Forrygende uge!

Gæster i 4 dage, Mortens aften, og en 21 års fødselsdag! Lige oveni hinanden – det har været SÅ hyggeligt, men kræfterne er ikke helt, hvad de har været, så jeg er lidt træt nu!

Efter ønske fra sjællænderne, Jette, som er min veninde gennem 53 år og hendes veninde Lis besøgte vi Kunstmuseet Aros i Aarhus onsdag.

Jeg har aldrig været på Aros før, og det en stor oplevelse. Der var nogle specialudstillinger, som vi skulle se, det var interessant (og godt bevogtet!) men nu ikke lige vores smag.

Vi var mere for de klassiske malerier!

Og så spiste vi iøvrigt også en dejlig frokost i caféen.

Derefter kørte vi til Moesgaard Museum. Det nye vel at mærke – det gamle har jeg besøgt for mange år siden. Vi havde ærligt talt lidt svært ved at finde vej og kørte forkert 2 gange, bl.a. ind på en bus-vej med chikaner, det var ikke så fedt!

Men vi fandt museet, havde bare alt for lidt tid, så det må vi gøre om en anden gang.

Jeg havde lavet Gule Ærter til både 1. og 2. aften, så det var rart at komme hjem til efter en træls køretur i mørke og regnvejr.

Jette har for flere år siden syet et flot sengetæppe i japansk foldeteknik til sin datter – med lidt hjælp fra mig. I mellemtiden har datteren fået en større seng, og Jette havde selv fundet på en godt mulighed for forøgelse i en bred sort kant. Den fik hun monteret og syet på ved mit hæve-sænkebord og min symaskine, og det blev vældig flot:

Det er så stort, at det ikke kunne vises i fuld størrelse, men her er 2/3 af tæppets bredde og fuld længde, samt…

..bagsiden!

Mortens aften havde vi ældstesønnen og familie til andesteg, det var en rigtig god and, jeg havde købt i Brugsen, som ellers ikke havde ret stort udvalg!

I formiddags pakkede mine gæster sammen og kørte til Sjælland, og jeg fik ryddet lidt op, før jeg tog til 21 års fødselsdag hos Frederik, mit ældste barnebarn, som er flyttet hjemmefra og havde inviteret sin familie på eftermiddagskaffe og aftensmad i sin delelejlighed, hvor han og 2 andre unge mænd har hver sit værelse + køkken, bad og fælles stue. Lidt trangt, men praktisk indrettet og hyggeligt. Frederik havde selv lavet mad: kakao og kaffe med boller, og til aften en chiligryde med pasta, stærk, men dejlig! Flot, Frederik!

 

Københavnertur

Jeg slog 2 fluer med ét smæk og inviterede mig selv på weekend hos Victor og hans far og mor i forbindelse med, at jeg deltog i præsentationen af julemærket 2017 på Københavns Rådhus fredag 2. nov. sammen med Rita.

Julemærkefondens billede.

Det var en meget fin begivenhed med mange forskellige mennesker, tale og optræden. Igen må jeg konstatere, at vore kronprinsesse er fantastisk smuk og utroligt nærværende i forhold til de mennesker, hun møder. Bl.a. referede hun i sin tale direkte til de børn, der af forskellige grunde har skader, de skal hjælpes med – psykiske skader, der giver fysiske udslag. Hun præsenterede og overlod talerstolen til en barn, Helene, der åbent fortalte sin rystende historie om mobning i en grad, så man skulle tro, det var umuligt, at det havde fundet sted i DK! Heldigvis havde Helene også fået hjælp på et julemærkehjem (efter lang ventetid), ikke bare én gang, men flere gange, idet opholdet blev afbrudt af livstruende stress-anfald og indlægelser. Nu har Helene det godt, fortalte hun selv, og hun havde valgt at stå frem med sin historie for at hjælpe andre,

Helene fik dagens største og mest langvarige klapsalver for sin tapre og rystende beretning, der rørte alle!

Det nye julemærke er heldigvis også  i år dejligt “julet” og stemningsfuldt, så man må håbe, at mange køber det – enten som papirmærker, klistermærker i mange størrelser, som pin til at sætte på tøjet, eller som E-julemærke.

Efter receptionen gik Rita og jeg en tur ned ad Strøget (som altså ikke er som “i gamle dage!”, og jeg fik købt flere store poser the hos Perchs Thehandel, som jeg normalt køber hos over nettet. Men det er en særlig oplevelse at komme ind i den hyggelige gamle butik, hvor der bliver sagt “De” til kunden og theen bliver vejet op i poser.

Mine ben har det ikke godt med længere spadsereture ad flere omgange, så efter at have mødtes med yngstesønnen på tilbagevejen og sagt farvel til Rita, der drog hjem til Fyn igen, kørte sønnen og jeg til Brøndby og hentede Victor i børnehaven. Han blev SÅ glad for ar blive hentet af Farmor!

Det er rigtig hyggeligt at være sammen et par dage uden særlige planer, sønnen lavede elg-kötbullar med kartoffelmos og lingon-syltetøj til aftensmad og bagte store sprøde rundstykker til morgenmad!

Og i dag har vi shoppet rundt i Rødovrecenteret uden særligt mål.

Da vi mødtes i går, snakkede vi om, at det var en helt særlig bog-dag, hvor en læge ventet bog udkom! Det var bare ikke den samme bog, vi snakkede om! Sønnen mente Sarah Blædels nye bog – og jeg tænkte på bogen om kronprinsen, som jeg gerne ville læse.

Da vi i dag var i en boghandel i Rødovrecenteret og købte hver sin bog, fortalte vi den søde ekspedient om den misforståelse – hun var ved at dø af grin!

Chili con Carne

Det er en af min hverdags-livretter: hjemmelavet Chili con Carne, som jeg laver med hakket oksekød, hakkede løg, chilisovs, baked beans i tomatsovs, en dåse tomater og en dåse majs. Og så lige et par knivspidse Sambal Oelek, med forsigtighed!

Jeg har lige spist den sidste portion af det, jeg lavede i forgårs, til 3 dage – det rakte lige akkurat til en lille portion i dag, fordi jeg “kom til” at invitere en gæst!

Og han kunne rigtig godt lide Farmors Chili con Carne!

Christian har efterårsferie fra Medieskolerne i Viborg, hvor han læser. Og han skiftede mine dæk i går, det har han gjort i de 4 år, jeg nu har boet her. De første år under sin Fars opsyn, men nu kan han selv. Han henter dækkene i kælderen i vores Fælleshus, skifter dem derhjemme, hvor de har værktøjet, og sætter sommerdækkene ned i kælderen. Dejligt at få den hjælp!

Hans Mor var ikke hjemme, hans søster skulle have vegetarsuppe, og hans Far skulle have skånemad efter en tarmundersøgelse på sygehuset, der havde været noget hård! Så Christian havde planlagt at aflægge besøg på det pizzaria, der ligger lige her ved siden af. Men da han blev budt på Chili con Carne, sagde han ja tak – og han kunne virkelig godt lide min hjemmelavede udgave! Og jeg synes jo, det er hyggeligt at spise sammen og få en snak med Christian, som er kommet hos mig, siden før han kunne gå!

Curling-Farmor

Selvfølgelig siger Farmor ikke nej, når Christian ber om at blive kørt til den anden ende af byen (selv om han godt kunne have taget bussen!) !

Hans Mor bruger bilen til at komme på arbejde, og han afleverede den pænt derhjemme ved 2-tiden i nat og fik nogle timers søvn, inden han igen skulle ud til Messe C Fredericia til NPF Danmarks største arrangement med computerspil i 3 dage! Der er 5000 deltagere, Christian har før været med og havde også købt billet, men blev opfordret til at deltage som “crew”, ligesom flere andre af hans studiekammerater på Medieskolerne. “Det var da meget fint, at få de 500 kr tilbage!”, som han tørt bemærkede. Så han skulle være deltage i crew-møde kl 10.

Det var sjovt at se på vejen derud, hvor mange drenge, der færdedes til og fra hallenerne, mange med en fransk hot-dog el.a., helt klart på pause.

“Drenge” ? – ja, det er næsten udelukkende drenge, Christian kender piger, der deltager, men det er ikke mange. Egentligt mærkeligt, når man nu i snart mange år har snakket meget om, at pigerne også er kommet godt med i forhold til IT. Men måske bruger pigerne IT til andet end spil?

Christian er meget flink til at hjælpe Farmor, så det gengælder jeg gerne, og vi bor jo ret tæt på hinanden. Ha’ en hyggelig weekend!

“Arbejdsgiver”

En arbejdsgiver er én, der lader andre arbejde, eller hjælper dem med at få arbejde, ikk’ ?

Sådan føler jeg mig, når jeg pakker en pose med materialer til 3 puttetæpper, som jeg skal have med ind på Depotgården i morgen 😉

2 UFO’er, syet af andre og doneret, som jeg har syet kanter på i passende farver, mellemfor og bagsidestoffer til begge, som Laila kan quilte, når det passer ind i hendes program!

Og så har jeg skåret stof – 3 forskellige – til Helle, som gerne vil sy et puttetæppe og selv har valgt, hvilke stoffer og mønster, det skal være. Jeg har skåret stofferne i lange baner, så vil hun selv skære det ud på den skæremaskine, vi har derinde, og så kan hun komme i gang.

Jeg er inde i en dejlig stime af UFO’er – så jeg får slet ikke blogget 😉

2 strik-projekter er færdiggjort, og ét er jeg tæt på at have færdig, det har været længe undervejs, men skal nok blive godt.

Jeg fik lige en snak med yngstesønnen i tlf. i eftermiddag, jeg vidste, at de skulle med svigerdatterens familie på en årlig traditionstur til Langelinie i dag, og da jeg hørte om det forfærdelige vejr – og så det i TV og på Facebook, hvor bl.a. min nieces mand og søn havde fuldført ½-marathon og var blevet frygtelig våde – så ville jeg høre, hvordan de havde det. Og det var jo det mest mærkelige: de havde gået i flere timer i København, hvor de kunne se de kulsorte skyer omkring sig, mens de selv kun fik nogle få dråber regn! Det har åbenbart været meget voldsomt, men meget, meget lokalt!

Så deres sidste feriedag havde været helt fin!

Nu er det spændende!

Jeg tror, det er lykkedes! I hvert fald er “Bolette” nu i den længde, jeg ønsker – det spændende venter jeg på, mens “Bolette” skvulper i vaskemaskinen på “håndvask” programmet.

Holder størrelsen?

Men det var da et tålmodighedsarbejde at sy den sammen med maskesting hele vejen rundt. Jeg tror nok, man helst skal blive ved sådan et arbejde, for at holde rytmen – på den anden side, var det enormt hyggeligt, at Christian kom forbi for at skille min parasol ad og sætte den i Fælleshusets kælder. Så får vi altid en dejlig snak, jeg skal jo også høre, hvordan det går, nu hvor han bor i Viborg på skolehjem og læser skiftevis med forskellige praktikker. Han skal nu til at søge praktikplads for uddannelsen, og det er han usikker på, hvordan han skal gribe det an. Men så er det godt (håber jeg), at den gamle Farmor har en idé til, hvem der kan råde ham. Jeg krydser fingre!

Det lysner.

Jeg krydser fingre! Det ser ud, som om nogle ting ændres til det bedre.

Efter mødet med visitator fra kommunen og bisidder fra Dansk Handicap Forbund, kommer der nu en hjemmehjælper og hjælper min søn med at komme ud af sengen og i bad hver morgen, og han har også en nødkald-knap med tilhørende chip-lås, han kan bruge f.eks. hvis han falder, når han er alene. Det er klart en tryghed.

Det overraskende tilbud om at kunne genoptage varmt-vand-bassintræning med en fysioterapeut, som han blev frataget for 1½ år siden, er nu også udvidet til, at han får transport og dermed kan få den vigtige træning 3 gange om ugen! Ved sidste scanning på Vejle sygehus for ½ år siden blev det kraftigt pointeret, at da han har svær muskelsvind i hoften/benet pga skruer, der går igennem knoglerne (siden 2013), er den træning meget vigtig for bevægeligheden og evt. gangfunktion, som er ikke eksisterende for nuværende, det er der bare ingen, der har taget alvorligt. Han tror ikke på, at han kommer til at gå igen, men det er den eneste form for motion, han kan klare, og uden den forfalder hans krop fuldstændig. Ikke så morsomt for en 49-årig!

Men nu er humøret i hvert fald lidt bedre!

Skidt og godt!

Det er da godt, at der er små ting at glædes over, når det hele ellers ser håbløst ud.

Ældstesønnen og min dejlige svigerdatter har i frustration over hans fuldstændig håbløse situation helbredsmæssigt og økonomisk – kørestolbruger, ude af stand til at gå, uden mulighed for at komme ud af huset ved egen hjælp, afhængig af andre mht kørsel til alt, afslag på erstatning pga fejlslagne operationer, afslag på pension, kun indtægt fra hans egen uarbejdsdygtigheds pension – besluttet af blive separeret, sælge huset, søge handicap bolig til ham og en lejlighed til hende + datteren. Det er sat i gang.

I den forbindelse har han bedt om praktisk hjælp fra hjemmeplejen og havde besøg af en visitator i går sammen med en bisidder fra Dansk Handicap Forbund.

Til vores forbløffelse gav det et godt resultat! Vi er så vant til, at alt er negativt og bliver mødt med ufattelig kold afvisning i kommunen!

Visitatoren gennemgik huset, som de stadig bor i, så på de 2 kørestole, han er afhængig af, den ene er nærmest en kontorstol med bremse, som han kan skubbe sig rundt i, fordi dørene i huset er for smalle til den rigtige kørestol, f.eks. må han bruge den lille stol til at komme ind i badeværelse, soveværelse og køkken.

Det besøg resulterede i, at han vil modtage personlig hjemmehjælp hver morgen til at komme ud af sengen og i bad, alle 7 dage om ugen! Konen arbejder i hjemmeplejen og er ved at blive slidt op af “dobbelt arbejde”, og det, mener man heldigvis ikke, kan være rigtigt (eller lovligt?).

Han får også nødkald installeret, så han kan få hjælp, hvis han falder.

Det er en kæmpe lettelse efter flere års fuldstændig gennemgående negativitet fra Fredericia Kommune (som mange er frustrerede over hvad angår hjælp til svage borgere). F.eks. fik sønnen, i forbindelse med flere genoptræningsforløb, varmtvand-bassintræning hos en fysioterapeut 3 gange om ugen gennem 2 år. Pludselig meddelte kommunen, at det var en fejl, han var ikke berettiget til den træning! Det var det eneste, han kunne holde til, så han fortsatte for egen regning 2 gange om ugen, hvor hans kone eller søn kørte ham. Det stoppede af økonomiske årsager i maj i år. For nylig fik en borgervejleder, der skulle hjælpe til at løse de forskellige “knuder”, igennem, at han fik træningen bevilget igen – MEN (!) transporten kunne ikke bevilges! Og så kan det ikke gennemføres, for sønnen er nu under uddannelse i en anden by, og konen må jo passe sit arbejde!

Så den hjælp, han nu har fået, er et kæmpe lyspunkt.

Jeg skal ikke skjule, at jeg håber, han kan få mere hjælp, så de kan blive sammen, enten i det hus, de har boet i siden 2003, eller en handicapbolig med plads til familien. Men de skal jo kunne leve, og uden indtægt går det ikke.

Dejligt besøg

Det var hyggeligt at få besøg af Christian og Christina i eftermiddag. Christian begyndte i mandags sin uddannelse på Medieskolen i Viborg – flyttede ind på skolehjemmet på Landbrugsskolen søndag aften – og er hjemme for første gang, så det var dejligt, at han kom for at fortælle, hvordan det er.

Han er meget glad! Har fået en god værelse kammerat, og værelset er dejligt med køjeseng (kammeraten var kommet først og havde kapret underkøjen 😉 ) eget badeværelse, mini-køkken i et hjørne, og bespisning i kantine morgen og aften med mulighed for at smøre madpakke til frokost. Det lyder til, at han er godt tilfreds. Selve skolen ligger et par km derfra, men han har sin cykel med.

Allerede på torsdag skal han 2 dage i praktik på en virksomhed i København, og han er så heldig, at hans Gudmor bor ganske tæt på, så han kan bo hos hende på Amager.

Victor har inviteret ham i Tivoli, inden han rejser hjem til Fredericia på weekend igen, det glæder de sig begge til!

Det er rart at vide, at han har det godt!