Spændende, om de vil gro!

vindruestokke

Nu er det spændende, om jeg får vindruer i haven? Eller om der måske ikke er sol nok. Ældstesønnen og hans børn plantede deres 2 “gamle” stokke i går efter alle kunstens regler, og nu skal jeg bare sørge for at vande dem godt hver dag. De er heldigvis ikke begyndt at skyde endnu, så jeg håber, de kan tåle flytningen.

samlebånd

Mit arbejdsværelse blev lige endevendt samtidig, for den nederste hylde skulle flyttes lidt op ad, så der var oprydning, før jeg kunne komme videre. Men nu kører det igen med “samlebåndsyning”, som jeg kalder det, når jeg sætter syning af blokke i system og syr dem fortløbende i maskinen.

Det er dejligt, at jeg har nogle flinke børn og børnebørn, der vil hjælpe mig.

Jagten gik..

..i datterens have

diki og bebe

..imellem de 3 Tibber, som elsker at lege med hinanden..

diki og bebe 2

..nogen hurtigere end andre!

bebe

Hun er vaks, den lile BeBe..

bodil

..men “den gamle” Bodil (5 år) vil også gerne være med.

alle tre

Det var ren afslapning efter at de 2 unge var blevet badet, fønnet og børstet – Bodil fik vist også en omgang, efter at vi var taget af sted igen.

Datteren havde tilbudt at bade Diki for mig, og det var jeg glad for! Tak!!

Skære – sy – skære – sy….

Så kom jeg så langt.

KF skæreFørste sammensyning af Kaffe Fassett – firkanterne og batik-strimlerne klar og presset.

Nu skærer jeg hver blok i 4 dele.

Det kan godt være lidt hårdt med al den tilskæring, men jeg fik lige en hurtig lille udflugt til “Tantes Have” = stor lokal planteskole, hvor ældstesønnen skulle ud efter 2 vindruestokke med grønne, stenfri druer. De 2 vinstokke med røde, meget lækre druer, som netop sidste år begyndte at give frugt, skulle skiftes ud, fordi hans kone ikke kan tåle de røde druer. Hun er allergisk overfør æbler, nødder og åbenbart også røde druer, men kan godt tåle grønne.

De gamle vinstokke skulle bare graves op og smides ud – men dem vil jeg da gerne have, hvis de kan vokse her op ad min vest-mur, der er plads til dem (jeg har ingen syd-mur), men det kræver så lige et spalier, og det kunne jeg så tage med ud og købe sammen med noget god jord.

Vi fik også nogle gode råd, det er ikke sikkert, det går godt på denne årstid, men vi prøver, så skal de plantes hurtigt og have masser af vand, så det gør vi i morgen.

Det må have været et syn for guder, da vi læssede deres lille bil med plantesække, spalier, 2 store vinstokke og lidt småplanter. Sønnens kørestol  optager jo bagagerummet, så svigerdatteren klemte sig ind ved siden af plantesækkene efter at have lagt spalier’ene op over nakkestøtterne og vores hoveder, og de 2 vinstokke stod ved mine fødder og mellem mine ben op over mig og mit hoved!

Dejligt med lidt afveksling!

18 års fødselsdag på forskud

påskeæg 6 christian

Til lykke med fødselsdagen i dag, Christian – 18 år!

Dine forældre og hele familien fejrede dig på forskud i går med en formidabel påskefrokost efter alle familiens overvældende traditioner!

Din fætter Frederik, som også fornylig er blevet 18 år, var i tvivl om man også får besøg af Påskeharen, når man er 18 år? Men Christian beviste, at man både kan være Påskeharen og jagte æggene sammen med de øvrige fætre og lillesøster.

påskeæg 1

Ikke mindst til fornøjelse for mindstemanden Victor, som alle de store børn havde meget travlt med at hjælpe..

påskeæg 2

…sammen med Mor, som samlede Victors æg.

påskeæg 3 påskeæg 4 påskeæg 5

Der var godt udbytte! Men alle følger traditionen fuldt ud, og det indebærer…

påskeæg 7

..at store og små deler alle æggene millimeter-retfærdigt, så alle får nøjagtig lige mange æg.

påskeæg 8

Og Påskeharen havde været gavmild, så der var rigeligt!

Vi havde alle sammen en rigtig dejlig dag, det er dejligt at være sammen og nyde al den gode mad, som ikke mindst værten og hans kone havde fremstillet. Vi var simpelthen nødt til at spise á flere gange, for da vi havde spist fiskeretterne, kunne vi ikke mere – så “skidne æg” og kødretter måtte vente. Jeg klarede ikke mere end fiskeretterne, så var jeg fyldt op! Men det er en familie med god appetit – både voksne og børn, også “Gud” (Victors gudmor) og hendes Faster, så det var kun mig, der gik i stå.

Som far så søn

280315 victors første grill 1

Den store grill mester i familien er yngstesønnen, som lige har anskaffet sin 6. grill!

Der er noget, der tyder på, at sønnike gerne vil være som sin far – for han har fået sin første grill – selvfølgelig en Weber!, der både kan “tænde” kul med en “lighter” og give stegelyde fra sig – Farmor har fået en demonstration (i telefonen!) – “Se her Farmor!”, og Victor laver mad hele tiden, så familien er stopmætte!

Koncentrationen er der ikke noget i vejen med.

Lækre fødselsdagsboller

Det blev til en hyggelig eftermiddagskaffe med hjemmebagte boller og cookies + en tærte fra bageren hos dagens fødselar, som er en helt eminent god bager! Jeg kan ikke helt finde ud af, hvorfor hendes boller altid er så gode, hun siger selv, det er rutine, hævetid og megen øvelse, for hun bager meget og har altid gjort det. Lige fra dengang, hun boede hjemme hos os. Jeg fik heldigvis nogle boller og det halve af et friskbagt franskbrød, delt med svigermor, med hjem! Uhm!

Jeg mindes, da hun var i praktik som postbud, da hun gik i 9. klasse. Da stod hun op den sidste morgen kl. 5 og bagte boller til postbudene som tak for praktikugen!

Og så fik hun ellers fast job som lørdagsafløser i sin gymnasietid (uden boller), det var jo en god skilling at tjene.

Fødselaren og Ebbe skulle starte agility-træning med hundene i dag, men Diki nåede at lege med dem. Når vi ankommer, spotter han straks, hvor vi er og begynder at hyle, inden han er kommet ud af bilen – og straks svarer et 2-stemmigt kor inde fra huset, så ingen er i tvivl om, at nu kommer vi!

 

En hunds kærlighed

På vores morgentur går vi delvis på Bygaden, der er tæt trafikeret om morgenen med både biler og skolebørn til fods og på cykel, men vi skal ikke krydse vejen, så Diki går i flex-snor og holder sig pænt på fortovet, mens han “læser aviser” meget koncentreret og får gjort det, han skal.

I dag lagde han an til at gå over vejen flere gange, så jeg måtte bremse ham, og jeg forstod ikke, hvad han ville derovre?

Indtil jeg fik øje på, at Christina gik på det modsatte fortov en smule foran os!

Han ville selvfølgelig over og hilse på hende, som han er meget glad for. Han sagde ingenting, og han stod også pænt på fortovskanten, men der var ingen tvivl om, at han ville over.

Jeg kaldte på hende, og da der var en fodgængerovergang lidt længere henne, gik vi over, hvor hun fik en meget  kærlig morgenhilsen.

Diki er lidt reserveret overfor fremmede – både hunde og mennesker – indtil han får set dem an. Men familien – både hunde og mennesker – de er stjerner i hans øjne, og de får meget hjertelige og glade “knus”.

Det er fint at have Farmor tæt på..

..så hun kan hjælpe, når der er brug for det! Jeg har været meget tidligt oppe i dag for at køre Christina til Kolding, hvor hun i 2 dage deltager på Kolding Gymnasium sammen med andre 8.klasse elever, der påtænker at gå på en international linie der efter 9. klasse. De næste 2 dage deltager hun på Fredericia Gymnasium på andre linier.

Det er rigtig godt, at de får muligheden for at finde ud af, hvad det går ud på, så de kan målrette deres skolegang i de 1½ år, der er, til de forlader Folkeskolen. Jeg er ikke i tvivl om, at Christina vil gå i gymnasiet ligesom sin storebror, der går på Fredericia Gymnasium i 2. g. De er meget flittige og målrettede begge 2 – sjovt nok, da deres Far aldrig har været særlig bogligt interesseret, og deres Mor gik ud af skolen som 15-årig for at hjælpe til familiens underhold på Filippinerne, og senere skulle skubbes lidt til for at genoptage skolegang for at få en uddannelse her i DK.

Så Farmor kører taxa til og fra Kolding i 2 dage. Og jeg er jo nødt til at stå tidligt op, for der er en lille hund, der ikke skal snydes for sin morgentur, og jeg dur ikke selv til noget, hvis jeg ikke har fået morgenmad! Diki fik i øvrigt lov at komme med på “taxa-turen”, så er han glad!

Jeg er glad for at kunne hjælpe, de hjælper også mig med mange ting, og det er jo det bedste ved at være flyttet tættere på familien: vi kan hjælpe hinanden – og gøre det gerne.