Nej, vi flager ikke, for det er Whisky, der har 5 års fødselsdag, men derfor kan jeg jo godt ønske min trofaste ven til lykke!
Han har lige mistet en legekammerat, naboens søde og sjove lille ruhårede “grav-terrier”, som desværre omkom under kritisable forhold, mens den var i pension! Det må altså ikke ske sådan noget, når man for en gangs skyld rejser på ferie og finder den bedst mulige (og dyreste!) pension til sin lille ven, og så passer de ikke ordentlig på den!
Jeg fik lokket Søren med ud på altanen, så han kunne få et glimt af sin smukke have og sine elskede rhododendron.
Det har altid været Sørens have. Jeg har bare nydt den, men han har brugt uendeligt mange timer på at anlægge og vedligeholde haven.
Da vi kom hjem fra Grønland i sin tid og købte vores første hus i Klarup ved Aalborg, sagde han, at han var ikke havemand, så haven skulle anlægges, så den passede sig selv! Det ændrede sig!
Jeg tager ud på en lille havevandring, som den ser ud lige nu.
Og her er også én, der elsker haven!
I morgen skal flaget op, det er vores 45 års bryllupsdag!
Søren havde lagt mærke til det, men nu fik jeg også beviset: Whisky kan kende forskel på de 2 dørklokker, som for mig lyder ens! Da naboen kom for lidt siden, var jeg sikker på, at det var Søren der ringede efter mig og var på vej op ad trappen, idet jeg fortalte Whisky, at han ikke behøvede at gø, for det var jo Søren, der ringede. Men hunden vidste bedre, og ganske rigtigt stod Ellen udenfor døren!
Da Søren lidt senere ringede, sagde han ikke et kvæk! (eller wuf!)
Det er da utroligt!
Ellen kom forøvrigt med den top til puttetæppe, som hun har pillet pap ud af, det har været er stort arbejde, for det er små skabeloner. Det bliver et sødt tæppe.
Grønt er et vidt begreb! Jeg har samlet en hel masse af mine grønne stoffer/rester og suppleret op, så jeg synes, de kan bruges sammen. Det må gerne blive temmelig tæt med en lille smule lyst og lidt lilla/rosa. Det er den gamle leg med stofferne, som jeg elsker.
Gad vide, hvad min smukke, tålmodige ven tænker om det, jeg laver? Han er i hvert fald meget opmærksom.
Vi har i formiddag haft besøg af en læge og en sygeplejerske fra “Det palliative team” fra Vejle sygehus, og hold da op, hvor har det været en postitiv oplevelse!
Vi vidste godt, at de er specialister i at hjælpe uhelbredeligt syge til at få en bedre behandling og dermed en bedre livskvalitet, og det tror jeg på, at de kan hjælpe Søren med, efter de timer, de var her sammen med den hjemmesygeplejerske, som kommer her mest.
De kom omkring rigtig mange ting i forhold til sygdomsforløbet og alt muligt andet i vores forhold, liv, børn. Og de stillede specielt spørgsmål ved, hvorfor det roligt fremadskridende sygdomsforløb, Søren har haft siden sommeren 2008, pludselig tog sådan et dyk, som også sygeplejersken kunne beskrive.
De vil nu lægge den medicinske behandling noget om, så Søren ikke får så meget morfin, men andre ting, som de har gode erfaringer med. Der er flere slags medicin, som skal erstattes af andre medikamenter, så nogle bivirkninger undgås, der skal tages nogle blodprøver og laves nogle analyser på forskellige ting, og de fortalte også om resultatet af den scanning, Søren har fået for knap 14 dage siden, som viser, at den strålebehandling, som han er indkaldt til om 14 dage, vil kunne hjælpe ham meget og måske helt tage hans smerter.
Det blev også slået fast, at han kan få liggende transport til de forskellige behandlinger, en af mine bekymringer, for jeg kunne ikke forestille mig, hvordan han kunne holde til at sidde i en bil.
Endelig bliver der en “åben indlæggelse” på Horsens Sygehus til, hvis det bliver nødvendigt i forbindelse med kortere undersøgelser, eller i akut tilfælde. Der havde vores læge ellers fået oplyst, at det kun kunne blive på Randers Sygehus, han kunne få “åben indlæggelse”, hvilket var fuldstændig uacceptabelt i både mine øjne og hjemmesygeplejerskens, der er dælme langt til Randers! Jeg kunne forstå, at det er et tilbagevendende (og uforståeligt) problem i Region Midt, men at netop Det palliative team har været helt til tops i systemet og fået slået fast, at det kan være P6 i Horsens.
Så humøret er rigtig godt i det lille hjem! Og nu har vi de 2 fagpersoner som faste kontakter udover hjemmesygeplejersken og vores egen læge, de følger op på det med jævnlige telefoniske samtaler og besøg, så vi føler os i gode hænder. Der var også tid til at spørge til mig og hvordan jeg har det og klarer det, det er jo dejligt.
Og sidst på eftermiddagen henter jeg Whisky hjem, så må vi se, hvordan det går med at vænne sig til, at der kommer nogle fremmede mennesker her i huset. Han skal jo bare lære dem at kende og helst lære at styre sin begejstring!
Det har voldt os store spekulationer, hvordan Søren skal komme til Horsens sygehus i morgen til den MR-scanning, som han endelig blev indkaldt til, efter at han var”blevet væk” i deres system, så der er gået næsten en måned, fra den blev bestilt. For med defekte bremser kan jeg ikke køre ham, og pga weekenden er det for sendt at bestille en Falck-kørsel igennem sygehuset. Men nu ringede ældste søn, at han kommer og kører sin far, for han er blevet beordret til at holde nogle af de mange feriedage, han har til gode, fordi han var sygemeldt så længe efter sin hofteoperation. Og han kan godt nå at være her inden. Det lettede!
I det hele taget er stemningen lidt lettere i dag, for nu har Søren det forholdsvis godt og ingen smerter, efter en skrækkelig aften og nat med mange smerter og voldsomme svedeture, hvor jeg måtte skifte hans pyjamas og sengetøj 2 gange. Og hvor det nye morfinplaster løsnede sig, så det også måtte skiftes før tiden.
Igen har vi haft hjemmesygeplejerske, og igen har vi haft en positiv oplevelse med et forstående og tålmodigt menneske, der lyttede og gav gode råd. Måske er morfinplastre en for lav dosis, men nu ved vi, hvor meget supplerende han må få. Og igen blev vi opfordret til bare at ringe, og der blev lavet aftale om, at sygeplejersken kommer og skifter plastret, selv om jeg godt kan gøre det. “For det kan være rart, at der kommer en fagperson fast”!
Jeg fik også gode råd om, hvad jeg måske kan lokke Søren til at spise, når appetitten er lille, og jeg fik opskrift på en proteindrik, der er både billigere og smager bedre, end den dyre, man kan købe.
Hjemmelavet proteindrik: ½ kærnemælk + 1/4 piskefløde + 1/4 juice + sukker, evt. suppleret med blendet frugt fra fryseren.
Så Whisky og jeg lagde formiddagsturen forbi REMA og købte ind af kærnemælk, piskefløde, juice og svedskegrød, som var blandt det anbefalede. Det gled ned! Og humøret er meget bedre nu, hvor han har bedt om rå gulerødder!
Jeg ville forresten ønske, at jeg havde haft kameraet med på vores tur, for vi mødte en flink mand med en skøn hvid golden retriever, som fik lov at lege med Whisky. De fleste hunde og ejere er betænkelige pga hans størrelse og voldsomme iver, men 1-årige “Louis” havde leget med Grand Danois i går uden at lade sig imponere, så Whisky ku’ bare komme an! De tumlede rundt både på engen og ude i søen begge 2, det var herligt. Men pludselig kunne jeg se, at Whisky var kørt træt, så han kom villigt og fik snor på, da jeg foreslog ham at gå hjem. Det er han ellers ikke meget for, når der er nogen at lege med.
Det er så smukt derude i haven. Og vi er meget flittige til at fodre fugle, har flere automater med nødder og forskelligt frø, samt et foderbræt, og vi smider også æbler. Og vi følger meget med i hvilke fugle, der kommer. Af en eller anden grund kan Whisky ikke lide solsorterne, men de er også nærgående, når de hopper rundt lige for næsen af ham og samler det, de andre skubber ud eller ikke vil have.
Der er masser af mejser, bogfinker og skovspurve, dompapperne er ikke kommet endnu.
Der lød et ordentligt brag mod terrassevinduet, og der sad ganske rigtigt en bogfinke neden for vinduet, fuldstændig groggy!
Der sad små dun på vinduet, og dens ene vinge sad lidt mærkeligt. Jeg stod længe og kiggede på den, men den sad fuldstændig urørlig! Jeg har set det før, og nogen gange synker hovedet ned på siden, og så er den død. Men denne sad som stivnet, mindst 10 minutter, måske mere.
Jeg kunne liste terrassedøren en lille smule åben, så jeg kunne tage billeder, uden at den ænsede mig, og jeg ventede for at se, om den livede op. Da jeg lukkede lidt mere op, drejede den pludselig hovedet, samlede sig sammen og fløj væk! Godt, der ikke var en kat i nærheden.
Vi har haft velkomment besøg fra Brøndby i weekenden, yngstesønnen og svigerdatteren. “Cæzar” deres dejlige rottweiler var i pleje i den hundepension, som vi også bruger, ikke så langt herfra, for det er for voldsomt med de 2 hunde sammen en hel weekend – de vil jo lege, og de er store og stærke, så de kan vælte huset!
Men Cæzar blev hentet, så de kunne lege lidt sammen, inden de kørte hjem igen. Det foregik udendørs i sneen, og det er tydeligt, at Whisky ikke længere er “den voksne” i forhold til den yngre hund. Cæzar finder sig ikke i at blive hundset med, selv om Whisky hidser sig op og jagter ham. Heldigvis er ingen af dem det mindste aggresive, og havde de været sammen lidt længere, var de nok faldet til ro.
De er så dejlige begge 2!
Vi er så spændte på, om apparatet virker! 
Vi troede, at det virkede, for han var så stille i går aftes, men det må have været rent psykologisk (!) eller fordi han ikke brød sig om det, der sidder der foran på halsen! For da jeg ville teste, kunne jeg ikke forstå, at den lille lampe ikke lyser! Det viste sig, at vi kun havde lagt 1 batteri i stedet for 2. Så apparatet virkede bare slet ikke! Det gør det så nu, i hvert fald lyser lampen! Men han siger ikke noget – så vi må vente i spænding!
Han er en utroligt sensitiv hund. Han mærker alle forandringer og aflæser vores kropssprog fuldstændigt. Han ved, vi skal i byen, før vi selv ved det (næsten), han forstår rigtig meget af, hvad vi siger – jeg skal f.eks. stave, når jeg siger: han skal have renset ØRER, ellers er han væk som et lyn!
Så han er helt sikkert klar over, at der foregår et eller andet, og han er heller ikke i tvivl om, at det er ham og hans “apparat”, det drejer sig om. Så vi skal nok bare slappe af og lade som ingenting. Nu kan vi da i hvert fald gå en tur i det mørke, sure vejr!
