Mareridt!

Jeg tror, jeg har hørt, at når man har mareridt (og kan huske indholdet) skal man fortælle om det. Jeg tror, det passer for mit vedkommende, for jeg kan mærke, at jeg skal af med det!

Jeg drømmer altid meget, og som regel kan jeg ikke huske ret meget af det næste morgen.

Men jeg har af og til en slags mareridt, som sidder i kroppen længe. Det havde jeg i morges imellem kl 4 og 7, og jeg var helt tung i hovedet og ked af det, da jeg vågnede.

Meget ofte er jeg i sådan et mareridt, som er meget livagtigt, stresset og skal nå et eller andet, som jeg forgæves prøver at indhente! Altid noget vrøvl, som dog indeholder kendte personer og begivenheder, som på en måde er genkendelige, men urealistiske.

I morges var det meget forvirret og indeholdt personer, meget fortrolige for mig. Søren var med, og vore gamle naboer var der, plus en hel masse andre, ganske ukendte kvinder. Jeg kan simpelthen stadig mærke, hvordan jeg løb rundt imellem dem, bl.a. i naboens hus, hvor der var et helt uendeligt antal soveværelser, hvor det var meningen, at jeg skulle sove i et af dem, men der lå mennesker (kvinder) i alle sengene!

Jeg vidste, at jeg kom for sent på arbejde og jamrede over det, men jeg skulle både finde den seng, og jeg skulle have mad med – og pludselig gik det op for mig – med skræk ! – at jeg heller ikke havde fået morgenmad.

Nabokonen var der, og hun skulle flytte – men hun stod helt alene med det, for manden var rejst på ferie i Japan! (Han rejste ellers aldrig!)

Der var meget mere, men det underlige er, at både naboens mand og Søren jo er døde for flere år siden!

Jeg tror, det kan hænge sammen med, at det i dag er 6 år siden, Søren døde. Og denne uge i 2015 falder ugedagene på samme datoer som i 2009, så hele ugen siden mandag har jeg “levet i 2009”, dag for dag. Sørens sygdom kulminerede i den uge: tirsdag var jeg kaldt til lægesamtale på sygehuset, hvor Søren var indlagt i 14 dage, hvor vi fik at vide, at de ikke kunne gøre mere.
Senere samme dag var han tæt på at dø (han sagde selv næste dag til yngstesønnen, at han døde kl 3 om natten), og det var tydeligt, at det var tæt på. Derfor insisterede jeg på, at han skulle hjem, efter at jeg havde sovet der om natten, hvor vi ikke vidste, om han vågnede igen.
Ambulanceturen hjem onsdag, al den hjælp, vi fik fra alle sider derhjemme, hundens rørende velkomst til Søren, familien, der kom og sagde farvel – også nabokonen  –  i de knap 2 døgn, før hans lunger og hjerte stoppede fredag = i dag for 6 år siden – alt det gennemlever jeg i disse dage.

Jeg ved ikke, hvad det er, jeg “skal nå” som i drømmen, for alt gik dengang meget stille og roligt, og jeg er kommet rigtig godt igennem, både dengang og indtil nu. Men underbevidstheden kan man ikke styre!

 

66 kg æbler!

æbler

æbler 2

66 kg æbler har datteren og jeg plukket i Nørreløkke frugtplantage nær Bogense i formiddags! 50 kg til hende og et par veninder, som hun havde lovet nogle til, og 16 kg til mig. Flere forskellige sorter – og de smager alle sammen SKØNT!

æbler 5

æbler 7

Og sikke et vejr, vi havde til det! Det var dejligt.æbler 3 æbler 4

NU er jeg godt brugt!

Alle weekendens aktiviteter er gået godt, og nu skal jeg bare have benene op!

Det var en fantastisk messe “Kreative Dage i Fredericia C” – hold da op, det må være Danmarks største messe for kreative mennesker.

Det er lige før, jeg synes, det var uoverskueligt, men det er nok, fordi jeg ikke havde tid til at komme rundt over det hele.

Til gengæld havde jeg i dag nogle meget hyggelige timer i Dansk Patchwork Forenings lille stand sammen med andre søde quiltere og den nuværende og forhenværende formand for foreningen, der gjorde, hvad de kunne for at skaffe nye medlemmer – det lykkedes! Personligt hvervede jeg 2, selv om det ikke var det, jeg var der for, men de tog imod det gode tilbud om en rabat på indmeldelse lige nu.

Det var sjovt at vise japansk foldeteknik i forskellige udgaver, både tasker i forskellige str., tæpper og den lille dug med foldede trekanter/sekskanter, som jeg syede på, det var der mange, der var meget interesserede i at se: “Kan man også sy japansk foldeteknik i trekanter?”

Heldigvis havde jeg 2 timer til at se messen, få lidt at spise sammen med Rita og Kaj, og snuse lidt i butikkerne. Det var ikke meget, jeg købte, men et par meget lækre strikkekit hos Lene, Gårdbutikken Katrinelund, hvor vi snakkede om den meget spændende konkurrence på Hendes Verdens hjemmeside, hvor Katrinelund er én af 5 butikker, der er nomineret som Danmarks dejligste strikkebutik. Lene er vildt stolt over at være nomineret. Hun aner ikke, hvem der har nomineret hendes butik, men gætter på, at det er flere af hendes kunder, og det er selvfølgelig dejligt! “Tænk at min lille gårdbutik kan konkurrere med de store butikker!”

Man kan stadig nå at stemme indtil midnat i dag… så hvis du stemmer på Lene, så går du ikke galt i byen! Det er virkelig en dejlig butik, og Lene laver selv mange flotte opskrifter.

Og sørme, om ikke jeg også mødte familien = datteren og svigersønnen! Lige pludselig lå der en fin lille sten foran mig – én af de fint malede sten, som hun “taber” rundt omkring i byen og nu også på messen, hvor hun havde tømt lommerne forskellige steder – og nu også hos mig!

I morgen vil hun og jeg tage over og plukke æbler på mit sædvanlige gode sted. Der har ikke været hverken vejr eller tid til det før, men jeg regner med, at vi kan nå det.

Når “katten” er ude – spiller en meget flittig mus på bordet…

…og i haven! Hold da helt op en overraskelse at komme hjem til efter en lang tur til Thorsø, hvor jeg har holdt workshop i 6 timer (+ 2 x 1½ timers køretur) for Freja Quilterne.

Min højt elskede “husalf” havde i den grad overskredet vores aftaler og havde været på spil i haven også! Fejet blade, renset kanter, revet granit i indkørslen, fjernet skidt og gammelt fuglefoderbrædt, og kørt på genbrugspladsen med det hele!

Det er for galt! Det skal ikke gå upåtalt hen! Tak!

Blåbær i oktober!

Det har jeg da aldrig oplevet før!

blåbær 1

Nogle af vores gamle blåbærbuske fra haven i Brædstrup flyttede ind i datterens have, før jeg flyttede. Og aldrig før har de haft så mange bær, og så sent på året, som i år.

Jeg blev inviteret til at plukke nogle af dem, inden det bliver alt for koldt – de sidste når nok ikke at blive modne – så Diki og jeg har være på bærplukning:

blåbær plukket

Det er helt forrygende! Disse er fra en busk med sene bær, som ikke er så store, men smager fantastisk, og der er et par bakker mere af nogle større bær fra en anden busk, som nu skal stå et par dage i håb om, at de bliver mere modne.

Så nu kan jeg lave “Drottningsylt”, mit absolutte yndlingssyltetøj! Som jeg har lært at lave i Sverige for mange år siden og hvert år lige siden (undtagen sidste år) har lavet med stor fornøjelse for ikke bare mig selv, men også for andre, som jeg har foræret det til.

diki bebe bodil

Diki besøgte “kusinerne” eller hvad vi nu skal kalde de 2 Tibber, Bodil og BeBe, som bor hos datterens familie

diki og bebe

De har altid en fest, når de er sammen!

Diki finder min familie..

..eller omvendt! Da jeg kom ud fra Brugsen, hvor Diki står pænt og venter, kom en dame hen til mig og sagde: “Jeg har lige snakket lidt med din hund – hvor er han sød!”

Ja, det er han jo, og hun fortalte så, at hun savnede sådan at have hund og ville gerne vide, hvad han var for én?

Hun havde boet på en gård oppe i den anden ende af Erritsø, fortalte hun, men den var revet ned.

“Nå, hvad hed den?, spurgte jeg – “Anneksgården” !

“Hedder du så Lassen til efternavn?” – Ja, det gjorde hun, og hun så noget forundret ud, da jeg så fortalte hende, at så er vi i familie!

Jeg vidste godt, at hun eksisterer og nu bor et andet sted, det er der andre, der har fortalt mig. Hun er enke efter en slægtning til min Farmor, som min Far altid fortalte, var her fra Erritsø. Jeg har også en slægtstavle – og det havde hun også – om det så er den samme? Det vil vise sig, for hun syntes, jeg skulle komme og besøge hende. Og det har jeg faktisk tænkt på længe, at jeg ville ringe og spørge om.

Nu kender vi hinanden, så det vil jeg helt sikkert gøre.

Verden er lille – og en lille hund uden for Brugsen kan hurtigt skabe kontakt – også til en ukendt slægtning!

De sidste af egen avl

sidste vindruer

Så høstede jeg de sidste vindruer af egen avl! Det er lidt imponerende, synes jeg, for stokkene blev først flyttet fra sønnens have til min i dette forår.

Han lærte mig at nippe de nye skud, og jeg har vandet og vandet – så resultatet er meget velkomment!

De smager rigtig godt!

“Abelone” cardigan til Christina

071015 christinas cardigan 5

Christinas lange cardigan er vasket, tør og taget i brug – og ejeren er godt tilfreds – det samme er strikkeren!

071015 christinas cardigan 7

Modellen hedder “Abelone” og er fra Garnudsalg.dk strikket i 2 tråde Blackhill Højlandsuld + 1 tråd Blackhill Silk Mohair på pinde nr 6.

071015 christinas cardigan 4

Jeg tror, at Christina kommer til at bo i denne cardigan, som hun selv har været med til at bestemme model, farve og længde på.

071015 christinas cardigan 2

071015 cardigan 6 og diki

De er lækre – alle 3!

Endelig – endelig…

christinas trøje…er jeg færdig med at strikke Christinas lange cardigan! Den har været så hård for mine arme og skuldre at strikke, fordi det er på pinde 6 og 3-dobbelt garn – og jeg har været så ked af, at det har trukket ud i over ½ år.

NU er den færdigstrikket, men mangler lige en vask, det sker med det samme, og jeg er sikker på, at den så bliver rigtig dejlig, blød og varm!

Jeg er i hvert fald sikker på, at hun bliver glad for at få den nu, hvor det begynder at blive koldt.

Modellen er fra  Garnudsalg.dk og hedder “Abelone” og garnet er 2 tråde Blackhill Højslandsuld og 1 tråd Blackhill Silk Mohair.

Christina har selv valgt farve og har prøvet længden undervejs, så den passer hende. Hun har også selv bestemt, at der ikke skal knapper i.

Jeg er mega spændt på, hvordan den passer hende, når den er vasket.

Nu mangler der kun…

gittes sengetæppe 5

…at modtageren af Kaffe Fassett sengetæppet henter det!!!

Vi har nemlig en aftale om – sammen med vores fælles lillesøster – at hun kommer til Danmark og fejrer sin 70 års fødselsdag.

Gittes sengetæppe detail 1

Måske fordi hun bor omme på den anden side af jordkloden, og vi ikke har set hinanden i mere end 12 år (tror jeg nok, jeg er ikke sikker) er hun den eneste i familien – børn, svigerbørn, børnebørn, søstre, svoger osv, der aldrig har fået mindst ét patchworktæppe af min hånd. Og nu har hun ønsket sig et sengetæppe, syet i netop disse stoffer og farver.

Gittes sengetæppe detail 2

Så nu regner jeg med, at hun holder aftalen og kommer i løbet af oktober!

Gittes sengetæppe detail 3

Yngste lillesøster og storesøster (jeg) håber, at vi kan samle hele familien og fejre den runde dag, selv om det ikke kan blive på dagen (det var nemlig i juli).

gittes sengetæppe

Jeg har ikke noget imod at gå og kigge på tæppet i mellemtiden!