Og posten kom med…

Posten kom med 2 spændende småpakker i dag. Den ene var bestilt – den anden var helt uventet.

Overraskelsen var et lækkert nøgle NORO Silk Garden Socks i fantastiske blå/grønne farver fra Ann i Vancouver som tak for kopier af strikkeopskrifter, hun ikke kan købe derovre. Det havde hun ikke behøvet, men TAK ! Jeg har ikke prøvet dette garn før, det glæder jeg mig til – skal lige bestemme, hvad det skal bruges til – i hvert fald noget særligt!

Den ventede pakke er et forsøg, som vi er meget spændte på. Vores dejlige hund “Whisky” har altid været meget “noisy” (det var forresten Ann’s mand Ole, der kaldte ham det, allerede da han var 5-6 måneder gammel), og han gøer unødvendigt meget af alt muligt.

Så nu skal vi prøve, om dette hjælper? Det er en slags mikrofon, som han har i en blød, elastisk strop om halsen, og når han gøer, vibrerer den og udsender en hyletone, som vi ikke kan høre, men som skulle distrahere ham.

Vi kan allerede konstatere, at han stopper sin gøen meget hurtigt, så det ser ud til at virke!

Købt via internetauktionen www.qxl.dk

Dygtig hund!

Vores hund er helt bestemt dejlig – og klog!

Vi får mange beviser for, at han forstår alt, hvad vi siger til ham eller til hinanden, og han er en mester i at aflæse kropssprog. Vi skal ikke engang tænke på at skulle ud, før han er der i håb om at skulle med.

I går var jeg i Fredericia hele dagen for at hygge mig med Ebbe, der havde været til en halsundersøgelse på Vejle sygehus, så Søren gik både formiddags- og eftermiddagstur med Whisky (lægen siger, han har godt af det). Den ene tur gik op i byen for at besøge posthus mm, og Whisky havde meget travlt med at snuse og undersøge de fremmede steder, så Søren var ved at blive lidt utålmodig.

Indtil en ubekendt dame spontant råbte tværs over gaden: “Sikke dog en flot hund!”

Så rankede Whisky sig, rettede ind og gik upåklageligt og med flotteste holdning resten af vejen hjem!

Er det Sørens stolthed, der afspejler sig og mærkes lynhurtigt af hunden, eller forstår han?

Han er en skøn hund!

Hund på sprøjten

Det er jo ikke noget problem at give en hund medicin, når han ligefrem slikker det i sig fra doseringsprøjten!

Whisky har haft frygtelig tynd mave i nogle dage, men denne her pasta + diæt af kogt ris og kylling hjalp. Så vi behøver ikke at være nervøse for uheld med en-alene-hjemme-hund, når vi skal til sølvbryllup. Der er heller ingen uheld med ham iøvrigt, for han hyler og danser rundt, når han skal ud, så vi ikke kan være i tvivl!

Og jo: brudekjolequilten er færdig! Fotografering senere i dag.

En tyveknægt

 

Det er tirsdag og skraldemanden kommer tidligt, ham kan Whisky bestemt ikke lide, så huset runger af de skæld-ud, skraldemanden får! I dag er det mørkt så tidligt, så det er godt, Whisky og jeg kender vores lille morgentur i “skoven” så godt, at vi næsten kan gå der i mørke.
Han lavede ellers et nummer med mig i går aftes. Da han var yngre, var han slem til at stjæle, hvis der stod noget på køkkenbordet, der duftede indbydende. Han er jo så stor, at han sagtens kan. Det ved han bestemt godt, han ikke må, og nu gør han det ikke mere – Hm! altså, det troede jeg! For mens jeg ryddede op efter aftensmaden og vendte ryggen til, var fristelsen for stor. Jeg nåede knap nok at konstatere, at der manglede et stykke lun medisterpølse på det fad, der skulle i køleskabet, før jeg kunne se på ham, at der var noget galt. Han LUSKEDE med halen mellem benene ud og gemte sig i bryggerset. Jeg kunne heldigvis skælde godt og grundigt ud, det dur jo ikke at grine, som jeg i andre situationer er lige ved, når han gør noget galt og hans kropssprog viser, at han ved det. Han holdt sig ude af syne hele aftenen!

Sol og vand – levende fisk og oddere

En levende fisk i hånden!

– til dem her – odderne i AQUA

Leg med vand

 

 

 

 

 

– og en masse andre børn, som samarbejder om vandløbet i sluserne. Det er lidt sjovt at studere dem, for der er altid 1 el. 2, der overtager styringen og organiserer – også i den alder!

– gynger blir man aldrig for stor til

 

 – og dog: når broen gynger under én, er det rart at ha’ en storebror som back up!

 

– men at røre en fisk i vandet var alligevel det blødeste!!!

 

Vi havde en rigtig god dag i AQUA

Det dejligste vejr – vi fik ligefrem røde kinder, og oplevede en masse.

Morgenritualer

Mon ikke alle har deres morgeritualer? Når jeg har fået kaffemaskinen sat i gang og te-vand sat over, er det første den lille “morgentissetur” med Whisky. Lægge avisen fra i går i naboens postkasse, turen gennem “skoven” = læhegnet mod landevejen, hvor han går uden snor og rigtig kan snuse og gøre, hvad han skal, og så hente den friske avis i vores egen postkasse.

Whiskys morgenmad

Whiskys morgenmad

Så står Whisky pænt på bagtrappen og venter, til jeg kommer med hans morgenmad, som er en rå grisehale! Den renser tænder og gnaskes med stor fornøjelse.

Hvor er her stille og tomt

Hvor er her stille og tomt

I dag som hver morgen i denne uge slår det mig: hvor er her tomt!
For fugleburet, hvor der plejer at være kvidren og larm, så snart vi viser os, det er helt stille – det er godt nok mærkeligt! I morgen bliver det brudt ned og fjernet, det er meget godt.

Så kan jeg nyde min egen morgenmad og nogle krus te i selskab med avisen, og kald mig bare skør, men jeg skal altså lige strikke lidt, mens jeg læser! Jeg elsker den stund, det tager, og i øjeblikket, hvor jeg syr så meget, er det dejligt at røre pindene til en strømpe, det skal der ikke kigges ret meget på.

Morgenavisen og pindene

Morgenavisen og pindene

Jeg kan som regel nå det, inden Søren får øjne!

God morgen!

Undulaterne flytter på plejehjem

Flyttetlæs

Flyttelæs

 

Jeg ved, at jeg vil savne dem! Men beslutningen blev taget i foråret (før Søren blev syg), det skulle være sidste sæson med undulaterne, som jeg har haft i over 30 år! Og iøvrigt også nogle år som helt ung, hos mine forældre. Jeg har altid gået meget op i at passe dem, kendte de enkelte individer, passede redekasserne og forlængede ynglesæsonen med kunstigt lys, sørgede for at beholde de farver, der var spændende og havde efterhånden en flot bestand. Men der er meget arbejde ved dem, og hvis jeg skulle have fortsat, skulle buret have været repareret inden vinteren.

Og nu fandt vi så en rigtig god ny bolig til dem, idet et af plejehjemmene her i byen har en stor voliere, hvor der har været fugle, men nu kun er nogle få høns. Plejehjemspersonalet vil gerne give beboerne noget livligt at se på, og nogle kan også have glæde af at deltage i pasningen. Beboerne har stemt om og vedtaget idéen, så i dag var dagen, hvor alle 30 undulater samt den lille dværgvagtel blev indfanget her til morgen og kørt op til plejehjemmet.

Buret gøres klar

Buret gøres klar

 

Søren hjalp med at sætte grene og pinde op (drlv om det var lige ved at være for meget for ham), samt de gynger, han selv har lavet og medbragt, så de har noget, de kender og er glade for. Og de første beboere kom hurtigt til i det dejlige vejr for at se til og kommentere.

 

Og så flyttede jeg dem ind under stor opmærksomhed! De får rigtig god plads, meget mere end hós os, og så har vi endda kun taget ½ voliere i brug, mens hønsene går i den anden del. Senere kan de få lov at flyve i det hele.

 

 

 

Jeg håber at alle parter får glæde af hinanden og vil nyde at besøge dem!

 

Nu falmer skoven

Vi bliver lovet efterårsstorm, men endnu er det rigtig skønt og klart efterårsvejr. Jeg elsker, når farverne skifter til glødende gyldne, brune og røde efterårsfarver. Den første frost mangler endnu, før det skifter for alvor, men i haven, hvor nogle træer og buske er af fremmed æt, er det slået igennem.

 

Vi er så heldige at bo op mod et grønt område, der danner flot baggrund for de smukke buske, så der bliver dybde i den flotte have, som Søren har arbejdet med i mange år.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Også byplanlæggerne var forudseende for 30 år siden, da dette kvarter blev bygget, så vi har flotte træer og obligatoriske bøgehække i udstykningen.

 

Whisky havde en heldig dag i dag, da vi på vores formiddagstur mødte en af de hunde, som ikke er bange for hans størrelse, selv om den kun er ca 1/3 af Whiskys størrelse. Bajads er en livlig lille “Mini-collie” (det hedder racen ikke, men det ligner!) knap så gammel som Whisky, men kæk og frisk, og de mødes jævnligt på lufteture og accepterer hinanden.

 

 

 

 

 

 

De kan f.eks. godt enes om at lede efter godbidder side om side!

Nye tæer

Nye tæer i et par ellers ikke slidte hjemmestrikkede sokker kunne jeg lige nå at strikke til en film, jeg havde optaget fra i forgårs. Det var en vidunderlig film, den svenske “Som i himlen”, der blev sendt på DR2 onsdag. Jeg var glad for at jeg havde gemt den, der var nogle utroligt gode skuespillerpræstationer, skøn musik og en masse at tænke over!

Hvordan kan det være, at Whisky i den grad forstår at bringe sig i fokus, når jeg skal fotografere et eller andet, som jeg lægger foran vinduet?

 

 

Nå, men det kunne jo godt være, jeg skulle have nogle nye sokker, så jeg har været på lageret og finde nogle smukke farver Kaffe Fassett garn, inspireret af en mail i dag, der fortæller om en udsendelse lørdag den 11. på DK4 om Kaffe Fassett. Den må jeg se, han er ikke kedelig!

Farverne lover godt.

Terapi

Jeg har været på sygebesøg i dag hos min veninde, som nu er rekonvalecent hos sin datter efter igen at have været indlagt, fordi hun ikke kunne klare sig selv efter operation og for hurtig hjemsendelse.

Hun er i bedring nu, men meget træt og slap. Jeg læste i forgårs i Jyllands-Posten, at nogle kommuner forsømmer at tilbyde ældre patienter relevant genoptræning efter indlæggelser el.a. længere sengeleje, som meget hurtigt medfører kraftesløse muskler. Det har hun heller aldirg hørt noget om, at hun kunne få! Hun har nu fået løfte om hjemmehjælp, når hun kommer hjem igen, men der gik flere dage, hvor hun lå hjælpeløs, inden hun blev indlagt på sygehuset igen.

Nu bor hun så hos sin datters familie, hvor hun kan hygge sig med den dejlige norske skovkat “Ronja”, mens de er væk om dagen.

 

Det er utroligt beroligende at nusse sådan en kælen, langhåret kat, der åbenlyst nyder, at der er nogen, der gider!

 

 

 

 

 

 

 

Jeg havde medbragt lidt terapi i stedet for en blomst, nemlig nogle nøgler strømpegran, pinde og opskrift, så Mormor kan strikke strømper til børnene. Det ved jeg nemlig, at hun har gjort før. Og selv om hun i første omgang ikke mente, at hun havde kræfter til det, så slog jeg op til et par spiralstrømper til lillepigen, og de første 10 cm var strikket, før jeg tog hjem.

 

Det var helt tydeligt, at det var dejligt at kunne lave lidt håndarbejde! Og der var heldigvis glæde og glimt i øjnene, så det skal nok gå fremad nu.

Og forresten blev jeg glad for at gense tæppet over benene, det er uundværligt og medbragt på rekreation!