Stadig i drønende varme og med en vis vemod er vi nu næsten færdige med at pakke. Sønnen er fantastisk til at pakke, ethvert hulrum bliver fyldt ud med lidt tøj, én kuffert rummer alle flasker og tuber med vædsker og cremer, pakket i hver sin plastikpose og lagt mellem æsker med spil, (nye) indpakkede håndtasker, sko mm. Vi har hver sin lille kabinekuffert, som ikke må rumme vædsker + en skuldertaske med en bog, pc, håndarbejde (uden saks) el.a., som skal kunne lægges op på båndet til scanning.

Alle kufferter bliver vejet, ting flyttes fra én kuffert til en anden, så ingen af dem vejer for meget. Toiletsager vejes med, så de kan lægges i i morgen meget tidligt (kl 4), hvor vi kører til lufthavn og biludlejning.

Den allersidste udflugt til et marked, hvor vi ikke kunne finde P-plads sidste mandag, kørte vi i formiddags – hvor der blev handlet et par gaver – gæt hvad? (en taske og et par bukser).

Hjemkørsel ad en bagvej med en utroligt flot udsigt over bjerge og dale, men skumplende, så det føltes som om noget ville ryste løs!

Det er ellers en god bil, der har tjent os godt, der er god plads, også til kørestolen, som de 2 store “børn” slæber ud og ind af bilen for deres far.

Den sidste svømmetur er desværre overstået, den kunne jeg ellers godt bruge en mere af, men badetøjet er pakket ned, og jeg tror børnebørnene ville blive noget forlegne, hvis jeg svømmede uden 😉 !

Tak for ferien til familien, det har været et skønt sted at være her ude mellem bjergene med langt til alting! Og jeg har (næsten) vænnet mig til varmen!

Nu glæder jeg mig til at se Diki og høre, hvordan, han har haft det!

Det stoppede alligevel ikke ved de dyre tasker i går!

Vi var på marked i Malaga for at købe mandler mm til at tage med hjem, og så skulle vi selvfølgelig lige drysse lidt rundt og snuse i butikkerne.

Der var en butik med tasker i overflod, som de ville vise mig – fra Christinas jagt på taske – den lykkedes det med lidt besvær at finde igen i en af de mindre gader – og ja, den var da virkelig imponerende!

Og så endte det med, at Christina og jeg faldt for samme model, men hver sin farve, i lille (ikke ret dyr) sommertaske!

Og gæt nu lige, hvis der er hvis? (Svar til slut i dette indlæg)

Jeg fik en særlig oplevelse, mens jeg ventede på, at de kiggede i skobutikker. For midt på gaden stod den samme sangerinde, som vi forleden så og hørte ved Malaga Cathedral, en gade sangerinde – men du godeste en stemme! Hun sang opera med en skøn klar sopran, med en getthoblaster som akkompagnement, og man kunne lægge penge på bordet ved siden af hende, men Christina var vågen og så, at hun også solgte CD’er! Sådan én måtte jeg eje!

Svar på taskerne: Den smukke brune er teenageren Christinas – og den råhvide er den gamle Farmors!