…har jeg brugt i formiddag på indkøb, så nu kan de bare komme an, mine julegæster!

Og så brugte jeg lige lidt tid og flere penge på at købe lidt nyt tøj til fruen her! Jeg synes virkelig, jeg trænger, efter at jeg har tabt mig, så nu kan jeg også glæde mig til at have lidt nyt på i den rigtige str., når vi skal hygge os de næste 3 dage.

Ja trods al mulig hjælp til udpakning, er det kun mig selv, der kan sætte på plads, og det er jeg stadig i gang med! Jeg bliver nødt til at tage en “slapper” indimellem, og så tager jeg et nap mere – men det tager form.

Jeg har en drøm om at nå lidt julepyntning og måske bage en enkelt småkage i morgen – nu må vi se.

Jeg har sovet hele dagen siden operationen i Århus kl 10. Men jeg havde så også været oppe kl 4 for at kunne nå med taxa/tog/taxa til Horsens sygehus til kl 6.15 og så med taxa (for regionens regning den sidste del). Det gik fint, og denne gang ventede jeg “kun” et par timer, før jeg kom til.

De er utroligt søde og omsorgsfulde, anæstesisygeplejersker og -læger. Operationen mærker jeg ikke noget til, udover ømhed i halsen bagefter.

Jeg undgår åbenbart ikke ubehag, kvalme og opkastning efterfølgende, og så en umådelig træthed.

Ambulancen var et skrummel! Og de havde ikke så meget som en flaske vand ombord, jeg følte munden så tør som sandpapir, men jeg fik ikke noget at drikke, før jeg var her tilbage.

Men så fik jeg både vand og en seng, og så sov jeg ellers i timevis.

Nu viser blodprøverne desværre, at jeg også denne gang har for høje infektionstal for bugspytkirtlen. Men jeg har det klart meget bedre end de andre gange, så lad os nu se, om den væskekur, som jeg er sat på, hjælper.

Det mest træls er, at de heller ikke denne gang har fået det hele ud, så jeg skal ind igen i januar! ØV!

Denne gang ligger jeg på en 4-seng stue med 3 andre ældre damer, hvoraf én af dem er en gammel bekendt fra Brædstrup!

Der skal arbejdes igen i dag med at sortere og lægge stof i kasser, som skal på plads på de nye hylder og i skabene.

En nabo var på kort visit, så jeg kunne scanne hendes liste over, hvornår kommunen kommer efter storskrald i 2014  (rart at vide). Hun var helt forskrækket over alt det, jeg er ved. Men til gengæld så hun, hvor hyggeligt, der er blevet i stuen.

Hun havde godt hørt, at jeg skal på sygehuset igen, og hun var meget forbavset over, at jeg ikke kan få transport – men det kan jeg ikke, så det bliver tidligt op og køre selv, så jeg kan være på Horsens Sygehus kl 6.15 ! Så må vi jo se, om jeg er i stand til at køre selv, når jeg skal hjem. Den ene region siger, at de kan ikke køre mig, når jeg skal opereres i den anden region, og den anden region siger det samme, bare modsat! Det er ikke mig, der har bedt om, at det bliver Horsens/Arhus sygehuse, det er dem, der gerne vil “gøre det færdigt”, men det har ingen indflydelse på transportspørgsmålet.

Sekretæren havde undersøgt, om jeg så kunne blive opereret i Horsens, så jeg kunne møde lidt senere – men nej tak! den læge, der udfører den type operationer, ville ikke. Det kunne jeg godt have fortalt hende, for det var ham, der ikke fik noget som helst resultat af den allerførste operation den 1. august.

Så nu må jeg se, hvor meget jeg kan blive færdig med her i huset, inden jeg skal af sted, så der er hyggeligt at komme hjem, hvor længe de så beholder mig denne gang.

Så fik jeg den ventede indkaldelse til den 4. kikkertundersøgelse/operation i Horsens/Århus (indlæggelse i Horsens, operation i Århus og tilbage til Horsens), hvor jeg skal møde kl 6.15 – hvordan i alverden skal jeg bære mig ad med det? Jeg må ringe og snakke med dem, måske kan jeg komme aftenen før?

Nu håber jeg i hvert fald, at det lykkes denne gang.

Godt, jeg fik flyttet først og er kommet næsten i orden. Der skulle være ca 14 dage til at rekreere, inden det er jul.

..at min Internetforbindelse bliver ved med at falde ud! Nu har jeg haft tekniker ude flere dage i træk, de finder fejl, som ikke er her, men udenfor, retter – og så er det galt igen et par timer senere eller næste dag, det er helt uberegneligt – somme tider kommer det igen af sig selv, andre gange ikke.

Og fastnet telefonen “dør” også.

Jeg har en mobil antenne til PC’en og mobiltelefon, men jeg gider da ikke betale for en netforbindelse, som ikke virker. Iøvrigt er TV’et også påvirket og “krakelerer”, når forbindelsen ryger.

ØV!

Noget andet, der har været irriterende i mange uger, løste sig endelig nu i aften, hvor Allan Simonsen ikke fik stemmer nok til at fortsætte i Vild med dans. Jeg synes, Allan er meget sympatisk, Sofie er dygtig og har lært ham meget, men han kan altså stadig ikke danse. Og som gammel sportsdanser har jeg været ligeså frustreret som mange andre over, at der blev sendt organiserede stemmer på ham – ikke fordi man syntes, han danser godt, for de ser jo ikke udsendelsen, de stemmer bare, når de får en mail om at stemme. Og det har ingen mening, men ødelægger det bare for alle os, der synes, det er spændende at se, hvor meget nogle “kendisser” kan lære på så kort tid. De 2 par, der er tilbage til finalen næste fredag, er fantastisk dygtige begge 2. Men jeg kan godt huske, hvor stiv og lukket Mie Skov var til at starte med.

Hvorfor er det så sjovt at bevise, at man kan ødelægge en leg for andre?

Hvorfor har jeg ondt i nakke og skuldre? Det havde jeg også i nat – nåh ja, det er selvfølgelig alle de kasser, jeg slæbte rundt med i går!

Det går over!

Det var vist ikke gået op for mig, hvor meget stof, jeg egentlig har liggende! Men nu er der heldigvis nogle andre “puttetæppetanter”, der har mulighed for at opbevare en del – for jeg har jo også selv en hel del.

Så jeg pakker i kasser og poser, og noget af det går videre, mit eget og resten af puttetæppe-stofferne kommer med flyttebilen.

Og om lidt kommer datteren m/familie for at pakke det, som de skal have med hjem, de har lånt en stor varebil på hendes arbejdsplads, fordi der også er ting, som hun kan bruge i billedkunst undervisningen – det er dejligt, at det kan anvendes.

(Jeg hviler lige ryggen! og holder en pause)

..da Diki var “på job” som besøgshund for sidste gang på Egebo.

I dag er han helt på toppen igen efter en uge, hvor han har været meget stille og gået med skærm for ikke at slikke. Det er ikke nødvendigt mere, og det kan man godt mærke på ham. Han er glad og fræk som sædvanligt, og han nød at gå op i byen, hvor jeg havde ærinde, efter besøget hos de gamle damer (som elsker at forkæle ham og griner, når ham bjæffer af dem, hvis godbidderne ikke kommer hurtigt nok).

Byen har indviet hovedgaden efter renovering i ½ år med udgravninger og spærring af hele butiksstrøget – det har været meget hårdt for butikkerne, så i dag er der flag og røde løbere, tale af borgmesteren og boder. Desværre er det blevet koldt, og der var heller ikke særlig mange mennesker, men god plads til parkering i mange P-båse, men meget smal plads for kørende biler, så det må blive langsom kørsel, og det er så også godt nok. Men så er det, at jeg MÅ undre mig, når der nu er så mange P-båse foruden P-pladser flere steder, og man så ser en bil “smidt” lige ved et hjørne, hvor der selvfølgelig ikke er en bås, men derimod tydeligt mærket af til BUS. Man kunne godt ønske, at der kom en P-vagt fordi her i byen – men det er ikke noget nyt!

..hvor jeg går og venter på, at jeg kan hente Diki efter det vigtige lille indgreb, til at tømme nogle skabe. Det er skabe med forskelligt tilbehør til Sørens frimærkesamling (som er under auktion hos Bruun Rasmussen lige nu). Hold da op, hvor er der meget – han var jo i den grad samler. Der er masser af frimærkeblade og -bøger, kopierede artikler i plastiklommer, papstykker fra bagsider af skriveblokke (kunne bruges til afstvning af frimærker, han solgte), stadigvæk æsker med flere frimærker (som jeg har en aftale med én om at hente) og alt muligt andet. Jeg er jo nødt til at kigge på det hele og tage det ud af plastiklommerne, så det kan gå til papirindsamling på lørdag. Jeg valgte en ikke alt for stor kasse at lægge det i, men den kan jeg slet ikke løfte nu!

Der er også hans gamle smalfilmkamera – hvem mon vil have det nu om dage, hvor man video-filmer?

Det er måske mærkeligt, at jeg ikke har tømt de skabe noget før, men jeg har jo været usikker på, hvad jeg skulle gøre med først og fremmest frimærkerne, så kommer resten så nu.