Så er jeg klar til at modtage naboerne til brunch i Fælleshuset i morgen formiddag.
Datteren og jeg har været ude og købe blomster og matchende servietter, vi har dækket bordene og lavet buketter, så der ser rigtig fint ud nu. Thermokanderne er sat frem, mælken er i køleskabet, og jeg skal lige over med juice også.
Og i morgen tidlig skal jeg så have et par flasker med, så de kan få “en lille én”. Det skal fejres med maner.
Jeg glæder mig!
Så er nedtællingen til min fødselsdag begyndt – eller…
..det er jo et stykke tid siden, jeg besluttede mig for, at jeg vil holde min 75 års fødselsdag. TÆNK engang: 75 år! Det fatter jeg egentlig slet ikke!
I min familie er der ikke så mange, der er blevet så gamle!
Mine bedsteforældre: Min Farfar har jeg aldrig kendt, han døde, da min Far var 18. Min Farmor døde, da mine forældre var forlovede, så hende har jeg heller ikke kendt. Min Far blev 70 år efter 14 år med adskillige blodpropper (kun han selv troede, han ville blive 70), hans 4 søskende døde som hhv 34-årig, 48-årig, 62-årig og 90½!! Ja, det var seje Faster Bodil, som aldrig var syg, men til sidst var træt og ikke vågnede efter sin middagssøvn efter en hyggelig frokost med sit barnebarn!
Min Morfar blev vist 70 el. 71 og døde, da jeg var 6 år gammel, min Mormor fyldte 72 få dage, før hun døde, da var jeg 8 år. Min mor blev 77 og døde af modermærkekræft, og hendes søster også som 77-årig, men Moster havde Altzheimers i mange år, det var meget sørgeligt.
Og én af mine 3 yngre søstre blev kun 63 – det er 10 år siden nu, men lige trist.
Jeg satser på, at jeg slægter Faster Bodil på! For bortset fra galdestens-problemerne, som nu er kureret igennem 6 kikkertoperationer indenfor det sidste år, så fejler jeg jo ikke noget, (lægen, jeg var til kontrol hos for 1 uge siden, sagde, at det tager mange år at danne sådan nogle galdesten! Så han mente, at i betragtning af min alder, skulle vi ikke være bekymrede! HA – ha!!).
Jamen faktisk har jeg før dette aldrig ligget på sygehuset, bortset fra børnefødsler, og det er jo ikke nogen sygdom!
Så selv om jeg mangler organisatoren = Søren, der har stået for mine fødselsdage, da jeg blev 50, 60 og 70, så besluttede jeg alligevel at fejre de 75 år.
På dagen har jeg inviteret mine nuværende gode naboer her i andelsfællesskabet i Byhaven til brunch i fælleshuset. Jeg har bestilt maden udefra, og så kan mine herboende børn og børnebørn hjælpe mig med servering.
I weekenden er den nærmeste familie og nogle rigtig gode venner inviteret til en lille fest. Det glæder jeg mig rigtig meget til!
Nu har jeg været til frisør og er blevet klippet, så nu kan forberedelserne gå i gang!
En hurtig invitation til at komme og hente jordbær hos datteren, som sammen med Ebbe havde været på årets sidste “pluk-selv-jordbær” og var kommet hjem med 14 kg meget flotte bær + nogle kæmpestore spidskål. Hun var allerede i gang med at sylte, så jeg måtte gerne selv komme og hente dem!
Det ville jeg selvfølgelig gerne, og der blev også tid til en kop kaffe og en hyggelig snak – jeg havde taget strikketøjet med, og hundene var lykkelige for at lege i haven.
Så der blev store, flotte jordbær til aftensmad. Der var mange flere, end jeg kunne spise, så forinden havde jeg lagt vejen om Brugsen og købt rabarber til jordbær/rabarbermarmelade:
Ikke dårligt! Et stort spidskål kom også med hjem – det elsker jeg, så det skal jeg ha’ i morgen – og de næste par dage!
Der er kæmpestore fordele for hele familien, ved at jeg er flyttet nærmere! Det er så dejligt, at vi lige kan mødes, hvadenten det er for at hjælpe hinanden, eller for hyggens skyld!
Det var meget vigtigt for den læge på Horsens sygehus, der udskrev mig efter at have undladt at fjerne min galdeblære (tak for det!), at jeg kom til en kontrol hos ham 3 mdr. efter. Jeg var så indkaldt i dag i ambulatoriet.
Det var da godt, at jeg havde sat tid af til nogle ærinder i Brædstrup, ellers tror jeg, jeg ville have følt mig lidt til grin! Nåh, ja det er da pænt af ham, men han ville bare sikre sig, at jeg har det godt og ikke har nogen gener?
Tak, jeg har det fint! Så nu bliver jeg “afsluttet”. Det tog 10 minutter med venlig samtale, ingen scanning eller noget andet.
Men som sagt havde jeg arrangeret et par “stævnemøder” i Brædstrup, hvor jeg mødtes med 2 tæppetanter, der skulle bruge vat og bagsidestoffer til de UFO’er, de er ved at sy, den ene fik også flere UFO’er med hjem.
Og så havde hun 5 lækre, færdige puttetæpper med, syet af UFO’er eller blokke, som hun har monteret.
De bliver først fotograferet i morgen, for nu skal jeg have gæster til aftensmad. Ældstesønnen er græsenkemand i 3 uger, så han og sønnen kommer til middag – når sønnen er færdig med sin første dag på sit nye arbejde som servicemedarbejder i Brugsen!
Det er unægtelig sjovere at lave mad til flere end bare mig selv!
Min svoger i Kerteminde er god til at lave hekse (nej, min søster er bestemt ikke én af slagsen!)
Han har øvelsen. Her er en fra 2012 – det er nok – i sagens natur – ikke genbrug. Men flotte det er de.
..svigerdatteren og barnebarnet, der stadig sidder i en flyver på den lange rejse! Det er mange timer, det tager at flyve om på den anden side af jordkloden.
Jeg håber, de hygger sig, og er helt sikker på, at de glæder sig.
De skulle mellemlande i Amsterdam og derefter flyve direkte til Manila, overnatte en enkelt nat på hotel og derefter flyve med et mindre, lokalt fly til San José, hvor hele familien venter dem.
Her er 11 år gamle billeder fra jeg i 2003 var med derude og blev budt velkommen af familien..
..som hentede os alle sammen på flere “tri-cykler” med plads til masser af bagage og mange mennesker!
Det var dejlige dage sammen med en skøn familie, her på udflugt ud på en ø med kæmpemæssig madkurv. Spændende for Christina at møde dem igen. Hun kan jo ikke huske dem, men hun skriver sammen med jævnaldrende kusiner på engelsk, så de skal nok få en masse ud af det sammen.
Men det er varmt!
..til min svigerdatter Leonor og barnebarn Christina, når de i dag rejser for at besøge Mormor og familien i San José, Mindoro.
Det er Christinas store ønske i stedet for en “stor” konfirmationsfest, at hun kan besøge sin Mormor og resten af den filippinske familie i 3 uger! Christina var der i 2003 sammen med sine forældre, storebror og mig, men da var hun kun 2 år, så det kan hun slet ikke huske.
Jeg håber, de får en rigtig dejlig ferie og gode oplevelser – vi vil savne jer!
…i godt selskab, alt for meget mad, shopping, sol og hygge.
Det har været rigtig dejligt, både Diki og jeg har hygget os i dejlige omgivelser, vi har fået en masse snak, jeg har strikket en hel masse til snakken. Og vi har – som altid – “gjort Blaavand” og det livlige butiksliv. Jeg finder ALTID nogle gode tilbud, denne gang både sko, bukser og bluser! Det meste af mit sommertøj fra før er jo blevet for stort, så det er dejligt at få nyt – 2 numre mindre!
Varm køretur hjem, men flot glidende trafik, og nu slapper vi bare af efter udpakning, Diki er træt!
Og jeg skal se, om jeg kan finde ud, hvor jeg har strikket forkert – for langt tror jeg – på den Ballerina, som jeg langt om længe er kommet i gang med. Det er et Hanne Falkenberg strikkekit, som jeg har haft liggende i flere år! Dejligt strikketøj.
Og så kom ældstesønnen lige til kaffe i Blaavand – på motorcykel! Kusinerne blev meget glade, moderen lidt bekymret! Men han klarer det stille og roligt, og det er en stor glæde for ham, at han kan transportere sig selv på det elskede køretøj.
Efterlyst og fundet: Victors solbriller!
Jeg fik lov at passe Victor i søndags, efter at vi – de overnattende gæster efter konfirmationen – havde indviet min dejlige terrasse med morgenmad:
Hvor var det dejligt, at det var så fint vejr, at det var muligt.
Victors forældre og Gudmor (kaldet “Gud”) kørte lige et smut til Tyskland for at handle, og selv om Victor protesterede og var muggen over, at hans forældre kørte fra ham, så kender vi hinanden så godt, at det kun varede få minutter, så sad han lidt surmulende med solbriller på og så tegnefilm, som han elsker, i sofaen.
Så da forældrene efter hjemkomst til Brøndby efterlyste hans solbriller, ledte jeg i hele stuen og på terrassen, men kunne ikke finde solbrillerne.
Først dagen efter kom jeg i tanker om, hvor de kunne være: for at muntre ham lidt op, lod jeg ham hjælpe med at rede min elevationsseng og få lov at lege lidt med mekanikken, så han kunne køre skiftevis hoved- og fodgærde op og ned – det var sjovt! Og ganske rigtigt:
Der lå solbrillerne inde under sengen!
Det blev sådan en dejlig dag for Christina – og for hele familien
Her er hele holdet af dejlige unge mennesker.
Udenfor kirken tog ældstesønnen virkelig “fusen” på sin datter, som havde plaget for at blive afhentet af et eller andet flot køretøj, som “alle de andre”. Det havde han gjort hende forståeligt, at det blev hun ikke. Udenfor kirken holdt de flotteste biler klar.
Men…
..da hendes Far spurgte, om hun kunne køre hjem med denne hvide Porsche, troede hun, det var en spøg. Det var det ikke! “Seriøst?” spurgte hun helt forbløffet – og det var rigtig nok.
Men det var rigtig nok, genboens søn havde velvilligt stillet sin flotte bil og sig selv som chauffør til rådighed – og konfirmanden strålede,…
…da hun blev kørt til Byhaven, hvor vores fælleshus skulle danne ramme om hendes fest!
Både Diki…
..og Victor hilste hendes til lykke!
Hun havde selv tilrettelagt alle detaljer, også borddækningen, og hun og hendes Far havde foldet alle de 4-dobbelte åkande-servietter!
Gavebordet, hvor der foruden mange kuverter med penge (som ønsket), også var en mystiske nøgle, vedhæftet er barndomsbillede af Christina på trehjulet.
Da hun vendte sig om, stod storebror bagved hende med den højt ønskede nye, flotte cykel, som nøglen passede til!
Den store pakke fra Farmor, havde hun gættet indholdet af (storebror og fætter har også fået et tæppe til deres konfirmation) – men ikke udseendet:
Det faldt absolut i konfirmandens smag – men hun manglede noget: Der var ikke en lap med hendes navn og dato for konfirmationen bagpå – det havde jeg glemt, men det har jeg lovet at lave!
