Det er så træls, når jeg ikke finder min avis i postkassen, når jeg har gået tur med Diki – jeg bliver helt urimelig irriteret – jeg ved det godt! For nogle år siden, mens jeg boede i Brædstrup, havde jeg i en periode store problemer med, at den ikke blev leveret.

Det har heldigvis ikke været tilfældet her – men nu er det 2. gang på en uge, og så blir jeg sur!

Jeg har været længe på Depotgården i dag, fordi der var Åbent hus i aften, og så må der gerne være nogle til stede i de forskellige værksteder. Vi var desværre ikke ret mange, men der var da nogle af de  besøgende, der blev vist rundt, som ville gerne høre lidt om, hvad vi laver – hvis de ellers fik lov, for den første rundviser skred hurtigt igennem Tekstilværkstedet og gav klart udtryk for, at han ikke syntes, nogle af os skulle fortælle noget om, hvad der foregår hos os! Mærkelig holdning, for selv om det ikke var hans værksted, kunne det jo godt være, at der var interesse! Andre rundvisere appelerede til, at vi fortalte lidt, ud fra at det jo var os, der vidste noget om det!

Laila havde sat et puttetæppe på long-arm-quiltemaskinen, så de kunne se, hvad den kan lave, det er der altid interesse for.

Med det voldsomme regnvejr, der har været mange steder i DK i aften, kommer jeg til at tænke på Sct. Hans aften 1978 – ja, det er længe siden! – hvor jeg var på spejderlejr i Gl. Rye med en stor flok minispejdere og juniorspejdere fra Klarup gruppe, hvor jeg var juniorspejderleder. Juniorerne lå i telt, og minispejderne sov i hytten, som var en stor, dejlig hytte “Ryekol”.

Vi skulle slutte lejren dagen efter Sct. Hans og rejse hjem med bus d. 24. Men Søren ringede til mig i løbet af dagen den 23, og rådede os til at pakke teltene sammen og sove i hytten den sidste nat. For mens vi ikke havde radio i lejren, havde han hørt vejrudsigten for natten 23.-24., og den var helt forfærdelig med masser af regn.

Vi fulgte hans råd og pakkede sammen, og det var heldigt, for ellers var vi kommet hjem med meget våde telte, og det er meget træls! De skal tørres, og hvem har lyst til at gå og passe dem, når lejren er forbi, og man vil holde ferie!

Nu er skoleferien ikke begyndt endnu, så der er nok ikke nogen spejdere, der får våde telte i nat – men noget tyder på, at det bliver en meget våd nat.

Jeg så Søren Ryge kæmpe sig igennem en særdeles våd Sct. Hans aften – hatten af for ham! Og hatten af for både de gamle og de unge optrædende, som ikke lod sig mærke med regnvejret. Man kunne godt blive bekymrede for deres helbred.

Min vaskemaskine “stod af” midt i en vask i går, puh ha, det er besværligt. Jeg kunne heldigvis samle det våde tøj i formiddags og køre over til ældstesønnen og få det vasket færdigt.

Men jeg tror ikke, det kan betale sig at få den repareret, det er den vist for gammel til. Så i formiddags har jeg været i byen for at købe en ny – og hurra: den bliver leveret i morgen. Og de installerer den og tager den gamle med sig. Så det er lidt spændende at lære den at kende.

Efter en meget travl formiddag (dejlig travl) på Håndarbejdsmessen i Lillebælthallerne, Middelfart, skal jeg lige have benene op, inden jeg gør klar til at få overnattende gæster, som skal til fødselsdag sammen med mig.

Og så ville jeg lige købe lidt brød og pålæg på vejen hjem, så der er mad i huset i morgen — men så har de igen fundet spor af rotter i Brugsen! ØV – og hvor er det synd for dem, lige op til påske. Det er vel tvivlsomt, om de når at åbne inden helligdagene og den handel, der nu kommer andre til gode!

Men jeg har haft en god formiddag, og vi har fået MASSER af puttetæpper ind! Billeder følger senere – for hvem havde glemt batteriet til fotoapparatet i opladeren? Så Karin skal lige hjem, før hun kan sende de billeder, vi tog, til mig. For mange jern i ilden i disse dage, tror jeg!

Har I også fået et gækkebrev i postkassen?

Ligner det, jeg har fået?

Jeg havde en meget indgående snak med mit barnebarn Christina om, hvem det kunne være fra. Jeg kunne ikke få prikkerne til at passe med navnene på nogen i familien. Christina fik det til at passe med hendes bedste veninde – men hun mente nu ikke, at veninden ved, hvor jeg bor.

Senere ringede hun, at de havde også fået et i deres postkasse, så mysteriet voksede.

Hvem, der har fundet løsningen, er jeg ikke sikker på, men ældstesønnen skrev en besked om, hvor jeg kunne forsøge at indløse det. Det vil jeg prøve i morgen!
Men jeg synes, der manglede noget! For da jeg var barn og klippede (mange) gækkebreve, lagde vi altid en vintergæk ved!

..med en madforgiftning! Det er min egen skyld, men hold da op, hvor var det hårdt, mens det stod på i går eftermiddag og aften.

Jeg er ikke i tvivl om, at det skyldtes en rest stuvet blomkål, som jeg varmede op til frokost – det skulle jeg ikke have gjort. Efter nogle timer begyndte den at trykke i maven, og så gik det derud af i 3-4 timer, Der er næsten ikke noget værre, end når maven er tom, og man skal blive ved at kaste op. Jeg rystede sådan over hele kroppen, frøs og kunne ingenting. Stakkels Diki, jeg kunne jo heller ikke lufte ham, så han måtte nøjes med haven. Men jeg er sikker på, at han kan mærke, når jeg har det skidt, for han var ganske stille, lagde sig op ved mine fødder på sofaen og forventede ikke at blive nusset – bare være der!

Sove på sofaen med TV i baggrunden og et tæppe over, en spand ved siden af for en sikkerheds skyld, og sidst på aftenen 2 stk. tyndt knækbrød og et par kopper camillete, som blev der! (Jeg skal have noget til mine piller) Så kunne jeg gå i seng og sov hele natten – og nu er jeg helt frisk igen.

Og humøret fejler ingenting – men jeg har lært at lade sådan en rest gå i skraldespanden! Tænk – det var det, vi prædikede for min gamle svigermor, som flere gange fik sådan en dårlig mave, fordi hun ikke nænnede at smide mad væk!