Jeg har luret de sidste dage – og nu sker det i dag!
Den store Passionsblomst, jeg fik til Morsdag af datteren, fik en større potte og er vokset meget, så jeg har givet den nye og højere støttepinde.
Og jeg har jo set knopperne! Der er mange.
I dag springer de første ud! En smuk, smuk farve, som jeg ikke har set før!
Ja, det er en stor – men også dejlig opgave – at behandle alle de billeder af flotte tæpper, vi fik til Tæppetante-træf, så jeg arbejder nu på 3. dag og er lige ved at tro, at jeg også drømmer om billeder om natten
Jeg er jo vant til at behandle billeder, men det er anderledes denne gang, fordi vi har registreret data om billederne på en anden, hurtigere og mere sikker måde. Vi tager 2 billeder af hvert tæppe, nr. 2 er af den seddel, der skal sidde bag på hvert tæppe, med navn og forskellige oplysninger om materialer – eller hvis der har være flere om at sy det tæppe. Det er selvfølgelig lidt af et puslespil, og det er det, jeg er i gang med. Billederne skal lægges ud flere steder med de rigtige oplysninger, og jeg kontrollerer hele tiden mig selv ! Der kan smutte både et billede og en oplysning.
Her vil jeg bare vise ét billede i denne omgang:
Et dejligt tæppe, som har en lille historie for mig! Jeg har kendt Rita, som har syet tæppet, boede i Brædstrup og ville gerne lære at spille bridge. Søren var formand for Bridgeklubben på det tidspunkt, men stod for at skulle finde en ny makker, og så påtog han sig at lære hende spillet, det havde de begge fornøjelse af. Men hendes mand døde, og hun var nødt til at flytte, og så valgte hun at flytte ud af byen, hvorfor det blev for vanskeligt for hende at spille i klubben. Vi besøgte hende senere, men mistede forbindelsen.
Nu viser det sig, at vi har en fælles bekendt, som er tæppetante og som har fortalt hende om vores dejlige projekt. Så i en alder af nu 87 år har Rita taget sin gamle hobby op og har syet toppe til dette søde tæppe, som en anden har quiltet og færdiggjort! Det får jo minder frem.
Iøvrigt blev Søren meget glad for at undervise i bridge og havde senere flere hold. Og resultatet blev, at han startede en ny senior-bridgeklub på Aktivietetscenteret, og mange af hans elever begyndte også at spille i den “rigtige” bridgeklub, som måske overlevede det nedadgående medlemstal i kraft af dette. Det var han da stolt af! Han var en skrap lærer, men de fik det lært!
Christina havde købt smarte bukser (ikke sorte, Farmor!) over nettet, men de var for lange!
Så er det jo rart at have en Farmor med symaskine i nærheden! Så det blev lige en lynaktion – men sikke noget møg-stof (for nu at sige det pænt), det var ren polyester og meget “levende”, så maskinen kunne ikke ret godt lide at sy i det.
Men hun blev da smart! – og glad!
Vi var så heldige at blive inviteret til at spise grill-mad på ældstesønnens terrasse i går aftes – jeg elsker den slags improviserede invitationer: “Hvad skal du spise i aften? Vi griller – så kom, hvis du har lyst!”
Og Diki elsker at besøge familien, han bliver jo forkælet!
Diki må ikke få mad ved bordet, han må ikke tigge, men når vi har spist bliver der lavet en skål med rester – og så kan det ikke gå stærkt nok!
Så han har ikke tid til at gå helt nedenfor trappen!
Men senere kører sønnen lidt væk fra bordet, får Diki op på en haveseng, så højden passer, så han kan fodre ham med små bidder pølse!
Dejlig aften!
I dag, for 10 år siden, den 17. maj 2008 startede Søren og jeg en vidunderlig rejse, som han havde givet mig i julegave – en rejse, vi havde snakket om mange gange, men som jeg ikke troede, at vi nogensinde ville opleve!
Vi fløj fra Kastrup til Stavanger, hvor der ventede en dobbeltdækker bus, som kørte os til Bergen, fordi der var strejke i Bergen lufthavn!
Det var 17. maj, Norges nationaldag, og alle vegne så vi nordmænd, familier med børn, i norske nationaldragter. Og der vajede norske flag overalt på vores tur gennem mange tunneller og smukke landskaber.
I Bergen gik vi ombord i “Polarlys”, der lå og ventede på os (rejseselskabet fra Norsk Rejsebureau). Vi fik en lille udvendig kahyt og pakkede ud, her skulle vi bo de næste 12 dage – eller rettere sove de næste 12 nætter, for vi opholdt os oppe på et af dækkene alle dagtimer.
Alle måltider spiste vi i spisesalonen, det var buffet til morgen og frokost og 3 retter til aften.
Især Panoramasalonen på 7. dæk var vi begejstrede for, der havde vi den allerbedste udsigt, mens vi sejlede ud og ind af de smukke norske fjorde:
…og lagde til i alle byer, større som mindre. Nogle gange bare 1 kvarter, andre gange flere timer. Vi sejlede helt op til Kirkenes, vendte og sejlede samme tur tilbage. Indimellem var der udflugter, vi kunne deltage i, men vi kunne også gå i land og selv spadsere rundt.
Vi havde valgt tidspunktet efter, at der var Midnatssol på turen – det kendte vi fra Nordgrønland, og det var utroligt smukt også her i Norge.
Det var en meget vellykket tur, og vi nød det meget! Vi lærte også hyggelige mennesker at kende, og jeg havde selvfølgelig håndarbejde med, både strikketøj og patchwork. Og så oplevede jeg, som både før og siden, at det giver nysgerrige kontakter!
Jeg syede meget af 40-års-fødselsdagsgaven til svigerdatteren på den tur! Nu blir hun snart 50!
Vi var meget heldige med udflugten til Nordkap, hvor det næsten altid regner, men det var flot solskin med sne! Og Søren var i sin elskede sweater fra sine helt unge dage!
En anden meget interessant udflugt gik til Kirkenes, hvor vi fik den frygtelige historie om de stakkels mennesker, der gemte sig i minegangene, da tyskerne brændte deres by af. Søren var hele sit liv meget historie interesseret og læste meget, også om 2. verdenskrig.
Søren havde som altid gode bøger med, men var også glad for de bekendtskaber, vi gjorde.
Jeg tænkte ikke meget over, at han hvilede sig en del gange om dagen – han havde faktisk været ret træt hele foråret, efter en influenza.
Men da vi kom hjem, gik han til lægen, fordi han havde haft lidt ondt over lænden i nogle dage.
Det var godt, vi fik den dejlige oplevelse, som turen var! For det viste sig, at han var syg – uhelbredeligt syg! Og derfra startede det 1½ år lange forløb, som fra starten var dømt håbløst.
Men 17. maj var starten på en fælles, stor oplevelse, og jeg er meget glad for, at vi fik den. Nu er det 10 år siden, turen startede, og heldigvis vidste vi ikke, at han var syg, før efter, vi kom hjem.
Efter travlhed med udstilling og træthed bagefter er det dejligt at blive forkælet af sine børn på Mors dag!
En smuk buket og lidt sødt fra yngstesønnen.
Et MOM-vedhæng til læderarmbåndet med charms fra ældstesønnen.
Og en flot stor Passiflora til terrassen fra datteren – den har masser af skud og knopper, så jeg vil give den en lidt større potte, så vil den sikkert pynte dejligt med blomster sommeren over.
Tak til min “unger” !
Diki skal klippes i eftermiddag – det bliver dejligt! Hans frisør har afsluttet sin barselorlov.
Så jeg har lavet en lille “ting” til hendes lille datter – en “Umulius” eller “pusleklods”, med skumgummiklodser inden i, så den er blød og lækker at lege med.
og vende og dreje på, når hun blir lidt større!
Jeg har haft et par meget velkomne gæster til vegetarmiddag i aften – det har jeg ikke prøvet før!
Christian og Christina er “alene hjemme”, mens forældrene er i Malaga på ferie sammen med venner. Det kan de sagtens klare, men det er opgså dejligt at komme på besøg hos Farmor!
Christina er vegetar, men jeg kom i tanker om en ret, som jeg vældig godt selv kan lide, som er med ris, rejer, asparges og karry, bagt i ovnen med et låg af æg, mayonaise, æggehvider og lidt mel. Og med en god salat til.
Det kunne de unge mennesker rigtig godt lide!
Jeg fik et puttetæppe færdigt i går, et samarbejds-tæppe!
Aja har lavet blokkene og quiltet dem enkeltvis, og så har jeg føjet dem sammen med strimler for og bag, “Quilt-as-you-go” kaldes teknikken. Det er sjovt, men man skal være meget præcis!
Men jeg bliver mere og mere bidt af at sy på maskine, og den årsblok, som vi har valgt i Projekt Puttetæpper i år, er så god til maskinsyning, så jeg har næsten til et helt tæppe nu. De første blokke syede jeg i hånden, da mønsteret var nyt, meeen det går for langsomt – så nu går det deruda’ på maskine.
Ældstesønnen, svigerdatteren og deres venner er rejst til Malaga i dag og sender skønne billeder hjem! Det var der, jeg var med for knap 2 år siden, samme hus langt ude på landet nord for Malaga by – så flot beliggenhed og et skønt hus. Og så er det godt vejr, men knap så varmt som dengang, og det ville jo passe mig godt!
Han fejrer sin 50 års fødselsdag på den måde, og det har han set frem til meget længe! Det er venner, der har været utroligt trofaste og støttende igennem de svære år, så det er rigtig fint, at han kan være sammen med dem og få en god oplevelse nu!
På vej i seng – på badeværelset – hvad er det for en mærkelig lyd? Det lyder som noget vand, der risler! Jeg kan ikke se noget, det kommer ikke fra toilettet, men jeg prøver at lukke “teknikskabet” op, hvor varmtvandsbeholder og alle rør sidder – og der er er det! Vandet risler ned langs nogle rør.
Den slags er slet ikke noget, jeg er vant til at håndtere, men der må vel være en hovedhane, jeg kan lukke for indtil i morgen? Der er 2 blå håndtag, og jeg forsøger at lukke for det, der sidder nærmest det rislende vand – men det skulle jeg ikke have gjort! Jeg kan næsten ikke rykke det, men pludselig tager vandet fart og styrter ned på gulvet inde i skabet!
Hvad gør jeg? Jeg ringer til ældstesønnen, som heldigvis ikke var gået i seng, og det var Christian heller ikke, så han kan køre sin Far herover – der gik ikke mange minutter! I mellemtiden samlede jeg vand op i 2 små skåle – gulvspanden kunne ikke komme derind, så jeg tømte de 2 skåle over i spanden så hurtigt, jeg kunne. Der blev 3 hele spande fulde, før de nåede frem, udover det, der løb på gulvet. Men heldigvis er der afløb til vaskemaskinen lige ved siden af, så det forsvandt (det var jeg slet ikke sikker på).
Sønnen fandt hurtigt de 2 håndtag og fik dem lukket, så der er lukket helt af for vandet nu. Han mente, at det var en rørforbindelse, der var flækket.
Så nu må jeg klare mig med den spand vand, jeg ikke har smidt ud, til toilettet, og det vand, der er i el-kedlen til at børste tænder i! Og så få fat i en VVS’er i morgen tidlig!
Det er dejligt, jeg har hjælp tæt på, for alle naboerne sover jo! Puh – ha! Jeg skal lige sunde mig, jeg fik helt hjertebanken, og sveden sprang på panden.