Jeg har aldrig fået en adventsgave – før i dag! Hvor jeg har fået en smuk advents-“krans” eller -dekoration, som min datter og svigersøn kom med i eftermiddags. Udover de 4 stearinlys er der en lille lyskæde nede i glasset mellem mos, kogler og sten:
De fineste glatte, håndmalede sten med hjerter i sølv og rødt! Malet af datteren, som er rigtig god til denne spændende kunst. Og så kan lyskæden stå tændt hele dagen og aftenen og spare lidt på stearin-“dunsten”, som ikke alle tåler lige godt.
..med julestjerner i den store kobberkedel. Og så tænker jeg på Søren. For han elskede Julestjerner og købte altid som noget af det først, dvs i november, 4-5 store Julestjerner, som skulle stå i kobberkedlen, som han havde fået af sin Mor. Den er ikke gammel, hun kendte én, der lavede sådan nogle. Den har en indsats, der kan vendes om, så blomsterne står højt, og egentlig blev den brugt til brænde, da vi havde brændeovn.
Søren fik den pudset meget flot – og betalte i dyre domme for det! Jeg har ikke kræfter til sådan et stort pudsearbejde, så den får lov at stå, som den er.
Men nu er den første juletradition udført!
I morgen følger den næste, når HANNE’s hemmelige Jule DHA = Del Hver Advent – et gratis mønster – starter.
Og så skal jeg have hængt lidt julelys-kæder op udendørs, men det skal jeg se, om jeg kan få hjælp til!
Julestemningen var der ikke noget i vejen med, da Depotgården holdt julemarked i dag i dalende (ikke voldsom) sne! Og heldigvis kom der mange mennesker, og der blev også købt af de ting, som medlemmerne havde til salg.
På Tekstilværkstedet var der nogle, der solgte strikkede trøjer, huer og vanter, mens andre viste frem af, hvad vi laver i patchwork, og hyggede os!
Laila havde gang i quiltemaskinen og fik ikke mindst bevågenhed fra imponerede besøgende af hankøn!
Et puttetæppe var gjort klar til dagens demonstration..
..og det blev færdigt til at sy lukkekant på (af mig som sædvanligt 😉 )
Laila havde et privat tæppe i reserve, som hun også fik begyndt på..
..smuk quiltning!
Det var en hyggelig dag!
Vel hjemkommet og efter tur med Diki ville jeg gøre mine udendørs vandhaner klar før den bebudede nattefrost = lukke dem for vinteren. Men jeg måtte have hjælp til den ene af dem, som simpelthen ikke kunne lukkes effektiv. Det endte med, at ikke bare Christian, men også hans far kom til hjælp. Jeg græder indvendigt, når jeg ser, hvor svært det er for ældstesønnen at komme ned i gulvhøjde og op igen, for at hjælpe mig med den slags. Men han klarer det, og det lykkedes ham også at finde hanen til det udendørs vand inde i et skab og få lukket helt af.
Det er SÅ uretfærdigt og ufortjent, at han skal have det sådan, og at hans “sager” både med erstatning, med dagpenge, arbejdsprøvning, kørekort og invalidebil tager så utrolig lang tid – ikke uger, måneder – nej: år!
Men han hjælper sin mor, det bedste, han kan!
Det har været en dejlig fødseldagsfest i dag, hvor Dorthe havde samlet familie = sønner, svigerdøtre, børnebørn og venner på Hotel Fredericia..
Dorthe er min datters svigermor og en mega sej kvinde med et ukueligt humør og en flot vilje til at trodse hård og invaliderende sygdom.
Dagen bød på stor lækker buffet med dejlige specialiteter for både kødspisere og vegetarer!
En meget rørende tale fra de 3 sønner, der hyldede deres mor..
..og gav hende et populært gavekort til en sjælden fælles arbejdsferie på hendes skønne “sted” i Malaga i 2016!
Der var også lækre desserter, hjemmebagt kransekage til kaffen og dejlige gaver:
Her det net, som jeg har syet til hende.
Sikke en dejlig dag – vi nød det i alle aldersklasser!
..fik jeg “besked” på i dag i en samtale med et familiemedlem. Jah, det er jo nok meget fornuftigt nu i den mørke tid, og jeg har også gjort det om aftenen de 2 første vintre, jeg har boet her. Men jeg har ikke gjort det endnu, selv om det godt nok er meget mørkt udenfor, og jeg ikke ville lægge mærke til, om nogen kigger ind ad vinduerne. Jeg føler mig lidt “indelukket” med gardinerne trukket ned.
Men det, jeg fik fortalt i dag, rystede mig godt nok lidt! Et familiemedlem på 89 år, som bor alene i et temmelig stort hus i et villakvarter, har haft indbrud, mens han var hjemme og sad og så TV i en stue i den ene ende af huset, mens indbruddet skete i soveværelset i den anden ende, uden at han bemærkede noget, før han ville gå i seng. En dør fra haven ind til soveværelset var brudt op med et brækjern, og der var stjålet, hvad der var af værdi, dvs smykker.
Man kan mene, det var heldigt, at han ikke hørte noget og gik derind, for så kunne han have fået en i hovedet med brækjernet!
Der er noget, der tyder på, at tyven har udforsket hans gøren og laden og derfor har undladt at bevæge sig længere ind i huset, hvor andre værdier befandt sig (det gør de ikke mere!).
Men han har aldrig tænkt over, at han skulle trække gardinerne for vinduerne – måske fordi huset ligger lidt højt i forhold til gaden – til gengæld tilgængeligt fra havesiden, hvilket han ikke har tænkt på.
Nu er jeg lidt heldig i den henseende, for jeg bor i et rækkehus, hvor man i givet fald skulle igennem andres haver, og der er både hække og hundehegn at passere bag huset. Men nu tager jeg også det gode råd til mig (det stammer fra en politi-kvinde) og trækker gardinerne ned ud til gaden.
Og så har vi i øvrigt fået Nabohjælp.
Men hvor er det dog synd for en gammel mand at opleve den slags, som efterfølgende godt kan give nervøsitet eller angst!
Hvis jeg nogen skulle tænke på at fortryde, at jeg flyttede i en temmelig moden alder, væk fra det hus, de omgivelser og det “bagland”, hvor jeg boede i 34 år (den længste periode, jeg har boet samme sted) – og det sker ikke (!) – så vil jeg lige huske mig selv på, hvor dejligt, det er med den nærhed, jeg har fået med min familie!
Vi render ikke ud og ind hos hinanden – det skal vi heller ikke – men i småt og stort kan vi hjælpe hinanden og se hinanden, uden at det betyder planlægning og transporttid.
F.eks. de sidste dage, hvor jeg tog toget til København for at besøge yngstesønnen og hans familie, som så ikke er “nær”, men lettere at besøge for mig nu, så vi f.eks. kan gå i Tivoli til juleudstilling og ellers tage en afslappet weekend sammen med hygge og god mad. Det betyder også, at jeg kommer tættere på familiens dejlige yngstemand.
Diki kunne ikke komme med denne gang, fordi han ikke må komme ind i Tivoli, men så passer Christina og ældstesønnens øvrige familie ham. Da jeg skulle tidligt af sted, hentede Christina ham her, da hun fik fri fra skole, og familien hentede hans ting senere. Diki kunne godt nok ikke forstå, at hun kom her og gav ham snor på og gik med ham, og hun fortalte mig, at han “græd” i starten derhjemme, fordi han savnede “mor” – jeg plejer jo selv at aflevere ham, og så ved han, jeg kommer igen.
Da jeg kom med toget søndag aften, hentede Christian mig i min egen bil (dejligt, han har fået kørekort), og Christina og Diki var med helt op på perronen – åhh, så blev han glad, den lille hund!
Da vi kørte hjem til dem, før jeg fortsatte hjem til mig selv, skulle jeg lige med ind og se billeder og video fra Christians gallafest på gymnasiet, hvor han som afgangselev i 3. g var med til at danse Lanciers, som Christina havde videofilmet. Det var sjovt at se alle de unge mennesker – så voksne de pludseligt ser ud i smoking og lange kjoler! – og de var godt nok mange!
Sådan nogle små ting ville jeg gå glip af, hvis jeg boede 3/4 time herfra og måtte parkere i Horsens for at tage toget til København.
Og i går ringede Christina for at spørge, om jeg har nogle gummistøvler, hun måtte låne, hun har ca. samme str. som mig. Hendes mor mente at have set et par gode gummistøvler hos mig. Ja, jeg har nogle dejlige, kraftige, forede gummistøvler, som jeg sjældent bruger, og det må hun selvfølgelig.
Så hun kom lige med sin mor og hentede dem, da jeg kom hjem fra Depotgården. Hun skulle med sin 9. klasse på ekskursion i dag, hvor de skulle se dådyr, og se nogle, der var syge, blive skudt, og være med til at brække dem og tage indvolde ud af dem.
Det er rigtig dejligt at vi kan hjælpe hinanden!
Det er godt, der er noget, man kan glæde sig over midt i tragedie, frygt og sorg.
En skøn lille solstråle at hygge sig med !
Farmor fik lov at tage billeder af Victor i bad, og i samme forbindelse kiggede vi på alle de billeder, jeg har liggende på pc’en af ham – det var rigtig sjovt at se “lille baby Victor”, Victor i swimmingpool, og Victor med skoldkopper – det kunne han faktisk selv fortælle, selv om det er 1 år siden!
…at se det søde lille ansigt lyse op, da Victor fik øje på mig i børnehaven – for selv om han godt vidste, at jeg kom, blev han alligevel overrasket, da han kiggede op fra sin leg og så mig. Så jeg fik et ordentligt knus! Og vi hygger os!
I morgen skal vi i Tivoli – det glæder jeg mig meget til, det er altid så flot med den overvældende juleudsmykning og lysene.
Mit ældste barnebarn, Frederik, fyldte 19 år i går, og jeg var til ung fødselsdag – og ung menu, det var sjovt, hyggeligt og festligt!
Fætter, kusine, lillebror, kæreste, samt mor og mormor spiste spændende “pandekager” med eget valg af fyld.
Det var mit første møde med den søde kæreste, her sammen med lillebror…
..som var godt placeret mellem hende og kusinen.
Hvordan mon det kan være, at der var trængsel af hunde mellem madmoren og mig? De får ikke noget ved bordet – men man har jo lov at håbe!
Dejlig aften, hvor der også blev spillet en variant af Bezzerwisser – der er godt nok forskel på, hvad de unge mennesker ved noget om – eller ikke ved – og så hvad “den gamle” og mor’en kan svare på! Og så manglede vi endda far’en, som var til skøn, nostalgisk koncert i København.
Uhm! Grillet Mortens and hos ældstesønnen…
…og familie + veninder, der ofte er på besøg og med til at spise. Og hvem er også med? og ligger og venter på at få del i resterne?
Svigerdatteren og jeg havde begge lavet dessert: hun havde lavet frugtsalat, og jeg havde lavet trifli med svesker, lagt i blød i portvin siden i går.
Uha, jeg er så forspist!