Er den ikke nuttet? Den lille vest til den kommende lillemand vejer bare 30 gram og er så blød og lækker, at det ikke er til at stå for.
Opskriften er fra MARKNO, den er købt som kit med garn, som Markno ikke fører længere – fra mit “lager”. Det er Schachenmayr RHEUMA THERMAL WOLLE, utroligt let og tyndt, men den kan strikkes i mange andre garner (se 12 forskellige forslag i ovenstående link), også bomuld, og bruges som undertrøje eller en lille vest over en bodystocking. Den slags vil jeg gerne strikke flere af, hvis forældrene ønsker det. Man kan jo sagtens variere mønsteret.
Det er en lidt sjov farve, ikke hvid, nærmere lidt flammet i lys kit/svag grå.