Vi opdagede, at vi nu igen havde besøg af en spurvehøg ved undulaternes voliere i haven.
Det har vi haft før.
1. gang mente vi, at det var en gammel eller syg høg, der havde svært ved at finde sit bytte i naturen, for vi fandt den kort tid efter død i brændestablen.
Den næste var meget aggressiv – da vi prøvede at jage den væk, gik den faktisk til angreb på os, det var meget ubehageligt, jeg kan stadig fornemme kløerne i mit hår!
Denne her var heller ikke venlig!
Jeg stod heldigvis indenfor bryggersdørens rude, jeg stod der længe og tog flere billeder, og vi havde øjenkontakt!
Det kunne den åbenbart ikke lide, for pludselig fløj den direkte imod mig, ramlede mod ruden, men tog tilsyneladende ikke nogen skade, for den satte sig på risten lige nedenfor trinnet og nidstirrede mig! Desværre blev jeg forskrækket, så jeg fik ikke trykket på udløseren, da den fløj imod mig. Men her er den arrige gæst, som fortsatte med at skræmme undulaterne længe, inden den gav op – måske fordi jeg åbnede og lukkede døren hårdt nogle gange.
Men fascinerende var den da!