…lave mad!
Ja, det kan jeg, men jeg indrømmer, at i dag er total afslapning!
Før jul var der jo en trøje, jeg gerne ville have færdig til julegave, selv om modtageren og jeg var enige om, at det var OK, hvis den først blev færdig efter Jul:
Så jeg strikkede og strikkede – og den blev færdig, vasket og tør, så den kunne pakkes ind og lækkes under juletræet! Til Christinas glæde, for hun var jo ikke sikker!
2. juledag havde jeg inviteret hende og hendes familie til julefrokost sammen med familiens 2 ældste kusiner, der bor i Vejle og ikke kommer så meget ud om vinteren.
Så jeg ryddede op, fik sat lys i alle små og store dekorationer og lavede mad i 2 dage! Det blev ikke til den store julefrokost, som vi fik engang – det kan vi simpelthen ikke spise mere! Men der skal jo både være forskellige sild incl. min karrysalat (m/kryddersild, æg, tomat og karrydressing), røget laks, vri’ekål med tilbehør = flæskesteg, frikadeller, rødbeder (hjemmelavede), leverpostej og ost. Hjemmebagt julefranskbrød og Lagkagehusets gode rugbrød. Kaffe og godter, og pakkespil.
Heldigvis kan noget af det laves dagen før, men der skal jo også dækkes pænt julebord.
Det var klar til kl 14, som aftalt, og Christian hentede kusinerne i Vejle, derefter sin Far og lillesøster, og endelig sin Mor, som har arbejdet hele julen i hjemmeplejen og havde fri kl 15! Nu har hun så endelig juleferie og kunne slappe af og få en snaps sammen med os andre!
Det blev en rigtig dejlig dag, maden blev påskønnet! Og som sædvanlig gik svigerdatteren i køkkenet bagefter og ryddede det hele – hun er et unikum, man skulle ikke tro, hun havde arbejdet 7 – 15 forinden!
Til kaffen viste sønnen nogle af hans Fars gamle film, som han har digitaliseret! Det var film fra 1957 og 1958 og 1961, hvor de 2 kusiner var unge, flotte piger, og deres forældre og andre fra den generation var midaldrende, glade mennesker til forskellige begivenheder, udflugter og juleaften!
En lille stump film fra juleaften 1957, hvor Sørens Far sidder og klukker over “Svikmøllen”, vakte særlig jubel, fordi det var så karakteristisk, sagde de – han døde pludseligt 4 mdr. senere, og jeg har aldrig mødt ham.
“Hvor er det dejligt at se dem allesammen friske og glade – og ikke gamle og syge, som vi ellers husker dem fra deres senere år”, sagde de 2 søstre, som nu er i ’80-erne!
Digitaliseringen af de gamle sort/hvide film har resulteret i flotte, skarpe billeder, hvor vi tydeligt kunne genkende dem allesammen, det var SÅ sjovt, og det var en stor succes!
Vi måtte jo forklare de 2 unge mennesker, hvem de forskellige familiemedlemmer var, faktisk var der nogle, som jeg aldrig har mødt: deres Tipoldefar og Oldefar. Men de har jo heller ikke kendt deres Oldemor, kusinernes forældre og andre af de gamle familiemedlemmer.
Pludselig kunne Christian se, hvor han har sine store ører fra!
Vi sluttede med pakkespil om småting, som vi altid gør. Med den forskel fra de fleste, at vi pakker gaverne ud, inden vi spiller 2. runde, hvor vi må stjæle fra hinanden, og hvor man skiftevis sidder med et bjerg af pakker og hurtigt efter kun en enkelt! Det er sjovt, og det er ikke kun slik-pakkerne, der slås om! Christian vandt f.eks. et Besserwisser spil, som vi lige afprøvede, der kunne både gamle og unge være med.
Christian fik rigtig lov at være chauffør, for han kørte dem allesammen hjem igen! Mens han kørte til Vejle, installerede hans Far for mig min julegave til mig selv – en ny GPS, så nu er den klar. Og han reparerede også min standerlampe, som stod skævt, men som jeg ikke selv har kræfter til at ordne.
Alt det tager på kræfterne, og selvfølgelig fik jeg også en dårlig nat med mange kramper i benene – men skidt med det! Det har været en dejlig jul. Og nu slapper vi af, både Diki, som eeelsker at have gæster, og jeg!
