Vi sad ellers lige i går og snakkede med naboerne om, at snegleplagen ikke var så voldsom i år. Vi har ellers i årevis ført en hård kamp mod de modbydelige “dræbersnegle”, som vi har haft i tusindvis – HVERT år!
Men da vi gik hjem, fik Søren lige øje på en kæmpestor én midt i en stor aurikel, og han verfede den ud på fliserne med stokken, så jeg kunne sprøjte den med det middel, vi altid har stående klar.
Bagefter gik jeg en runde i den regnvåde have og fandt uden at lede mindst 30! Og jeg har aldrig set dem så store og fede før!! Puh ha, hvor ulækkert. De fik allesammen et skvæt!
Så i morges tog jeg endnu en tur, efter at jeg havde hejst flaget (vi flager på sommersøndage).
Og der fandt jeg bl.a. denne. Så ind og hente sprøjteflasken, sådan en ganske almindelig blomstersprøjte.
Pas på snegl! For i denne sprøjte er der en blanding af 3-dobbelt salmiakspiritus blandet med vand i forhold 1 – 10. Det virker, skal jeg hilse at sige!
Sneglen dratter omgående om og dør på sekunder. Den bliver til en slimet klat, og ovenikøbet kan man se, at dens artsfæller bliver dårlige, når de æder den!
Men det kræver jo, at man ser dem, og vi ved, de gemmer sig, så vi må vist have sneglegiften frem og strø ud. Vi gider ikke det skidt!
Det første år, vi havde dem i haven, talte Søren dem, når han samlede dem op for at slå dem ihjel i en spand med vand og benzin, og da talte han over 16.000 på en sommer! Så vi havde ikke salat i haven i nogle år, og vi havde store problemer med at plante sommerblomster, for de blev ædt!
Dette middel kombineret med sneglegift, der strøs ud på strategiske steder, virker, så vi har ikke haft ret mange de seneste år.
Advarsel: man skal ikke sprøjte dem på græsplænen, men skubbe/skovle dem ud i jord, for salmiakspiritussen giver gule pletter på græsset, men omdannes iøvrigt til gødning.