Diki blev klippet i går af vores faste hundefrisør, Christina, som har Ruggaards hundesalon i Vejle.
Først vask:
Og så “vandsugning”!:
Han er ikke begejstret, men hun har et utroligt godt tag på ham (og andre hunde), så selv om han piver lidt indimellem, går det flot!
Så meget pels!
Men han bliver bare så lækker!!!
Jeg lagde mærke til forleden dag, at jeg kunne høre Dikis kløer på trægulvet – øv ja, de var blevet alt for lange, uden at jeg havde lagt mærke til det. Det måtte der gøres noget ved, og det er så heldigt, at hos mine dyrlæger er det gratis at få klippet kløer, når hunden er forsikret! Jeg har ingen anelse om, hvordan det hænger sammen, men det benytter jeg mig selvfølgelig af.
Så selv om Diki snart skal have klippet sin pelspragt, og samtidig får klippet kløer, så syntes jeg, at jeg svigtede ham lidt ved ikke at have lagt mærke til kløernes længde, man ser dem ikke pga af den kraftige pels, han har.
Så vi havde aftalt tid i dag, og det gik bare så fint! Han er ikke begejstret, men med mine arme omkring sig, finder han sig i det (han ville hoppe ned af briksen, hvis jeg ikke holdt om ham). Kløerne var godt nok lange, og veterinærsygeplejersken syntes, at vi skulle komme igen om en måned, så kunne hun klippe lidt mere.
Han er bare en lille skat, og nu har min samvittighed det bedre! Forresten benyttede jeg lige lejligheden til at få ham op vægten hos dyrlægen, og han vejer det samme, selv om jeg synes, han fylder lidt mere, men det er nok pelsen. Han er lidt for tyk – det ved jeg godt – men 10.4 kg er kun lidt for meget for hans art.
…selvfølgelig er Diki ikke halveret! men jeg fik børstet bagkroppen på ham i går, da jeg kom hjem, og det gik så fint! En is først og så klip med masser af “møsser” og forsigtighed.
Og han nød specielt at blive klippet omkring øjnene, det er vi gode til. Han ligger musestille, men jeg klipper med en frisørsaks mange små klip, både pelsen over øjnene og på snuden, hvor det vokser op ad.
Så tog vi bagkroppen bagefter, ryg, lår og ben, og det gik også godt. Så fik han en pause, og så fortsætter vi i dag ude på bordet på terrassen, i skygge under tagudhænget. Jeg har ladet tæppet og remedierne ligge, efter at have renset tæppet for afklip, så behøver han ikke være nervøs, når jeg samler sammen!
Diki har godt set, at jeg har lagt remedier frem til, at han skal børstes, og det er han ikke meget for! Så han har undgået mig hele formiddagen! Jeg har forsøgt at lade som ingenting, men han kender mig for godt, så jeg kan ikke lokke ham til mig!
Nu havde jeg besluttet at lade ham være og så tage ind på Depotgården nogle timer, så har han glemt det – tror jeg!
Men så kunne jeg ikke finde ham! Jeg kaldte og ledte ude og inde, men væk var han. Det var dog utroligt, for jeg havde lige set ham drikke frisk vand fra sin skål i køkkenet. Jeg er ret sikker på, at han ikke kan bryde ud gennem trådhegnet, og naboen, som sad ude i sin have og hørte mig kalde, havde ikke set ham.
Jeg kiggede under sofaen, under borde og i soveværelset, selv om døren ikke havde været åben. Og så ud i den lille terrasse-have igen.
Og pludselig så jeg en mørk skygge under en busk og en stor staude! Og der lå han, helt musestille! Så fik jeg ham endelig lokket frem, og vi er gode venner, jeg kunne fjerne vissent ukrudt fra hans pels med fingrene, uden at han undveg. Det var fint, jeg vil ikke skælde ham ud for at få ham til at komme, for han er ikke vant til at blive skældt ud, det er med det gode her i familien!
Nu er han træt, kan jeg se, og jeg må godt kæle for ham, som han ligger i sin kurv.
Men jeg ville jo også klippe hans pandehår, han kan jo næsten ikke se ud af øjnene, det generer ham, kan jeg se – men nu får han fred, så sover han nok hele eftermiddagen, mens jeg er væk.
Efter at jeg havde pakket puttetæpperne ud, har jeg brugt næsten hele dagen på at redigere billeder, og jeg er godt og vel halvfærdig! Alle tæpper modtaget lørdag kan nu ses på Projekt Puttetæppers hjemmeside, og på Facebook, og der kommer mange positive kommentarer. Det kan jeg godt forstå, for hvor er det smukke tæpper! Jamen tænk på, hvis de skulle gøres op i penge? Det kan slet ikke lade sig gøre, hvert eneste tæppe har en værdi på 1500 – 2000 kr i materialer alene, og dertil kommer den heldigvis gratis arbejdstid!
Jeg synes, det er helt udmærket, at børnene ikke har nogen anelse om, hvad sådan et tæppe, som de får som personlig kærlig gave, er værd i kolde kontanter. Men jeg tror, de fornemmer kærligheden, der ligger i det smukke arbejde!
Når jeg har travlt, er Diki helt klar over det, så han følger mig stilfærdigt fra rum til rum og finder en plads, han har mange hyggepladser – her ligger han lige nu – helt tæt ved mig:
Her er nogle få eksempler på smukke, søde puttetæpper fra lørdag – mange flere kan ses HER. I morgen kommer de sidste billeder.
Der er kun lige plads til Diki i enden af sovesofaen, hvor puttetæpperne nu er stablet op i 3 store bunker, efter at jeg har fået dem pakket ud.
På bordet ligger 5 sengetæpper.
Og nu skal tæpperne registreres til adresseliste, som følger med, når jeg kører til Fjordmark med dem en af de nærmeste dage. Lignende portioner er på vej til Kildemose og Skælskør med nogle af vore flinke tæppetanter! Hobro har lige modtaget 52 puttetæpper i sidste uge.
Jeg kom MEGET sent (eller tidligt) i seng i nat, for jeg skulle se den semifinale-håndboldkamp – UHA hvor spændende!
Diki kunne da godt nok ikke forstå, at vi ikke skulle i seng, men så tog jeg nattøj og slåbrok på og lod døren stå til soveværelset, så gik han selv i sin seng!
Da jeg gik i senge kl 4,00, hoppede han op i fodenden til mig, det gør han sommetider, men-men-men kl. 4.30 hoppede han ned og lavede sådan en larm, at jeg uden at tænke mig om lukkede ham ud i haven, som han bad om! Og så blev der larm! Jeg var ikke i tvivl om, at det igen var et pindsvin, som han formentlig kan høre grynte, for selv om det var mørkt, stod han et bestemt sted og var meget ophidset. Så mig i bare tæer ud og tage fat i ham og få ham ind, for han vækkede jo alle mine naboer, sådan som han skabte sig! – ja, det håber jeg så ikke, han nåede. Jeg fik kun et glimt af noget rundt, for jeg havde ikke lys, men det har sikkert været den hyggelige fætter, som jeg gerne vil have besøg af, for den siges at spise snegle. Den kan åbenbart komme under det hegn, der holder Diki inde!
Så jeg sov længe! Hele dagen er blevet forrykket. Men nu får jeg da lavet lidt, skiftevis med at jeg har set Viktor Akselsens flotte bronze-kamp – det var sørme flor af den unge mand! Og nu guldkampen, som så ikke var så vigtig for mig 😉 – men så strikker jeg på et tørklæde i vævestrik i batikfarvet garn, der er gået hen og blevet en UFO! – men det må gerne blive længere:
Og indimellem syr jeg på et puttetæppe, som en anden har syet blokkene til, det ser ud til at blive fint:
Jeg har haft travlt hele dagen, og Diki ved godt, hvornår jeg har travlt, og så passer han sig selv.
Men da jeg lige så slutningen af den spændende håndbold semifinale mellem Tyskland og Frankrig i min lænestol, siddende med armen på armlænet og hånden hængende, blev der lige pludselig listet et stk.legetøj ind i min hånd!
Så må der gerne leges! = kastes, hentes, afleveres igen! Nu var jeg afslappet, så kan vi godt lege, “Mor” !
Han er så sød og kærlig, og vi kender hinanden så godt!
Diki og jeg “sitter” for Bodil og BeBe – og vi hygger!!!
Det er næsten ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det – men her er 3 “Tibber” (Tibetanske terrier) i sofaen – og jeg er der faktisk også 😉
BeBe har gravet sig ned mellem 2 puder..
..og det endte med, at Diki fortrak til den dobbelte sækkepude! Så fik han den for sig selv 😉
En lille bitte gærdesmutte, som sikkert er kommet lige ud af reden (som jeg ikke ved hvor er), flagrede ind i min stue, mens jeg var ved at spise morgenmad.
Diki forsøgte selvfølgelig at få fat i det lille spændende væsen, men den landede heldigvis på min taske, der stod på spisebordet, uden at han opdagede det. Og det lykkedes mig at lokke ham ind i arbejdsværelset og lukke døren. Så kunne jeg lige så stille liste begge hænder omkring den – stiv af skræk, som den var – og lukke den ud, uden at jeg behøvede at jage med den.
Nu sidder den og sunder sig udenfor vinduet, jeg håber, den får samlet mod til at flyve videre.
Jeg har prøvet det engang før, hvor en hel redefuld gærdesmutte unger forlod den rede, jeg havde set i en klatrerose ved husmuren, forlod reden på én gang, og nogle af dem landede i mit skød! En enkelt fløj ind i stuen, og den måtte jeg jagte, så den fandt ud igen.