Til lykke med de 20 år!

I dag er det 20 år siden, Jan og Leonor giftede sig i Sct. Knuds Kirke i Fredericia.

031294 bryllup

Det var en stor dag og en dejlig fest, som familien gik sammen om at holde. Søren førte bruden op ad kirkegulvet – hendes forældre kunne jo ikke være her – og der var ikke et øje tørt!

Festen blev holdt i hans søster og svigerdatters store lejlighed, Jan havde selv lejet borde, stole, porcelæn og glas, familiesølvtøjet, som min søster og jeg havde hver ½-delen af, blev fundet frem, jeg havde lavet mad, og Søren leverede vinen. Familie og venner havde en skøn dag sammen med brudeparret, og Leonor kunne sende mange dejlige billeder hjem til familie på Filippinerne.

Det er et godt ægteskab, som bl.a. har givet mig 2 skønne børnebørn, Leonor er faldet rigtig godt til i Danmark, er dansk statsborger og har taget en dansk uddannelse og kørekort! Og hun er en fantastisk støtte for Jan nu med hans problemer med førligheden efter mislykkedes hofteoperationer.

Til lykke med de første 20 år!

Frederiks fødselsdag

Det er ikke så tit, hele familien kan samles på én gang – men det skete, da mit ældste barnebarn Frederiks mor og far fejrede hans 18 års fødselsdag i lørdags til eftermiddagschokolade, boller og hjemmebagt kagemand + Rijs Tafel til aften.

rijs tafel

bodil nr 14

Bodil indtog velvilligst plads nr. 14, da vi ellers var 13 til bords i starten!

victor og bamsen

En bamse, der kan sprælle med arme og ben – Victor var ved at revne af grin!

de 3 yngste

De store fætre og kusine er hans helte, og de synes, han er sød og sjov at lege med!

4 og hunde sækkestol

Bodil og BeBe’s nye sækkeseng blev indviet af både hunde og børnebørn

de 4

Og Farmor bare nød dem alle sammen!:

farmor og hundene

En kold udflugt til barndomslandet

Jeg har besøgt Rita i Nyborg i dag for at hente vat og stof til puttetæpper. Rita bor så tæt ved “min barndoms sommerland”, at jeg må gå en lille tur derhen, hvor mine morforældres sommerhus nu er et helårshus, og hvor vi var hele sommeren, men aldrig om vinteren. Derfor oplevede jeg aldrig sådan en stormfuld dag, hvor der er skum på bølgerne:

storebælt 2

– og hvor man kan se Storebæltsbroen i det fjerne:

storebælt 1

Det var både koldt, blæsende og gråt!

storebælt 3

Og det fordums sommerhus er nu også gråt – imod hvidt dengang, og den halvåbne loggia ud mod vandet er nu lukket. Det er det 2. hus fra venstre, og de andre huse ligner i den grad sig selv, så man skulle ikke tro, at det er 62 år siden, vi boede der hele familien hver eneste sommer, 3 familier sammen.

Så blev der stille igen!

Der er lige pludselig så stille igen, efter at Victor og hans far og mor er draget østpå igen.

161114 LUDO

Der er fart over feltet, når den glade lille dreng leger, løber, cykler, blæser sæbebobler osv iført den nye trøje fra Farmor.

victor og diki victor bobler ludo victor bobler 161114 i løb ludo victor cykel

Han er inde i en rivende udvikling, og jeg er helt målløs over, hvor meget, der er sket, siden jeg var sammen med ham sidst for bare 3 mdr. siden. Først og fremmest er han (endelig) begyndt at snakke, så man kan forstå ham! 🙂

Men han er også dygtig til mange ting, og det var en fornøjelse at se ham sammen med de store fætre og kusine i går – de “gider” ham godt og leger med ham, og det passer ham strålende!

Dejlig “rosin”, vi har fået i familien!

Glæder mig i dag!

I dag skal familien for én gangs skyld være samlet – det sker ikke så tit, at de alle kan mødes på samme tidspunkt, men Frederiks 18 års fødselsdag er anledningen til at mine 3 børn med ægtefæller og i alt 5 børnebørn + 3 Tibetanske terrier vil mødes og hygge – det glæder jeg mig til.

Og yngstesøn, svigerdatter og lille Victor bliver hos mig til i morgen, så får jeg lidt ekstra ud af det, der sker så meget i den alder, Victor har, så jeg vil gerne følge med.

Det er også spændende, om han passer sin nye bluse, nu er den helt klar:

victors ludo

label

Til lykke Frederik, med de 18 år!

I dag fylder mit ældste barnebarn Frederik 18 år – til lykke, store dreng!

Og som jeg husker de dage, det tog, før han endelig ankom kort efter midnat efter en Mortens aften i usikkerhed, om vi skulle køre til Fredericia med Mortens anden eller vente, til vi måtte komme og se ham. Men det blev først næste dag, da mor, far og søn var kommet lidt til kræfter igen efter den hårde omgang.

Det er dejligt at være Mormor! (og Farmor! – men det var senere)

God tur hjem – den lange vej!

Min svigerdatter nyder helt åbenlyst at sige: “God tur hjem – den lange vej!”, når Diki og jeg kører hjem efter en hurtigt improviseret hygge-aften, med tanke på, at for 1 år siden havde jeg 3/4 times køretur hjem, og nu er det bare 5 minutter. Og vi behøver ikke forberedelser til f.eks. at holde Mortens aften som i aften. Det var lige noget, vi besluttede i går, som en slags sammenskudsgilde. Hun havde vundet en stor and til banko, og jeg lovede at sørge for kartofler, så de bare skulle brunes. Hun var jo på arbejde i dag, så skulle hun bare sætte anden i ovnen, når hun kom hjem.

Diki nyder også, at der er så kort til familien, og børnene elsker at lege med ham – ja, deres Far livede også helt op, efter at han har haft et par slemme dage med smerter, fordi han har glemt at passe på sig selv og sin dårlige hofte, og derfor har ligget i sengen. Han fløjtede straks Diki ind i soveværelset, og Diki springer straks op i favnen på ham.

Jeg er så stop mæt nu af andesteg, og Diki er langt væk i sin sækkestol, så nu er der afslapning og lidt strik.

Nostalgi

På 5 års dagen for Sørens død er jeg kommet så langt, at jeg kan tænke på dagen og savnet uden at blive beklemt. Jeg er kommet videre, og selv om jeg f.eks. er rigtig glad for, at jeg fik Sørens vielsesring lavet til en sød ring, som jeg bærer med glæde, så har jeg det fint og har lært at leve mit alene-liv.

Men det var alligevel meget hyggeligt, at jeg ved et tilfælde lige så en dejlig video fra vores 40 års bryllupsdag sammen med mit barnebarn Christian, der har “skrivedag” fra gymnasiet i dag og derfor kom fra morgenstunden for at hjælpe med at skifte til vinterdæk på min bil (det er dejligt, at de unge hjælper mig med den slags!).

Vi fik en kop te bagefter og sad og snakkede hyggeligt, og hvordan det nu kom, det ved jeg ikke, men vi snakkede om den udflugt til Romsø, som Søren arrangerede for familien, da vi havde 40 års bryllupsdag i 2004. Den kunne Christian ikke huske, og så ville jeg vise ham billeder på pc’en, men kom lige i tanker om, at jeg da har en video, som Sørens nevø Tune har lavet af billeder, han samlede fra alle deltagerne:

familien 2 800

Det var en fantastisk dag, hvor vi mødtes på havnen i Kerteminde, og sejlede med postbåden over til den lille ø Romsø, hvor der ikke længere bor nogen fast.

sejltur 5

Vi medbragte en kæmpestor madkurv fra Pejsegården + øl og sodavand, min søster havde sørget for kaffe og rundstykker til formiddagskaffen, samt en meget stor presenning, hvor vi kunne sidde alle sammen:

frokost

I det skønneste maj-solskinsvejr gik vi øen rundt og så masser af dådyr og en lille sø med svaner og frøer..

dam med frøer

..og den gamle skole:

ander christian frederik

Jo Christian kunne godt huske det, når han så billederne, her er han sammen med sin fætter Frederik, de er 7 år, og deres grandfætter Anders.

skål

Tilbage på “lejrpladsen” spiste vi frokost og hyggede os, børnene var endda ude at soppe.

familien 3

Det var en dejlig dag – og som jeg sagde til Christian: “her er resultatet af 40 års ægteskab 😉 ” – ja næsten, for siden er der jo kommet en lille Victor til!

Det er en meget flot video, Tune har lavet, med flot underlægningsmusik, så det var en god oplevelse lige i dag – ved et tilfælde! Hyggeligt at se den sammen med Christian!

 

1 år i mit nye liv.

Nu er det 1 år siden, jeg flyttede til Erritsø / Fredericia – tiden flyver af sted.

Og så tænker jeg på, at der var mange, der syntes, det var meget modigt at rive teltpælene op og flytte til en helt anden by end der, hvor jeg havde boet i 34 år. Sådan så jeg ikke selv på det, og det gør jeg stadig ikke. Jeg synes, det var en god beslutning, hvor jeg kom nærmere mine børn (også ham, der bor i Brøndby, for det er nemmere at tage toget her fra), og selvfølgelig var det en lettelse at flytte fra et stort hus og til et meget mindre.

Det bedste er, at huset her passer så utroligt godt til mig – det har jeg tænkt og sagt mange gange! Det ligger både praktisk og hyggeligt, centralt og alligevel lidt tilbagetrukket sammen med 17 andre, beboet af seniorer, der har et passende omsorgsfuldt forhold til hinanden uden at det er “for meget” i en “have”, hvor man kan se rundt på de andre huse, og hvor vi har et hyggeligt fællesskab, der også indebærer nogle arrangementer og mulighed for at låne Fælleshuset til gæster.

Og med mine børns hjælp har jeg fået det indrettet, så det både er hyggeligt og opfylder mine ønsker mht plads til mig og min pladskrævende hobby: patchwork.

Jeg savner mine gamle naboer – ja, men jeg har fået nogle gode nye!

Og jeg savner også mine sy- og strikkeveninder på Søndergården, men jeg har fundet nye måder at dyrke mine hobbies på her.

Så foregår der jo også meget her i byen, og nu i denne weekend skal jeg selvfølgelig deltage sammen med andre fra Aktivitetshuset Depotgården i “Kreative Dage” i Messehallerne, hvor vi vil vise noget af alt det, der foregår i det alsidige hus.

Det allerbedste er stadigvæk, at min familie er så tæt på, at vi helt uformelt og uden transporttid kan besøge hinanden og hjælpe hinanden, og det går heldigvis begge veje!