Som jeg skrev forleden, er ældstesønnen i gang med et kæmpestort arbejde med at digitalisere sin Fars gamle smalfilm – det tager tid, men det er sjovt, og det kan han gøre, når han lader apparaterne gøre arbejdet, mens han selv ligger på sofaen ind imellem pga sit handicap.

Da jeg besøgte dem i går aftes, så vi nogle af dem, han har spillet over og lagt på en ekstern harddisk, som han kan forbinde med TV’et, så vi kan se det i stort format.

Kvaliteten er ikke, som den ville være i dag, men smalfilmene er mellem 42 og 60 år gamle og vist mange gange, så de er slidte, og farverne er sommetider mystisk blålige!

Det gør ikke noget! Vi – mest jeg – kan huske dem og huske, hvad de viser, og nogle gange kan jeg sige, hvad der sker – før det sker!

F.eks. en ubetalelig lille stump film fra 1970 hvor de 2 ældste børn, 4 og 2 år gamle, hjælper med at vaske op i køkkenet i det ældre hus i Egedesminde (Asiaat), vi havde som tjenestebolig. Datteren vasker af, stående på en skammel, og lige pludselig kan man se, hvordan hun kniber benene sammen og hopper ned – hun skal selvfølgelig tisse med alt det vand! På plads igen fortsætter hun, men lillebror forsøger at komme op på skamlen – det gider hun ikke, men Mor kommer med en stol, som han kan stå på, og så får han et viskestykke og tørrer af, men – pludselig kan man tydeligt se ham få øje på, at der drypper vand fra tallerkenen ned på gulvet! Så ham ned fra stolen med tallerkenen i den ene hånd og viskestykket i den anden, sætter tallerkenen på gulvet og tørrer gulvet med viskestykket! Og derefter tallerkenen!

Jeg ved, det kommer, har set det mange, mange gange, men griner hver eneste gang! Det er utroligt hyggeligt!

Alle de digitaliserede film kan senere lægges på DVD eller hvad det nu bliver til, så alle i familien kan få dem. Det er godt nok smart.

En uventet invitation i eftermiddags: “Er du hjemme – hvad skal du lave i aften? – Jeg har købt for meget kød, vil du komme og spise karbonader?” – det var svigerdatteren, og ja tak, det ville jeg da gerne, jeg havde ingen specielle planer.

Og så viste det sig, at det var den særlige opskrift på karbonader, som stammer fra min mor – eller rettere: som min mor klippede ud af et blad en gang og sendte til mig i Grønland, den hedder “Forloren Peking and” – men i vores familie har den altid heddet “Appelsinkarbonader”. Der er blandet rosiner og reven appelsinskal i det hakkede svinekød, som er stegt som karbonader, med pandesovs af fløde og appelsinsaft, serveret med ris! Det var dejligt, og hyggeligt sammen med børnene og barnebarnets kæreste, hjemme fra vinterferie i hhv Norge og Frederikshavn. De havde savnet hinanden 🙂

…bliver nu overspillet til DVD’er – en gammel drøm!

Søren ville have glædet sig over det arbejde, som ældstesønnen nu er i gang med!

Sørens hobby, helt fra han var ganske ung, var at optage 8-mm smalfilm – senere super-8. Han brugte megen tid, var god til det og elskede at vise sine film (og var lidt irriteret, hvis jeg faldt i søvn – men jeg havde jo set dem mange gange!)

Der var enkelte at filmene, som han gerne ville have haft kopieret til DVD, men det er dyrt, så det blev aldrig til noget.

Han købte 3 brugte fremvisere og brugte en hel vinter på at dele familiefilmene, så hver af børnene kunne få en del af dem med sig selv. Men det er vist begrænset, hvad de er brugt!

Nu er det lykkedes ældstesønnen at skaffe et lille apparat fra USA, som kan kopiere filmene, så de kan lægges på DVD’er. Det glæder jeg mig utroligt meget til.

Der er, udover familiefilmene, flere spændende og rigtig gode film fra Grønland, f.eks. kongefamiliens besøg i Holsteinsborg (Sissimiut) i 1960, hvor daværende prinsesse Margrethe var i Grønland for første gang og deltog i kaffemik sammen med kongeparret – en offentlig begivenhed i det fri, som alle kan deltage i – og modtog flotte gaver. Og hvor der også er små pudsige episoder med Kong Frederik, der var noget plaget af sin podagra!

Den film har jeg længe ønsket at kunne forære museet i Sissimiut, for der må stadig være mennesker deroppe, der er med på filmen. Det, håber jeg, bliver muligt nu.

Men der er mange timers arbejde for sønnen og det lille apparat – heldigvis kan han hvile sig, mens apparatet kører! Og der er ikke noget, der haster.