I en familie som min med 4 søstre er det sjovt at kigge gamle billeder!
Ovenfor er det min Far, der kaster med mig i 1940 på stranden i Nyborg, hvor vi altid boede i sommerhus. Flot – ikke?
Men han øvede sig bare! For her – 6 år senere – er det den 3. datter, Gitte, han kaster endnu højere – og…
..han når at få armene ned! Modig mand, min Far!
Billederne er taget af min onkel, som var pressefotograf, og det sidste var i avisen med teksten: Hvor kommer hun fra?
Jeg elsker genbrug! På mange måder – og dette genbrug er en de nostalgiske og lidt sentimentale – selv om jeg faktisk ikke er særlig sentimental.
Jeg har fået lavet en “ny” ring af en gammel. Jeg har i flere år tænkt på at få Sørens vielsesring ændret, så jeg kunne bruge den, og min idé var at få indfattet en meget smuk røgfarvet Topas, som jeg engang har fået foræret, og sat på ringen. Men den Topas er alt for stor til det, og jeg overvejede forskellige muligheder sammen med en kreativ sjæl med smykker som hobby: først og fremmest gøre den lidt mindre, så den passer mig, selvfølgelig, og så lodde enten en lille guldknude, en perle eller noget fra en ørering, hvor jeg manglede makkeren, på.
Vi kiggede på de forskellige “halve” ting fra mit smykkeskrin, og det smukkeste ville helt klart være at bruge “stikkeren” fra en hænge-ørering, altså den, der sidder på øret med en stikker, der går gennem øreflippen. Og det var det, han gjorde, mens jeg undervejs så på, prøvede ringens str. og fulgte processen. Det var meget spændende! Som det ses på billedet, er denne “stikker” nærmest en lille krone, der omfatter en lille diamant. Stikkeren blev svejset fast i revnen, der hvor ringen blev skåret op, og derefter savet af og filet til.
Jeg synes, resultatet er blevet meget fint – let og smukt! Og det meste af navn og dato inden i ringen er stadig synligt.
Øreringen med stikkeren, der bærer den lille diamant, har jeg arvet fra min Moster, og der var kun den ene, så den har nu ligget i smykkeskrinet i 18 år. Det er da dejligt, at den nu har fået en funktion, så nu bærer jeg på min finger et sødt lille minde om både Søren og Moster!
På den anden hånds ringfinger har jeg i forvejen altid makkeren = min egen vielsesring + min Mormors ring, som Moster gav mig for 50 år siden på min bryllupsdag. “Ringen er sluttet”, kan man måske sige. 🙂
Og jeg er rigtig glad!
Ih, hvor har det været en dejlig aften! Nu er her stille igen, og alle “børnene” er taget hjem til sig selv.
Ja, anledningen var Sørens fødselsdag, som kunne have været 80 år i dag, men det var også bare en rigtig dejlig familiemiddag, hvor yngstesønnen og hans familie manglede, fordi de er på ferie i Sverige. Men det skulle jo heller ikke være en “festdag”!
Jeg har ikke haft gæster til middag ret mange gange efter flytningen, men nu skulle det være. Og jeg var i rigtig god tid med forberedelserne, så jeg ikke skulle “stresse”.
Jeg havde planlagt maden sådan, at stegen passede sig selv, tilbehøret blev lavet flere timer før, desserten ligeså, og så var det bare kartoflerne og sovsen til sidst.
Bordet blev dækket i eftermiddags med familiesølvtøjet, “Blå fasan”-tallerkenerne og nogle af min svigermors hæklede servietter (det er så praktisk!). Fint bord – ikke?
Jeg langtidsstegte en svinenakkefilet i stegesoen, den blev sat i ovnen kl 12, krydret og dækket med kruspersille og basilikum. 6 timer ved 120 grader, og så var den så mør, at jeg havde meget svært ved at skære den pænt ud. Det sidste kvarter fik den 200 grader, så den blev brun, efter at jeg hældt kødsaften (der var ingen vand ved) fra til sovs. Sovsen blev tilsat en lille smule fløde, krydret og jævnet med Maizena sovsejævner.
Tilbehøret var en fyldig salat, bestående af strimlet spidskål, slikærter og broccoli, alt sammen lige blancheret lynhurtigt og kølet af i koldt vand. Melonterninger, vårsalat og en dressing af olie og appelsinsaft blev tilsat i sidste øjeblik.
Det smagte rigtig godt, og ikke mindst de store drenge kunne godt lide det møre kød!
Desserten var en cheesecake, som jeg lavede første gang, da jeg havde besøg af syveninderne fra Brædstrup i maj. Opskrift fra Familie Journalen! Den er meget lækker (og fyldt med kalorier!). med den klassiske bund af kiks og smør, ostemasse af flødeost (jeg bruger Mascarpone ), og så pyntes den med en kompot af friske bær, der lige har fået et kort opkog + friske jordbær som ekstra pynt. Den blev simpelthen spist op! Og den ligger ellers godt tungt i maven, men det er da dejligt, at de kan lide min mad!
Især mine svigerbørn er meget flinke til at hjælpe med oprydning, så der er kun kaffekopper og glas tilbage til mig selv at vaske af – alt er rent og sat på plads eller i stabler, så jeg selv kan sætte det, hvor det skal være.
Et par timers hyggelig snak om alt muligt, børnene hyggede sig sammen i den anden ende af stuen, og strikkepindene fik også lige en tur!
Det var en dejlig aften.
…men det ville være Søren være fyldt i dag, hvis han var her. Han blev 75, og heldigvis kunne vi holde en dejlig 75-års fødselsdag for ham, selv om han var meget syg.
Det kan da ikke undgås, at man tænker på ham i dag, og datteren og jeg var på kirkegården i Kjellerup med en hilsen sidste lørdag, efter at vi havde været i Viborg. Der er meget langt nu, så det er ikke så tit, jeg kommer der, men det bliver passet pænt af kirkegårdsgartnerne.
Jeg har inviteret mine herboende børn og børnebørn til at spise i aften, det er hyggeligt, og jeg glæder mig til at kræse lidt for dem!
Det ville da være dejligt, hvis Søren kunne være her — men hvis og hvis.. Det er jo som det er, og så boede jeg nok ikke her, for huset, som er så perfekt for mig, ville være for lille til os begge 2, med vore pladskrævende interesser! Og som jeg har sagt mange gange: det var godt for ham, at han ikke skulle få det endnu værre, når han nu var syg.
Vi vil sende ham en tanke.
..at sy en label med:
31.5.2014
CHRISTINA
fra
FARMOR
og ejerinden har godkendt den! Det var lige sådan, hun gerne ville ha’ den.
Jeg brugte hele eftermiddagen! på at øve mig, og det kunne måske godt stå en smule mere nøjagtigt, men hvis Christina er tilfreds, kan jeg også være det.
Og nu har jeg da lært, hvordan den funktion virker på symaskinen. Jeg syede flere prøvelapper, med forskellig tråd og stof, og da det lykkedes, skar jeg den simpelthen i en firkant, som blev stafferet bag på tæppet.
I den store have i Brædstrup var der især én slags frugtbuske, der gav et stort udbytte – nemlig de storfrugtede blåbær, på buske mere end mandshøje og med de søde, saftige bær i kilovis hvert år – hvis ellers de blev beskyttet af net mod fuglene!
Nogle af de buske holdt flyttedag i forbindelse salget af huset, og da jeg selv har en meget lille have med begrænset plads, fik de plads hos 2 af mine børn, og i går, da vi kom hjem fra Viborg, syntes hun, jeg skulle smage – uhm! Og hun plukkede også en pose fuld til mig til at tage med hjem.
Nu er der udbytte på især én af de 3 buske hos datteren, og i går, da vi kom hjem fra udflugten til Viborg, syntes hun, jeg skulle smage, mens Diki fik lov at lege i haven med Bodil og BeBe. Hun plukkede også en pose fuld til mig til at tage med hjem!
Uhmm! Jeg spiser dem som slik!
Faktisk køber jeg for tiden polske blåbær af samme størrelse i Brugsen og spiser som morgenmad sammen med havregryn, det smager dejligt, men det er altså ikke samme smag som i disse. Så de bliver spist fra skålen med fingrene og uden andet tilbehør! De er snart væk ;-(
Da familien holdt “træf”, stod den yngste generation for underholdningen – assisteret af hundene!
Hjalmar underholdt med tryllekunster –
– og hvor er det herligt, når man kan få de voksne til at “hoppe på” spøgen, som her, hvor en kartoffel ikke smager som et æble eller en pære!
Og hvad mon det er for en kunst, han får Ebbe til at hoppe på? Victor ved vist ikke, at han medvirker! De 2 store drenge er kun “grandfætre” og bor i hver sin ende af landet, så de kendte ikke hinanden, men fandt fint ud af det.
Ebbe kunne hjælpe Hjalmar med at dressere hunde! De fik de voksnes gode rester af kød, så var der interesse hos Bodil, BeBe og Diki!
Man kunne godt se hvem, der havde rutinen (hund og dreng!)
Og så var der lige en “hund” mere, der gerne ville deltage i dressuren:
Sådan et sjældent familietræf er utroligt befordrende for hyggen!
Min søsters børnebørn havde simpelthen glædet sig så meget til at få Diki på besøg, så de hang ud over gelænderet for at se ham! Og der gik ikke længe, før de var godt i gang med at lege med ham – og give ham is!
De vil så gerne have en hund, men det kan jo knibe i en travl familie at få tid og plads – så de nød samværet med ham og senere de 2 andre.
Jeg var på besøg en dags tid før den øvrige familie ankom, så svogeren tog min niece og mig med ud på en køretur på Hindsholm, hvor vi ville se, om vi kunne købe nogle lækre røgvarer på det lille røgeri i Måle, som vi lige havde set dagen i forvejen i TV, hvor Puk og Hermann fik lækker fisk derfra.
Men der var andre, der havde set TV! Og et par restauranter havde været der før os, og der kom også flere kunder til, mens vi var der, så og alt bortset fra koldrøget laks, var udsolgt! Og det tager måneder, før nye varer er klar!
Det så eller godt ud!
Vi måtte nøjes med en smagsprøve, for laks var der indkøbt til middagen.
Hjemme igen kunne der blive tid til en dukkert i Storebælt, som ligge lige nedenfor deres hus – dvs det er meget længe siden, jeg har badet, og jeg havde ingen badedragt med (jeg tror, jeg har smidt den ud under flytningen) – så niecen og jeg måtte ind til byen og fandt en meget dejlig badedragt i en god butik, så jeg kunne komme med og konstatere, at de havde ret i, at det var helt ualmindelig lækkert vand at bade i! Ingen brandmænd – blødt og dejligt vand. Diki var med! Men han var ikke så begejstret, selv om han godt kan svømme!
Jeg kunne få lov at hjælpe med at dække bord på terrassen til familiemiddagen..
..inden svogeren gik i gang med at grille! Han har alt udstyret incl. grillhat, og jeg skal love for, at han er god til det! Uhhmm!
Min søster serverede varmrøget laks, tørret skinke og en masse salater, bl.a. med jordbær, til forret…
..og derefter var der den flotteste møre oksemørbrad, lam og grillpølser!
Der var mad efter alles smag! Også Victor!
Victor ville gerne fotograferes – og han syntes også, at BeBe skulle fotograferes:
Man kan vel sige det sådan, at min søsters halvrunde fødselsdag fra sidste år nu endelig er blevet fejret! Pga komplikationer i forbindelse med min 1. galdestensoperation udsatte hun fødselsdagen for 1 år siden til nu.
Desværre kunne ikke alle være med – det var meget ærgerligt – men det blev en skøn fest!
Man skal ikke være en sart mimose, hvis man vil følge med de unge i vores familie, der verserer bl.a. et overleveret rygte om, at jeg ved en lignende fest for 6 år siden tømte 8 flasker rødvin! Den er der så en forklaring på, for min svoger sørgede hele tiden for at tømme det sidste i flasken i mit glas! Og sådan bliver der taget meget gas på hinanden – det er sjovt.
Omgivelserne er fantastiske: en flot terrasse med udsigt over Storebælt og havnen i Kerteminde, Storebælstbroen kan også ses i det fjerne, og terrassen er bygget ud med ude-køkken, stor grill, ler-ovn, flotte fliser og lækre møbler + en markise til at skærme for stærk sol eller regn – vi fik begge dele!
Det er fantastisk at nyde en meget lækker grillmiddag i sådanne omgivelser sammen med dem, man holde af: søsterens og mine børn, svigerbørn og børnebørn..
..ikke mindst yngste skud på stammen Victor..
..og trekløveret bestående af 3 Tibetanske Terriere, der har det fint sammen.
Nu er jeg hjemme igen, dødtræt efter flere dages fest, så øvrig billedredigering må vente!
…til at være sammen med det meste af min og mine søstres familie!
Dejlige omgivelser, god mad, hvis jeg kender min søster, og godt selskab i 3 generationer – hvad kan man forlange mere?!