Som tiden dog går! I dag er det 23 år siden, min Mor slap os – noget modstræbende, for hun ville ikke fra os! Men meget syg var hun, så mine søstre og jeg ønskede kun for hende, at hun kunne få fred.

23 år!!! Det er ikke til at forstå. Den ene søster og jeg sad og holdt hendes hænder, det er noget, jeg aldrig glemmer, det var smukt. Jeg boede hos hende på plejehjemmet den sidste uge, og alle mine 3 søstre kom og gik, det var trods alt en smuk oplevelse.

Og 10 år senere døde samme søster alt for tidligt. 13 år siden nu, det er heller ikke til at forstå, vi var næsten lige gamle og gik for at være tvillinger, da vi var små – men hvor bliver årene dog af!

Nu har jeg samme alder som min mor, da hun døde, men jeg fejler heldigvis ikke noget!

Der er sørme en hel dag endnu, før Påsken er forbi, den må bruges til afslapning, havearbejde eller patchwork!!!

Jeg har været så heldig at være sammen med alle mine børn og børnebørn i løbet af Påsken – desværre undtagen min ene svigerdatter og 1 barnebarn, de skulle begge arbejde.

Påskebuket fra datterens have

I dag har datteren og hendes mand og 2 store drenge været her til en hyggelig påskefrokost. Jeg må indrømme, at jeg synes ikke, jeg helt klarer de gammeldags “ædegilder” mere, som vi ellers har været vant til, både i min og i Sørens familie. Jeg har tage min del af dem.

Men nu lavede jeg en lækker, ikke så voldsom, frokost med ting, jeg kunne overkomme, men som alligevel var dejlige – det syntes familien også.

Jeg prøvede bl.a. for første gang at bage “grydebrød” – det er nemt, selv om det tager 15 timer, det passer sig selv det meste af tiden, og det blev rigtig godt.

Sild, karrysalat med kryddersild, håndpillede skal rejer (det er altså noget andet end de løstfrosne), røget laks med røræg, og så en cheese cake med bær. Ingen frikadeller, steg, skidne æg m/bacon eller andre af de gamle retter – med ved I hvad: vi kunne ikke spise mere, så det passede fint.

Og Bodil og BeBe var med for at besøge Diki – hold da op, hvor var de glade for at se hinanden, og de leger så godt! De 2 yngste er ret pjattede med at tumle og småslås for sjov, Boldil ved ikke rigtig, om hun skal lægge sig imellem, for hun skal måske beskytte BeBe? Men nej, det er slet ikke nødvendigt, for de har det kun sjovt! Så nu flader Diki helt ud på gulvet – han er træt!

Som rosinen i pølseenden fik jeg lige en sød nyhed, for nu er det officielt, at min søde grand-niece og hendes dejlige kæreste venter barn til november. Det er hende, der klipper Diki, så nu må vi se, hvordan hun klarer baby + hundesalon? Men det er så dejligt for dem!

Min niece, som er Gudmor til Victor, havde inviteret til indvielse af hendes nye sommerhus, som hun har fået nøglerne til for mindre en 2 uger siden. Det ligger et sted, som vi slet ikke har været kendt med, syd for Kalundborg, med ikke alt for lang køretid fra København, hvor hun bor.

Det var jo spændende! Jeg kunne køre med Christian og hans Far derover, og tog toget hjem fra Slagelse, da de skulle videre til København, og Victor og hans Far og Mor holder hele deres Påske der og hjælper med praktiske ting.

Det er et dejligt hus, med god plads og en dejlig udestue og træterrasse. Det er imponerende, hvor meget, der fulgte med af inventar, masser af møbler, køkkentøj og alt muligt andet. Så det var lige til at flytte ind i. Der er også et fint anneks, hvor jeg skulle sove – dejligt, MEN jeg opdagede ikke, at der var en lille el-radiator, og det var mildt sagt meget koldt vejr, så jeg hundefrøs, indtil jeg fik lagt en ekstra dyne ovenpå min egen! Jeg overlevede!

Victor er helt vild med Christian, og Christian er så sød til at beskæftige sig med sin lille fætter, som lige har fået sin første rigtige cykel, men endnu ikke helt kan styre den!

Det var også Christian, der assisterede, da vi havde haft besøg af påskeharen, mens vi var en tur på stranden (skøn strand ud til Storebælt og Jammerland bugt).

Det er jo utroligt, så mange farvestrålende påskeæg, sådan en hare kan finde på at lægge! Som altid i vores familie blev alle æg delt op mellem Victor og Christian (samt en ekstra pose fuld til Christina, der ikke var med, fordi hun har fritidsjob.

..med de 20 år – så er du ikke teenager længere! Nåh, det har du vist ikke været et stykke tid, en rigtig voksen ung mand er du!

Tænk, at det er 20 år siden, jeg fik lov at være den første, der så det lille hoved komme frem! Det var en kæmpe oplevelse, som jeg aldrig glemmer.

Og nu er flaget hejst igen.

Vi ses senere i dag, jeg glæder mig.

…nå ja, det nye sygehus i Kolding er indviet behørigt – men familien indviede det igen i nat! Næstyngste barnebarn røg ind med blindtarmsbetændelse efter store smerter i 2 dage.

Det viste sig heldigvis, at den ikke var bristet – men det var tæt på, viste det sig, da han blev opereret sent i går aftes.

Mor’en var indlagt sammen med teenagesønnen, og de havde enestue og var rigtig godt tilfreds med forholdene. Så nu blir han snart frisk igen.

God bedring!

Sjovt nok kom jeg til at tænke på, at det er den første i familien, hvad jeg ved af, der har haft blindtarmsbetændelse. Både tilbage i tiden for de generationer, jeg har kendt, for min egen generation og vores børn.

…gør det ondt!

Desværre har 2 af mine børn store helbredsproblemer, og efter en travl messe-weekend måtte jeg rykke ud og hjælpe i den ene familie. Det er hårdt, når tingene går i hårdknude og virker uløselige.

Jeg vil gerne forsøge at hjælpe, men det er svært, og jeg synes, der er “nogen i systemet”, der svigter stort!

Jeg blev inviteret med til at spise pizza og “rutebil-lagkage”, da Christina holdt fødselsdagsselskab i går aftes for sine kammerater.

Søde og festlige unge mennesker – venner både fra folkeskolen, som Christina forlod sommeren 2016 efter 9.klasse, og nye venner fra gymnasiet, hvor hun går nu – og elsker det! Dejligt, at hun bevarer kontakten til de gamle venner, kan jeg ikke lade være at tænke.

Der er sket rigtig meget med hende, hun er glad og trives godt i det nye skole miljø, det er helt åbenbart.

Hun har også fået fritidsjob, lige for få dage siden, som kassedame i REMA 1000, det er spændende!

Og så har hun også fået kæreste! Så det går deruda’ !

Storebror og hans kammerat havde tilrettelagt computerspil for dem allesammen, hvor de skulle spille via hver deres telefon på TV’et. Men det var jo ikke for den gamle Farmor, så Diki og jeg kørte hjem til os selv – det er dejligt, at vi bor så tæt på hinanden, at det er nemt at ses, også for et kort besøg.