, som jeg kan..
..så er han klar igen!
Min smukke hund!
De smukke farver!
Og hjemme på gaden er farverne hjertegribende smukke – lidt endnu
Jeg er lidt blød om hjertet i dag, jeg kom heller ikke til Randers for at besøge Søren i dag, han får nemlig besøg af sin yndlingsnevø og hans kone, så jeg overlod besøget til dem, når de havde mulighed. Det vil glæde ham meget, ved jeg!
Til gengæld er der arrangeret lægesamtale for os i morgen formiddag. Jeg går ud fra, at det går ud på at finde ud af, hvad der skal ske nu. Søren er ikke blevet meget bedre på de 12 dage, han har ligget der. Det skulle have været “et par dage”! Som jeg fornemmer det, er der ikke effekt nok af behandlingen, og så er spørgsmålet, om der er mere behandling mulig, og om han skal blive der?
Jeg er helt afklaret: jeg vil helst have ham hjem nu! Han skal hjem i sin egen plejeseng, i sine egne omgivelser, med sit eget TV, DVD-er, film og de programmer, han gerne vil se. Med besøg af familie og venner, og med den pasning, jeg kan give ham sammen med den hjemmepleje, vi er fortrolige med.
Det kan godt være, det bliver svært, men jeg ved, vi kan få flere besøg og flere hjælpemidler. Også akut. Det må nødvendigvis være bedre for Søren, og vi ved jo godt, at han ikke bliver rigtig rask, så det handler om at gøre det så rart for ham som muligt.
Og jeg? jeg vil heller ikke “nøjes med” at sidde med strikketøjet ved siden af sengen nogle timer.