I dag er vandet kun 26 grader i poolen UH! hvinede Christina – men “drengene” hyggede sig:
Kategoriarkiv: Familien
Castle Alora
Udflugten i går gik til det højtliggende Castle Alora, der er en delvis ruin med en lille kirke. Det ser ud som om, den er ved at blive restaureret, men måske gået i stå p.t.?
Familien var ikke deroppe for 2 år siden, og de var i tvivl om, hvor svært, det var at komme derop – og det var meget svært! Det er meget, meget smalle og meget stejle gader, der kringler sig derop.
Uden GPS’en var det ikke lykkedes, og det var også med en vis bæven, at vi lod bilen kravle derop! Tilmed var der masser af biler parkeret langs alle veje! Men det lykkedes. Og det var det hele værd!
Det er en smuk ruin og meget flotte omgivelser + den lille kirke, som er åben. Der er også kapeller med indemurede gravsteder.
Vi kunne ikke allesammen komme helt op – jeg sparede benene for det sidste stykke, og der var ikke ramper til kørestolen.
En flot oplevelse og smuk udsigt til alle sider:
Christina var helt oppe sammen med sin Mor!
På udflugter har vi allesammen glæde af den taske, jeg har syet til kørestolen efter sønnens idé, Den er syet til at passe til den ekstra sidde-hynde, så han kan skifte, og den er foret med lækker forstof, så puden glider nemt, og så er der lommer i til indkøb eller f.eks. vand, når puden ikke er med, så vi kan spare på kræfterne. Bemærk den lille motor, der hjælper til! Der er dog situationer, hvor det ikke kan lade sig gøre uden Christians gode kræfter!
Tidlig morgenmad og sen aftensmad
Jeg var først oppe i morges og nød min te og et stykke brød ved poolen, før solen begyndte at brænde – det er den bedste tid på dagen, luften er så skøn!
En langs dags spændende udflugt (igen) – billeder kommer senere – sluttede med sen aftensmad samme sted som forleden i Alora, og det var igen dejlig mad:
Og se så et skønt skud sønnen tog af sine 2 dejlige børn med Alora by Night i baggrunden:
Flere billeder fra Ronda
Jeg fik lov at låne lidt flere billeder fra den smukke by Ronda af Christian, som har et super godt kamera og er rigtig god til at bruge det.
Fra højre foran slugten, der deler byen Ronda: Christian, svigerdatter Leonor, Christina og Farmor’en.
Udsigts-pavillonen fra den anden side af slugten.
Fra den anden side af broen – “pigerne” står i den brændende sol på den anden side.
Ufatteligt smukt “fra den anden side”.
Hjemturen ad snoede veje gennem bjergene fra Ronda til Alora.
Besøg i den spændende by Ronda.
Indrømmet – det var for varmt for mig, men først til sidst, så jeg nåede at beundre byen, naturen og især den meget specielle slugt, der deler byen lige i midten, hvor en bro, bygget helt tilbage i 1759 – 1793, er forbindelsesled. Imponerende bygningsværk!
Igen har Christian hjulpet med nogle af billederne.
Sønnen var inspireret af en TV-udsendelse med Jørgen Leth og Hans Pilgaard, der kørte omkring og bl.a. viste en vej bag om byen, så man kunne beundre slugten og broen frit:
Broen ses ca 1/3 fra billedets højre kant.
Og så var vi så heldige, at der var nogle i gang med “base-jumping” fra klippens kant!:
Det var ellers noget af en stroppetur, vi var ude på, for vi kørte rundt om det store bjergmassiv for at komme tilbage, op til byen – det havde sønnen regnet ud, at man kunne. Men sikke en rystetur på en meget smal og meget rå vej med store sten og huller – og endda igennem et flodleje – med vand i! Puh ha, men det lykkedes, og det var den rigtige vej (der var sikkert en anden vej, men ikke så spændende).
Der er et fint underjordisk P-anlæg i 3 etager lige midt i byen, så der parkerede vi, mens vi udforskede den lille, venlige bys shoppingmuligheder – de var ikke ringe! – og fandt en glimrende café, hvor vi fik serveret 2 slags Paella – med kylling og med Seafood (og en burger!)
Det smagte simpelthen skønt!
Allerede der var det ved at gå galt mig mht varmen – håret klistrede!
Men vi skulle jo hen og se broen, og heldigvis havde shoppingen resulteret i en solhat!
Vi piger forsøgte eller at overtale ham med det meget korte hår til at købe en stråhat, og de havde også hans store str., men det ville han ikke! Kasketten beholdt han ikke engang på.
Men Christian fik taget nogle gode billeder fra broen…
…før jeg næsten bukkede under for den brændende sol. Så vi kørte hjem – en anden vej, end vi kørte derop, og begge veje er ualmindelig smukke.
Hjemkørslen gik rundt og ned ad snoede bjergveje, det var spændende!
Aftenstemning fra Casa Cantares
Overskyet lørdag
Underligt at vågne til en diset dag med fin fugt i luften, men det gjorde ikke noget.
Vi kørte til Malaga og besøgte den Flotte Catedral, hvor familien havde været før. I mellemtiden har Christian anskaffet sig et rigtig godt kamera, og at han er god til at bruge det, kan ses på følgende billeder (minimeret af mig til skærmbrug):
Utroligt smukt!
Efterfølgende shoppede vi lidt – uden at købe noget, men Christina kigger på små rygsække – og har set mange! Nu var solen og varmen kommet igen, så det var tid til is-kaffe = Dunkin Coffee med forskellige donuts, uhm lækkert!
På vejen hjem købte vi ind i vores yndlings supermarked til aftensmad hjemme, bl.a. en anden slags Sangria, Serrano skinke og melon, salat, tomater, Mozarella og disse helt vidunderlige kæmperejer, som jeg meget gerne piller til alle:
Senere kørte Christian og hans Far en tur for at tage landskabsbilleder omkring “vores” domicil:
Hilsen til Mor
Han er i mine tanker hver eneste dag! Jeg savner ham selvfølgelig – vi er jo altid sammen og har været det i over 5 år.
Så jeg blev MEGET glad, da jeg fik en hilsen fra ham (og hans ene feriemor) i dag:
Diki har det dejligt sammen med sine 2 “kusiner” Bodil og BeBe, det er jeg ikke i tvivl om. Men han er en udbryderkonge, som hurtigt ser sit snit til at smutte ud af en dør, der står på klem!
I de 2 uger, vi er adskilt, er han dels hos familien, dels hos min nabo, som han kender rigtig godt. Der fandt han et hul i hegnet og rendte hjem i sin egen have! Han har aldrig gjort det modsatte! Så han må vist have hjemve
Skål i Sangria!
28 – 32 grader og egen pool!
Ingen skal have ondt af os – vi har ikke 47 gr. varme, vi “nøjes” med 28 – 32, men det er godt nok hedt i solen.
Så er det godt at have egen pool!
Vi spiser ude de fleste aftener:
Efter en varm og trættende dag i Malaga i går, købte vi ind til vores helt egen aftensmad med lækkerier:
Kæmperejer, tomatsalat med Mozarella, mini-pizza, små pølser, avocado, vandmelon og Sangria, indtaget på den overdækkede terrasse hjemme.