Bordet er dækket til påskefrokost. Der er ikke så meget plads i mit lille hus, så de 4 store børnebørn kan godt sidde ved sofabordet – jeg tror faktisk, de synes, det er hyggeligt!
Så nu kan jeg koncentrere mig om maden.
Min dyrebare “husalf” har været her i dag, og jeg har selv plantet nogle krukker til med stedmoderblomster og plantet “brugte” løg ud i haven, så de forhåbentlig kan komme igen næste år.
Og da Diki var luftet, skulle jeg lige have en velfortjent kop kaffe – men så ringede det på døren.
Det var Christian og Christina igen + deres Far, som kom for at fræse min lille græsplæne for mos! Ja, Far’en kan jo ikke, men han kan “dirigere”!
Hold da helt op, hvor det fylder, når det bliver kradset op. Det blev kun til dette – ikke så gode – billede, men der var pludselig ikke mere strøm på apparatet!
Nu er min grønne spand fuld igen – med mos! Men hvor er jeg glad for deres hjælp!
Jeg har haft Christian og Christina på arbejds-besøg i dag. Hvor er jeg heldig, at de vil hjælpe mig! Og det er jo en af de gode ting ved, at jeg er flyttet her til, så det er nemt for os alle sammen.
De har ryddet op i baghaven – der lå en masse smågrene fra fældning af buskads, og visne planter fra vinteren, der ligger nu i store sække + i “den grønne spand”, som affaldsfolkene henter i morgen. Så nu kan jeg se frem til at plante lidt forårsblomster.
De blev forkælet med kaffe og en stor fed lagkage bagefter, og et par timers hyggelig snak. Det er dejligt at have dem for sig selv uden forældre eller andre familiemedlemmer. Så kan vi snakke om en masse ting, og de er jo nu en alder (19 og 15), hvor der er mange ting på tapetet, vi kan både snakke familie historier, uddannelse, bøger og meget andet. Og Diki var lykkelig, da de også gik en lang tud med ham! De lader ham bestemme, hvor de skal gå – det gjorde de også i sin tid med Whisky, i Brædstrup, og det fører sommetider sjove oplevelser med sig!
Det har været hyggeligt!
Det er lykkedes at komme igennem en blandet weekend uden kollisioner!
Familien har tage sin del i form af fødselsdag, overnattende sønnefamilie i den anledning, aftensmad i form af pizza fra det nærliggende pizzaria for 2/3 af familien – OG samtidig håndarbejsmesse i 3 dage for mit vedkommende. Og det hele er gået godt, så humøret er højt, selv om jeg indrømmer, at jeg er træt!
Nu er jeg hjemme igen, jeg har fået hjælp til at tømme bilen for masser af tæpper og andre ting fra messen, og Diki er meget glad! Vi har skyndt os at gå tur, for mit vedkommende på meget ømme fødder!
Så nu skal jeg lige slappe af lidt, inden taskerne tømmes og der igen skal behandles billeder til Projekt Puttetæppers hjemmeside og her. Vi har modtaget 48 flotte tæpper og flere toppe til montering i løbet af de 3 dage, nogle af dem kommer her – andre senere – nyd de smukke tæpper og tænk på de børn, der får sådan et skønt tæppe :
Hyggelig og dejlig fødselsdag på “Den mongolske” i Fredericia for 50-årige datters nærmeste familie!
Fødselaren havde en dejlig dag og fik sine største ønsker opfyldt. Og så var der oven i købet en gave, hun ikke vidste, hun ønskede sig – fra den 15-årige niece:
Der skal virkelig både fantasi og kreativitet til at lave en perleplade med inspiration fra sådan et fotografi af fødselaren og hendes 2 elskede, langhårede hunde på havetrappen en tidlig morgen ..
.. som 50-års fødselsdagsgave!
…til datteren i dag! 
Ikke til at forstå, at du i dag får samme alder som din Mormor havde på dette billede!
Må du have en dejlig dag, indtil vi ses senere!
Jeg kan jo godt mærke på mange ting, at jeg ikke er helt grøn og frisk mere, og jeg er specielt slem til at glemme nogle ting – det ved folk, der kender mig.
Men på nogle områder er hukommelsen helt intakt. F.eks. mht datoer.
17. marts (i dag) 1966 var dagen før en af de helt store milepæle for mig. Jeg havde termin for fødslen af mit første barn den 18. marts.
Tænk, jeg kan stadig huske, at det var en torsdag! Jeg har tjekket det – det rigtigt!
Jeg havde været til damefrokost hos Sørens chefs kone om tirsdag, og de andre “fruer”, som alle var ældre end mig og havde børn, syntes, det var utroligt sjovt, at den lille fru Schrøder på værtindens spørgsmål: “hvornår skal det være?”, frisk og frejdig svarede “på fredag”.
Jeg var til rutinemæssig jordemoder kontrol torsdag den 17., og jordemoderen sagde: “- nej, det bliver ikke i morgen, der går mindst 1 uge”
Det tog jeg meget roligt, og Søren kunne godt tage i kortklubben som planlagt. Men kl 23 var der alligevel en lille bitte uro i kroppen, så jeg ringede til jordemoderen, som foreslog mig at komme ned på sygehuset. Så jeg ringede Søren hjem, og han kom nærmest flyvende – han var mere nervøs end jeg.
Jeg vil ikke påstå, at det var nemt, men det gik i hvert fald hurtigt, for 4 timer efter – den 18. marts – arriverede vores datter.
Tænk engang, at det er 50 år siden! Det er simpelthen ikke til at forstå.
En underlig tanke har meldt sig: da hun blev født, og mine forældre fik deres første barnebarn, var min Mor 50 år – og nu er det lille nor 50 år i morgen! Hun står ikke lige for at skulle være bedstemor, men hun har da heldigvis 2 store dejlige drenge med sin mand.
Og så er jeg da lidt glad for, at min hukommelse er god nok: det var en fredag, hun blev født – og chefens kone var passende imponeret, da hun kom på barselvisit på sygehuset og fortalte, at hendes mand var kommet tilbage, da han gik på arbejde fredag morgen, for at fortælle hvad der var sket, så det drilleri, hun havde instrueret ham i, kunne han godt spare.
Pause i koncerten
Jeg var inviteret med ældstesønnen og familien til Festkoncert med Sydslesvig Musikkorps på Fredericia Teater, til støtte for Veteranhjemmet.
Det var en stor oplevelse! De spiller meget flot, og vi fik både seriøse numre, underholdende musik og sjove indslag- de er sørme dygtige. Og så optrådte nogle af dem også med sang – det var formidabelt!
Jeg var glad for at se, at børnebørnene på 15 og 19 år, som ikke er vant til den slags musik, også blev fanget og lyttede og morede sig.
Tak for en dejlig aften!
..så har Diki et godt sted at være hos Christina.
Han har sin seng i hendes værelse, og ligesom her hjemme, hopper han op i den varme seng, når hun går på badeværelset om morgenen. Hun har lige sendt mig billedet, som hun tog søndag morgen. Han er SÅ nuser!
15 år og “næsten” voksen – Den eneste pige i familien blandt mine 5 børnebørn! – TIL LYKKE!
Dejligt, at vi nu bor så tæt, jeg så lige et glimt af dig i morges, da du cyklede uden om Diki og mig på vej til skole.