Fredericia kommunes billede

Jeg har ikke mærket direkte til den store brand inde ved Fredericia Havn i aftes og i nat, men det mærkes på trafikken her til morgen, for man kan ikke køre ad de normale veje ind og ud af Fredericia i sydlig retning, så der er meget, meget tæt trafik igennem Erritsø Bygade, hvor Diki og jeg har gået morgentur. Det er tydeligt, at bilerne bliver ledt udenom den sydlige del af byen og dermed kører igennem Erritsø, når de f.eks. skal til alle de undervisnings institutioner, der ligger herude.

Vi kan se den rødlige røg der inde fra, men jeg har heldigvis ikke ærinde inde i Fredericia i dag, så jeg behøver ikke at køre den vej.

Det er et mareridt for en bys beredskab, det er der ingen tvivl om – det kan tage lang tid, før den tankfuld palmeolie er brandt ud eller slukket.

…ønskeseddel til mine børn – svært, for hvad mangler jeg? – Tjek!

…julebrev til puttetæppe-tanterne

…julekort – har ikke så meget at fortælle, synes jeg.

…lille ønsket indlæg til Depotgårdens årsbrev – Tjek!

..nu gik det så godt efter den omgang massage, jeg fik i sidste uge, men i dag er det helt galt igen i skuldrene.

Desværre har jeg vist selv været ude om det! Da jeg fik tænkt mig om, kom jeg i tanker om, at jeg løftede en meget tung kasse med stof ud af bilen i går, og selv om jeg måtte opgive at bære den ind og hentede sækkevognen, så havde jeg jo løftet på den, og måtte også flytte på den i arbejdsværelset. Det skulle jeg ikke have gjort! Så nu står den på smertestillende – Panodil! som er det stærkeste jeg må få, de kloge hoveder har fundet ud at advare imod Ibumetin/Ibuprofen, som man ikke må få mere, hvis man er over 65!

Nu ved jeg, hvem der kan hjælpe, og så må jeg have mere massage, hvis det ikke bliver bedre.

Denne quilt-BOM til håndquiltning er sat til salg på Facebook for 500 kr.

Da jeg nogle gange har været heldig med at sælge patchwork relaterede ting her på min egen blog, giver jeg også det en chance.

Det er et flot redskab, som kan varieres, idet den dels kan indstilles, dels er der 2 længder bomme, som er nemme at bytte.

Man spænder tæppet ud mellem de 2 bomme og sidder og quilter over et stort stykke, meget større end alm. quilteramme.

Den kan skilles ad og pakkes væk.

Den skal afhentes i Mørke v/Randers, og hvis det er en tæppetante, der gerne vil have den, er den gratis.

Vi har sådan én i forvejen, som bruges flittigt, men kan ikke selv bruge flere, derfor håber vi i Projekt Puttetæpper, at der melder sig én quilter, der kan få gavn af den.

Jeg troede, jeg kunne tage billede af et lille glimt af solformørkelsen, som kom til syne mellem skyerne, men det er for langt væk! Så det kommer kun en lysplet. Men jeg kunne faktisk se kulminationen, altså der hvor der kun er en lille stribe synlig af solen bag månen.

Det er måske sidste chance, jeg har for at se en solformørkelse? Hvis jeg er her om 21 år, så er det ikke sikkert, jeg har sans for eller kan se det 😉

Nåh, jeg har set et par stykker i min tid, så det gør ikke så meget.

Det var radioen, der varslede, at internetforbindelsen var brudt ned – men så er det jo godt, at jeg har en DAB-radio, for den virker fint!

Der gik noget tid, så fik jeg en sms fra Yousee, at nettet var nede indtil kl 16! ØV, når jeg nu lige var ved at lave noget, som andre skulle læse korrektur på! Nå, men så måtte jeg lave noget andet!

Og heldigvis varede det ikke så længe – så nu er jeg i gang igen – man føler sig helt handicappet!

Der er dage, hvor jeg må tænke: hvor blev timerne af? Hvad fik jeg lavet?

Men når jeg så tænker mig om – f.eks. i dag, så kan jeg jo godt forstå, at jeg føler, jeg har haft travlt – selv om det ikke kan sidestilles med et job, men jeg er jo også pensionist!

Jeg skal jo ud og gå med Diki, jeg skal have god tid til at læse min morgenavis og strikke lidt samtidig, så den tid er ikke spildt.

Så bruger jeg jo noget tid på at sætte indlæg ind på både min egen blog og Projekt Puttetæppers, redigere billeder og sætte dem ind.

Og i dag har jeg taget imod 2 pakker med sokker, taget billeder af dem og lagt dem på nettet, registreret dem til senere lodtrækning og pakket dem.

I dag har jeg også brugt noget tid på at finde stof frem til 2 små kits til vinderen i gættekonkurrencen i Projekt Puttetæpper, og pakket dem sammen med et mønster, så hun kan få sin præmie. Stofferne er valgt sådan, at vinderen Anne-Mette, hvis hun vil, kan sy “Møllesti”-blokke i 2 forskellige farvesammensætninger.

Samt pakket 2 bestilte mønstre.

Så gik eftermiddagsturen forbi postkassen med dem.

Så jeg fik ikke syet på det igangværende tæppe, og jeg ved ikke helt, om jeg orker at gå til patchwork i aften?

Nu vil jeg slappe af med en kop te.

Det er underligt, at det er så svært at forstå copyright. Jeg synes ikke, det er så svært at forstå og respektere, at designere, men også fotografer har ret til at vise og bestemme over deres billeder.

Jeg har ofte forsvaret ophavsretten til opskrifter på f.eks. håndarbejde – det er jo designernes indtægtskilde, det kan da ikke svære så svært at forstå, at hvis alle bare kopierer opskrifterne, så har de ikke deres indtægt!

Uanset om det er med indtægt eller ej, om man er professionel eller amatør, så har man da også retten over anvendelse af sine fotografier!

Jeg har lige været i diskussion med nogle i en gruppe på Facebook, hvor jeg fik grimme ord med på vejen, fordi jeg høfligt bad én om at undlade at bruge et billede, som jeg har lagt ud i et indlæg for meget længe siden. I første omgang tog jeg mig ikke af det, fordi han bare ville vise, at det var hans mors lærested. Men da nogle andre begyndte en ophidset og fuldstændig uvedkommende diskussion om noget helt andet inde i hans tråd, så bad jeg ham om at fjerne mit billede, som ikke var et link eller en deling af mit indlæg (det må man jo godt, hvis man ikke har blokeret for det), men som var en kopi af mit billede, lagt ud som om det var hans eget eller et, han var kommet i besiddelse af.

Så skal jeg lige love for, at jeg fik på puklen: det skulle jeg overhovedet ikke bestemme! Og der blev blandet alle mulige regler ind i diskussionen, f.eks. regler om “tagging” af personer, hvilket slet ikke var relevant, da der ikke var genkendelige personer på billedet.

Men det er MIT billede, som man ikke bare kan bruge og sprede, som man vil. Ikke at det var et interessant billede for andre, men altså mit!

Langt om læge har han slettet det med sure bemærkninger, som straks bliver fulgt op af venner, som ikke synes, at han skal lade mig bestemme over brug af mit billede.

Ak ja!