I dag fik jeg pakken fra min nisseven i Facebook “Patchwork for alle” gruppen. Gurli fra Møldrup sendte mig en pakke med dejligt, blandet indhold. Der var både patchwork mønster og flere stykker stof, fine hjerter og snolder til både Diki og mig. Samt et meget sødt brev – tusind tak!
Diki fik selv lov at finde nogle af kiksene, det syntes han var sjovt, så det kan vi godt gentage.
…er dødtræt!
De problemer, der har været med pc’en i et par dage, har irriteret, men nu skulle det være tip-top i orden med en ny Office pakke installeret og det hele scannet uden at finde fejl. Tilbage står at slette en masse mails, som er slettet tidligere, men som lå på serveren og derfor er dukket op i indbakken igen – der er lige lidt arbejde!
Mens min webmaster har fjernstyret arbejdet på min pc, var jeg til juleudstilling og julefrokost i Tibetanerklubben sammen med datter og svigersøn – på Pejsegården i Brædstrup.
Datteren og jeg var enige om, at det var meget nostalgisk – både køreturen dertil og at besøge Pejsegården, hvor vi har holdt mange familiefester, og hvor Søren og jeg i mange år (Søren flest) spillede bridge hver mandag aften. Jeg kunne ikke lade være at tænke på, at det var der, han spillede bridge for sidste gang, få dage før han måtte give op. Den aften blev han så dårlig, at han pga lungebetændelse og høj feber havde hallucinationer og spillede i vildelse, sagde han selv, da han kom hjem. 3 uger senere var det slut.
Det var lidt fantastisk, at det kunne lade sig gøre at holde udstilling med mere end 30 Tibetanere i alle aldre på et pænt hotel! Hvor var der mange flotte hunde, fint børstet og friserede, som løb rundt i ringen med deres “handlere”, men det meste af tiden sad i eller ved deres bure eller trimmeborde og ventede på deres tur.
Der var masser af flotte sponsorpræmier, og det var især godt at se flere ganske unge hvalpe, som havde deres debut og klarede sig flot, selv om det var svært at bevare opmærksomheden i den store forsamling af klappende tilskuere!
Jeg havde glædet mig til frokosten, for det plejer at være rigtig godt på Pejsegården, men det var det ikke denne gang. Det skyldte nok mest, at det var bestilt til kl. 14, og vi var først færdige med udstillingen 1 time senere, og det blev maden lidt “træt” af! Det var synd.
Diki var ikke med denne gang. Han udstilles ikke, og det er lidt kedeligt for ham bare at være passiv tilskuer. Og han er jo ikke ked af at være alene hjemme.
Men “mit gamle skrog” er træt! Det er trættende at stå i mange timer, og jeg havde tilbudt at køre derop, fordi svigersønnen har kørt og rejst mange, mange timer og kilometer den sidste uges tid i forbindelse med den film, han er ved at lave om Arlette Andersen, den sidste overlevende jøde fra Auschwitz, og de begivenheder, der har fundet sted i København og i Frankrig i ugen.
Så det er gået lidt hårdt ud over mine muskler, kan jeg mærke!
..det har jeg aldrig oplevet før: Diki sagde fra – også med et ordentlig skarpt “Bjæf / Rifff!”
Men det er i orden, og det syntes Cleos Mor også, for Cleo er helt vild med Diki og hopper op ad ham i ét væk! Og da Diki havde snor på, og Cleo ikke havde, kunne han jo ikke slippe væk.
Cleo var meget, meget lille bagefter og rullede om på ryggen! Så har hun lært det!
Cleo er en uimodståelig lille bomuldshund blanding på under 1 år, så hun skal jo lære at respektere den voksne hund – der er dobbelt så stor!
Men hvor blev jeg forbavset!
Min Hanne Falkenberg Ballerina nr. 2 er blevet færdig. Den første var i dæmpede blå farver – det er denne ikke!
Jeg har byttet mig til det originale kit for en anden trøje, der var alt for stor til mig. Denne er også , HF’ modeller er ofte store, og den er strikket i S, men jeg synes den er OK !
Jeg er rigtig glad for den. Og jeg er vild med farverne!
Og så har den en flot ryg!
Svigerdatteren tog en masse billeder – og Diki ville som sædvanligt også med!
Sådan ser vi Vild med dans!
Diki hopper op på min fodskammel og derfra lægger han sig op på mine ben – ÅH! det er dejligt, så bliver strikketøjet lagt til side, og vi nusser! (Men på bordet ligger et tæppe, der skal have lukkekant! Det kan vente)
Vi klarede det, Diki og jeg, men jeg havde også klædt mig på efter det – og det var faktisk ikke så voldsomt, som ½ time før, da jeg vågnede ved at høre gennem vinduet, hvordan det styrtede ned og trommede på taget.
Gamle bukser og min gode vind/regnjakke med hætten op var tilstrækkeligt for mig, og min dygtige lille hund tog sig ikke af regnen, hans pels er så tæt, trods klipning for knap 1 måned siden, at han traver lystigt af sted uden at lade sig gå den mindste smule på!
Så nu er han frotteret, og jakke og bukser er skiftet ud med noget tørt, så nu tror jeg, det bliver sy-dag i dag! Det gør ikke noget.
Pia har sendt mig en tung pakke med 7 fine toppe til puttetæpper, som hendes mor Inge har syet.
Og hvad var det, Diki kunne lugte? Det er så sødt, at nogle sender guffer med til ham! Tak! Han er begejstret.
Det ser ud til, at mine mangeårige ønsker bliver opfyldt – nemlig at få overspillet Sørens gamle smalfilm, så man kan se dem digitalt – på DVD regner jeg med, på længere sigt.
Yngstesønnen eksperimenterer, og nu er Christian også gået i gang og har kopieret og lagt musik under en film fra 1971, hvor vi er i DK på ferie fra Grønland og besøger ZOO i København sammen med vores bedste venner og deres børn. Nicolaj var kun 1 måned gammel og lå i vennernes barnevogn, som vi lånte under ferien.
Jeg sidder og er helt rørt og bemærker, at selv om det klart har været Sørens hensigt at filme dyrene, så vi kunne se dem tilbage i Grønland, hvor vi ikke havde ZOO – eller TV – eller biograf – så er det jo børnene, jeg helst vil se ;-).
Og hvor er de fine! Jeg har selv syet Helles buksedragt og frakke!
Diki var med datteren og mig til udstilling i Tibetanerklubben i Årslev i dag. Diki udstiller jo ikke, og det gør Bodil og BeBe heller ikke, men det er hyggeligt at træffe så mange andre hunde af samme race – disse vidunderlige, flotte, lidt “skøre” hunde – og hygge sig med dem og deres ejere.
Blandt dem var Dikis mor Lukla og opdrætter Susan, der klarede sig rigtig godt i ringen og fik fine placeringer.
Det er slet ikke mig at løbe rundt i en ring, eller at style hunden op med den lange pels – men de er da flotte at se på, og det virker også som om hundene synes, det er spændende og gør sig umage med at gå og løbe flot. Som regel!
Og tilskuerne beundrer og applauderer flittigt, når rækkefølgen bliver præsenteret.
Diki syntes, det var spændende med alle de andre Tibber – ikke mindst den bedårende lille hvalp Mejse, som vi sad ved siden af, og som også var i ringen sammen med andre Tibbe-babyer.
Og ellers fik datteren lov at være hundesitter, mens jeg fotograferede – men han holdt godt øje med, hvornår jeg kom igen!
Iøvrigt havde Susan arrangeret en helt særlig velgørende aktivitet, hvor først og fremmest hun selv, men også andre satte forskellige ting til salg til fordel for CAT-center i Nepal, der tager sig af gadehunde. Det fik god støtte, så der kom 2300 kr i kassen! Jeg købte hjemmebagte hundekiks, og datteren satte en masse af sine fine malede sten til salg til formålet! Det var en god dag.
..er hyggeligt!
Der var én, der sagde til mig i dag, at når hun ikke så noget på bloggen her hver dag, så var jeg nok ude at føjte!
Ja, det har jeg været i dag – jeg var på besøg i Brædstrup, hvor jeg besøgte Aktivitetscenteret Søndergården, hvor jeg har syet og strikket i mange år. Når HANNE’s Patchwork et par gange om året kommer og stiller butik op, kommer jeg næsten altid. Så får jeg hilst på gamle veninder, både patchworkere og dem, der spiller bridge inde ved siden af – det var det hold, Søren startede, da han gik på pension.
I dag var der ikke så mange, de var ikke rigtig kommet i gang pga den forlængede sommer, sagde de!
Men jeg fik da en hyggelig snak, og jeg havde også “stævnemøde” med et par tæppetanter, som vi plejer – så har de færdige puttetæpper med til mig, og jeg har UFO’er, blokke, vat og bagsidestof med til de tæpper, påbegyndt af andre, som de gør færdige.
HANNE havde en stor pose med til mig fra nogle af sine kunder: 50 blokke til tæpper, som Lisbeth snuppede med det samme! og en pose med søde, lyse blomstrede restestoffer fra en anden kunde.
Da jeg kørte derfra havde jeg kurs nordpå, hvor jeg ville besøge Gårdbutikken Katrinelund efter garn til den sweater, jeg er ved at strikke.
Men jeg slog lige et lille slag ned forbi vores gamle hus for at se, hvordan det stod til. Det er nærmest ved at gro til i høje buske og træer, de nuværende beboere vil gerne have natur! Søren ville ikke bryde sig om det – men det er jo ikke vores hus mere, jeg solgte for 3 år siden, og jeg har aldrig fortrudt. Jeg ville ikke selv kunne holde den store have.
Jeg var så heldig, at min gamle nabo, som jeg så meget til, især efter at vi begge 2 blev alene, lige var ved at cykle op i byen, men jeg fik dyttet ad hende, så hun stoppede (Jeg har aldrig før dyttet med denne bil, så jeg hamrede flere gange, før den gav lyd 😉 ).
Vi fik lige en ½ times hyggelig udveksling af nyheder – tænk hun er netop gået på pension, men efter en måned må hun gerne tage arbejde igen på sin mangeårige arbejdsplads og arbejde nogle timer om ugen, så hun stadig kommer ud, men på mindre tid, og på den måde har økonomi til at blive i sit hus! Dejligt for hende.
Da jeg var ved at køre igen, kom en af de andre naboer hjem efter sin hunde-luftetur, og hunden, som er et krøllet “kryds” i samme farver som “Bodil”, kom langsomt nærmere og kiggede undersøgende på mig. Da jeg så kaldte “Sacco”, fik den fart på – hold da helt op, hvor blev den glad, den ville både nusses og hoppede op ad mig! Den kunne i hvert fald huske den gamle nabo efter 3 år! Jeg blev helt rørt.
Det var dejligt at gense de gode naboer, og når nu Jette er gået på pension, er det nemmere at ses – håber jeg!
Jeg nåede også Katrinelund, og Lene havde det garn, jeg mangler. Men jeg skulle selvfølgelig også kigge lidt i butikken, og jeg faldt pladask for disse smukke trøjer, som er nyheder…
…til voksne
…og til børn.
Jeg nøjedes med at fotografere dem, men dette smukke sjal fra Filcolana købte jeg garn til, det bliver flot. Den gratis opskrift findes HER.
