Ny hund??

Nej, det er Diki, der er blevet klippet – SÅÅÅHH fin!

diki klip 6

Han er blevet “Bamseklippet” hos grand-niecen Christina, der netop har åbnet sin egen salon Ruggaards Hundesalon i Vejle.

diki klip 1

Dejlige, lyse lokaler med god plads til klippebord og “salonhund” Sonja, hvor han blev kæmmet for filter og fik klippet det første af pelsen…

diki klip 2

..vaskerum med stort, smart “badekar”

diki klip 3

..hvor Diki opførte sig upåklageligt.

diki klip 4

Han blev fønnet og børstet igennem..

diki klip 5

..før klipningen. Sådan en omgang tager 2½ time, så indimellem blev han utålmodig, men så er Christina rigtig god til at sætte ham på plads – så han endte med at indse, at det var hende, der bestemte! Jeg havde sagt fra starten, at jeg kunne gå, hvis det var nemmere, men det blev ikke nødvendigt. Så jeg kunne strikke og sludre med frisøren!

diki klip 7

Mine ønsker blev opfyldt: jeg ville gerne have, at han bevarede noget af længden på ørene og skægget, og halen blev ikke klippet. Så jeg synes stadig, han ligner en “Tibbe”, og jeg er meget glad for hans nye udseende. Når vi kommer ud og gå i morgen, vil han sikkert sætte sig ned hele tiden, for han er jo ikke vant til, at der kan komme luft til numsen – men det går over.

Ta’ en slapper, Diki.

diki

Diki har lige brug for en slapper, efter en tur under børsten, striglen og saksen!

Hans pels filter utroligt meget for tiden, så jeg er nødt til at klippe de værste filteknuder igennem med en skarp saks, før jeg kan rede det ud. Det er lidt hårdt for ham, og han gør mange krumspring, kysser mig indsmigrende mange gange for at fortælle, at nu er det nok! Men nu er det overstået for denne gang.

Og om et par dage skal han soigneres professionelt: bades, klippes, have klippet kløer – så han bliver SÅ fin! Vi skal indvie grand-niecens nye  “Ruggaards Hundesalon” i Vejle. Det bliver dejligt.

Slips

slips

De slips kan jeg vist godt få nogle søde tasker ud af! Det lyseblå mønstrede er af silke – uhm! Og det mørkebrune med små prikker nr. 2 fra højre er et Hugo Boss slips! Uha, uha! Til gengæld er det lille rødternede med tilhørende flot æske og machetknapper fra Tiger butikken! En lille sjov gave, som Christina har fået af en veninde, men som hun ikke kan bruge til noget!

Lad os se, hvad tasker, der kan blive ud af dem. Faconen på tasken bliver bedst med et bredt slips, men jeg må prøve mig frem.

Efterårs-shoppe-tur

Svigerdatteren og 2 børnebørn tog mig med på ferie-shoppe-tur til Vejle i dag, hvor Christian indløste 2 gavekort til en sportsforretning, som ikke har butik her i byen, og Christina skulle prøve at finde en “galla-kjole”/festkjole. Og jeg havde en tilgodeseddel for en julegave i en forretning, som vi heller ikke har i byen.

Det meste lykkedes, Christian fik noget lækkert Hummel træningstøj, jeg fik en flot lanterne til udendørs brug nu i de mørke aftner, der kommer – men det lykkedes trods besøg i mange butikker ikke at finde en kjole, der faldt i Christinas smag. Til gengæld fik hun en meget flot og lækker vinterjakke, som klæder hende fantastisk godt og er dejlig varm med stor, pelskantet hætte.

Og så fik både svigerdatteren og jeg købt hver en første julegave i år! Så tidligt har jeg vist aldrig købt julegaver før.

Der er mange tilbud i butikkerne i øjeblikket, og så er det med at benytte sig af dem, når man ser det helt rigtige til den halve pris!

Til sidst købte svigerdatteren en stor Othellolagkage i Lagkagehuset til at tage med hjem til eftermiddagskaffe – uhm lækkert!

Det var en rigtig hyggelig dag – og hvor har Christian en stor tålmodighed! Han og jeg satte os ned og kiggede på kjoleprøvning, hvor vi kunne komme til det, og han slæbte velvilligt på indkøbsposer!

Mens vi drak kaffe med husfaderen derhjemme, kom vi til at snakke om slips (han har lige ekviperet sig med masser af lækkert tøj incl. nye slips), og så fik jeg en håndfuld slips, som han ikke bruger mere, med hjem til at sy slipsetasker af. Det er planlagt, at jeg skal demonstrere slipsetasker for Depotgården på den kommende messe “Kreative dage” i Fredericia Messehaller. Jeg kan jo give HANNEs et tip, så hun har lynlåse i metermål med på sin stand på samme messe, hvis nogen skulle få lyst til at prøve!

Det føles som en lille hilsen..

..når en smuk regnbue viser sig ved solopgang, mens Diki og jeg går morgentur.

regnbue

Jeg har jo altid haft noget med datoer, som sidder i baghovedet, og i dag, den 12. oktober, for 5 år siden,  viste der sig en utroligt flot dobbelt regnbue, da vi kørte hjem til Brædstrup fra en lille indkøbs tur til Horsens, som skulle blive Sørens sidste bytur, før han ikke kunne komme ud mere.

Den dag vidste vi ikke, at det var begyndelsen til afslutningen, men om aftenen blev Søren meget dårlig, så Ebbe’s mor næste dag kom som forstærkning.

Men det var en dejlig oplevelse, som jeg ikke glemmer, den blev måske lidt symbolsk, og jeg tænkte på det igen her til morgen, selv om denne regnbue var noget mere beskeden og hurtigt forsvandt, da solen kom op.

Lykken er…

…når børn og børnebørn klarer sig godt!

Og ældstebarnebarnet, som lige er begyndt på en IT-uddannelse, har lige fået praktikplads, som starter efter grundforløbet på skolen.

Det bare så dejligt for ham! Til lykke Frederik!

Ny hundesalon i Trekantområdet

klip

Så lykkes det for min grand-niece Christina at finde lokale til egen hundesalon, det har stået på ønskesedlen længe at blive selvstændig.

Ruggaards Hundesalon

Hun kan varmt anbefales! På en sød og tålmodig – men fast måde gav hun Diki et flot “Bamseklip” i maj, han ser stadig sød ud, selv om det er vokset noget ud. Og det unægtelig noget nemmere for både ham og mig!

vasket fønnet børstet

Nyvasket før klip

diki bamseklip

Bamseklippet

 

Efterårstur på Volden

Dejlig tur på Volden i dag sammen med Dikis bedste venner Bodil og BeBe og datteren. Lunt og alligevel lidt lumsk med en lidt kølig vind.

hundeskov

Der en dejlig hunde-legeplads, hvor de kan tumle sig..

volden

..og vi mødte også et par små Chiwauwa’er, der ikke var helt modige ved de 3 “store” hunde, som heldigvis er absolut fredelige:

hundeskov 2

Især den yngste var meget nervøs..

diki og frida

..mens den ældste godt ville lege.

hundeskov 3Diki er ikke fortrolig med en tunnel, som Bodil og BeBe, der går til agility.

hundeskov 4

Og som med alt nyt, skal han lokkes lidt, før han tør – men det lykkedes, og han kom igennem flere gange.

BeBe og Diki har det tilfælles, at de absolut ikke kan lide, når noget hænger fast i fanerne på deres bagben! Så det er lidt besværligt at skulle standse op og rense bagben på en efterårstur med visne blade! BeBe sætter sig ned på numsen og bliver siddende – og Diki sætter alle 4 stænger på jorden! Men han er dog ved at vænne sig, så mon ikke 9 mdr. gamle BeBe også gør det?

Efter turen fik vi dejlig hjemmebagt kanelsnegle-kage sammen med datterens familie, og så havde hun og jeg et spændende projekt med at vælge farver i garn til det sjal, hun vil strikke til mig “Christel Seyfarth”-like. Jeg tror, det bliver flot, og det er helt sikkert en god idé, at vi vælger mønster og farver i fællesskab, så hun kan lide at strikke det, og jeg kan lide at bruge det! Jeg glæder mig!

Ren og lækker Diki

Jeg går og er lidt ked af det, fordi Koda, Diki’s far i forgårs fik en alvorlig diskusprolaps og måtte “vandre over regnbuen” – alt for tidligt, det er så synd! Han var en dejlig hund, og det kan jo ikke undgås, at man så tænker lidt over, hvad der kan gå hen og ske med min egen lille skat. Jeg har jo desværre prøvet det – 4 gange! – sidste gang for 2½ år siden. Og det er så svært, så jeg bliver meget berørt, og tænker med stor medfølelese på Inge Birthe, der havde Koda.

Men så…

diki..hjælper det at tage en hyggestund med Diki, give ham bad og børste ham igennem.

diki2

Jeg vil ikke påstå, at han synes, det er hyggeligt (se: halen hænger), men han bliver bedre og bedre til det – og bagefter er han meget glad og stolt! Og så får han jo nogle godbidder, både imens og efter!

Så nu er han fin, blød og lækker, når Christina skal passe ham, mens jeg er på strikkefestival!

Er det ikke..???

Flere gamle billeder fra mine søstres og min barndom. Vi var 4, og vi lignede nok mere eller mindre hinanden – mest for den ældste og den yngste’s vedkommende, tror jeg – med 9 år imellem. Det ses mest på billeder, netop på grund af aldersforskellen, for jeg var jo “stor”, da hun var “lille”. Det hed: “de 2 store” og “de 2 små” i familien.

Så da jeg bladrede i Lottes album for nylig, røg det ud af mig: “Det er da ikke dig – det er mig!”

lotte

lotte 2

Nej, den er go’ nok, det er Lotte. Jeg kan godt se det, også på baggrunden, for den stol stod i Mormors stue, da jeg var i den alder – men prøv at se:

hanne 2

hanne 3

Næsten samme alder, sløjfen i det let krøllede hår, øjnene især, kjolerne, som Mormor var mester for og som gik i arv. Så selv om Mormor døde, ½ år før Lotte blev født, så har hendes kjole sikkert været syet til Gitte og er gået i arv. Mor kunne ikke sy, mente hun, for hun kunne ikke leve op til Mormor. Men hun kunne strikke! Og ja – der er hjemmestrikkede strømper!

Det er godt nok mange år siden. Og vi er heldige, at vi har så mange flotte billeder, det er der vist ikke mange i min alder, der har, men det var selvfølgelig i kraft af presse-fotograf-onklen.